Så skete det igen. En sort mand blev henrettet i USA. Fem står på listen i maj måned: Robert Campbell, Robert Pruett, Russel Brucklew, Arthur Tayler og Edgardo Cubas. Her er en kalender med planlagte henrettelser.

For et par dage siden blev afroamerikaneren Clayton Lockett henrettet i Oklahoma. Det blev endnu en af de makabre med en lang død. Efter at være erklæret død vågnede Lockett op og vred sig i smerte. Efter 40 minutter blev han endelig erklæret død som følge af et hjertetilfælde udløst af en sprængt blodåre fra injektionssprøjten. Clayton Lockett havde ventet på denne dag, siden han blev dømt til døden i 1999.

At der kan være forskellige opfattelser af, hvad et retssamfund er, er en ting. Men konsekvent at benytte sig af dobbelte standarder er noget andet.

Der er dødsstraf i 32 stater i USA. Mellem 1900 og 1972 blev der gennemført 7500 henrettelser. Efter en pause fra 1970-1976 og en periode med få henrettelser i 1970'erne til midt 1980'erne, har niveauet siden 1995 ligget mellem 37 og 98 om året.

Henrettelserne er toppen af isbjerget i et retssystem, hvor 2,4 millioner er bag tremmer i den ene eller anden form. USA har fem procent af verdens befolkning og 25 procent af de indsatte i verden. Det er abnormt, ligesom forholdene for de indsatte. Det er inhumant uanset om det foregår i Irak, Iran, Nordkorea eller Ægypten. Derfor har vi heller ikke dødsstraf i Danmark.

At der kan være forskellige opfattelser af hvad et retssamfund er, er en ting. Men konsekvent at benytte sig af dobbelte standarder, er noget andet.

Forleden gentog justitsminister Karen Hækkerup, hvad regeringen har sagt før: "USA er en demokratisk retsstat."

Og på dette fundament af retsstat kunne Karen Hækkerup gå videre i sin begrundelse for at afvise et forslag fra Enhedslisten og Uffe Elbæk om at give politisk asyl i Danmark til whistleblower Edward Snowden. Hun fortsatte: "Der er ikke noget grundlag for at antage, at han er en person, som er udsat for politisk forfølgelse i sit hjemland" og overså måske, at FN har kaldt behandlingen af en anden whistleblower, Chelsea Manning, for "grusom og umenneskelig".

For et par uger siden fik aviserne The Guardian og Washington Post Pulitzer-prisen, som er den højeste æresbevisning for journalister. De fik prisen, fordi Edward Snowden havde gjort det muligt at afsløre efterretningsorganisationens NSA's detaljerede snagen i vores alle sammens gøren og laden. Det er en praksis, der er i fundamental konflikt med ethvert retssamfund, ikke blot i forhold til egne borgere, men i forhold til verdens befolkning.

Hvordan kan det være, at så mange ryger helt i loftet over, at det nu er kommet frem, at Se & Hør har købt oplysninger om kendisser og konger via ansatte i Nets? Det er slemt nok. Men forargelsen er bare startet alt for sent – og stoppet alt for tidligt.

Den store skandale er jo, at det stadig er ok for regeringen, at NSA kan fortsætte overvågningen af ikke blot kendisser og konger, men af os alle. Det kan være, at kendisser og konger nu går med i koret: Nok er nok – stop NSA og USA's forfølgelse af whistleblowere!