Brugs- og ejendomsret til jord har været essentielt i alle samfund. Med den generelle finansialisering af økonomien og det agroindustrielle kompleks er den lokale jord blevet en vare og et produktionslandskab i en global økonomi. Jorden har fået en ny betydning.

Ingen steder går fri. Ude på Tuse Næs er folk blevet sure.

Preben Hansen driver igennem selskabet Avdebogård Svineproduktion Aps 13 gårde med svin, seks af dem på Tuse Næs. Det er en stor koncentration af jord og svin. Når beboerne på næsset protesterer over denne udvikling, er det fordi, en del af produktionen skal samles på Tollermosegård i et nyt omfattende bygningskompleks, der skal producere 27.000 slagtegrise.

Jordopkøb og spekulation i landbrugsjord er blevet big business.

Beboerne mener, at det ødelægger miljøet, ødelægger landskabet og forringer værdien af deres ejendomme. Generelt er holdningen, at den måde at drive landbrug og producere føde på er kørt helt af sporet.

I 2017 blev der produceret 31.863.696 svin i Danmark. I betragtning af de voldsomme konsekvenser for svinene, landskaberne og for producenterne selv, der selv bliver trukket ind i et rotteræs, er det bemærkelsesværdigt sorgløst, når miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i januar til Landbrugsavisen udtalte: "Jeg ser jo gerne, at vi producerer dobbelt så mange grise i Danmark." Det er en strategi for en yderligere deformering af økosystemer, fødevarer og landbrugets struktur.

Jordopkøb og spekulation i landbrugsjord er blevet big business. Preben Hansen er bestyrelsesformand i Agri Invest A/S, der har købt 10.600 hektar jord i Rumænien. Ingleby Farms & Forests A/S har købt mere end 15.000 hektar i Rumænien. Danske firmer som DUI Holding A/S og The Goodvalley har købt 25.500 hektar jord i Ukraine. Globalt er der købt mindst 2,6 millioner hektar jord op i Ukraine. Fra Danmark er der siden år 2000 købt 122.250 hektar land i udlandet, halvdelen i Østeuropa.

Ifølge Land Marix er der siden år 2000 købt 50,6 millioner hektar i 1530 transnationale handler. Det er et areal, der svarer til cirka 12 gange Danmarks størrelse. Kapitalen, der især kommer fra USA fulgt af Malaysia, Singapore, Kina og Brasilien, bliver primært investeret i Den Demokratiske Republik Congo, Papua New Guinea, Indonesien, Brasilien og Ukraine.

Der er flere grunde til, at denne udvikling eskalerer. For det første er Jorden en knap ressource. I de sidste 40 år har kloden mistet en 33 procent af dens dyrkbare land på grund af erosion, forurening med videre. Også den danske landbrugsjord er under pres med et reduceret og komprimeret muldlag og udpining. For det andet vokser behovet for føde i de kommende år.

For det tredje er jord blevet en strategisk og spekulativ investering for kapitalfonde, pensionskasser, finansbanker med videre. Den overakkumulerede kapital bliver parkeret i jord, der netop på grund af knaphed, byudvikling og monopolstatus vil vokse i værdi.

For det fjerde spekuleres i forskellen i værdi og prisniveauer mellem landene i nord og i syd. Billigt land og arbejdskraft, svag miljølovgivning og korruption gør det nemt at overtage jorden gennem fordrivelse af de dårligt beskyttede oprindelige bønder. Det agroindustrielle kompleks tager over.

Tuse Næs, Ukraine og Madagaskar er blevet en del af det samme finans- og produktionssystem, der ødelægger de lokale steder som langsigtet livsgrundlag.