”Jeg bliver mobbet hver dag. De kritiserer min jakke og siger, jeg skal tage den af, for ellers vil de smadre mig. Jeg har ikke gået med jakken siden. Om vinteren har de taget min taske og overdækket den med sne og pisset nede i den. Når jeg kommer i skole, spørger de, hvorfor jeg ikke er død. Jeg får selvmordstanker. Jeg kan ikke mere.”

Den 14-årige drengs brev til BørneTelefonens brevkasse er en af de 1320 rådgivninger om mobning, der sidste år fandt sted på BørneTelefonen hos Børns Vilkår. Rådgiveren hjælper som regel drengen her og andre børn og unge med at få idéer til, hvordan man kan fortælle om problemet til en voksen.

Det er på tide, at vi som samfund beslutter, at her mobber vi ikke. 

Men det hjælper desværre langt fra altid at gå til en voksen. En kvalitativ analyse af 800 samtaler på BørneTelefonen om mobning i 2014 viser, hvordan mange børn oplever at lærere, forældre og andre voksne instanser ikke kan eller vil hjælpe dem, selvom de er vidende om mobningens karakter og omfang.

Syv procent af alle børn i Danmark går i skole med en knude i maven og hjem med ondt i hovedet. De børn fortjener politisk fokus på at stoppe mobning. Det gør de, fordi mobning på den korte bane er forbundet med ensomhed, selvskade og selvmordstanker. På den lange bane kan mobning gå ud over barnets læring, mulighed for uddannelse og påvirke mobbeofret negativt helt op i voksenlivet.

Børns Vilkår har i nyt mobbeudspil seks konkrete forslag til, hvordan vi stopper mobning. De tre vigtigste vil jeg gennemgå her. For det første skal mobning forbydes. Det skal gøres ved at skrive ind i Folkeskoleloven, at børn har ret til en skolegang uden mobning.Som det er i dag, indeholder loven ordensregler for børnenes opførsel. Men den bør også beskytte børn – og indeholde sanktioner, hvis skolen krænker de rettigheder.

Det er skolelederens ansvar, at mobning bekæmpes, og det er derfor skolelederen, man som barn kan klage til, hvis der ikke er gjort nok for at stoppe krænkelserne. Hvis skolen lader stå til, har et barn ingen steder at gå hen. Voksne har en tillidsmand, en fagforening og et arbejdsmiljøtilsyn, som kan hjælpe dem. Børn står helt alene. Derfor foreslår Børns Vilkår for det andet, at børn har mulighed for at klage over skolen, hvis de mobbes og skolelederen ikke gør noget.

For det tredje foreslår Børns Vilkår, at der oprettes et trivselstilsyn for børn. Tilsynet skal ligge i forlængelse af de årlige trivselsmålinger, som er indført med folkeskolereformen. Målingerne er et meget positivt tiltag, fordi de gør det muligt for kommuner og skoler at arbejde systematisk med trivsel.

Men der er i dag ingen krav til, hvordan der skal følges op på målingerne. Hvis de afspejler, at skolen år efter år lader hånt om dårlig trivsel, er der ingen sanktioner.

Derfor foreslår vi, at der oprettes en ny funktion med ekspertise på området – et Børnenes Trivselstilsyn. Tilsynet skal følge op på de årlige trivselsmålinger ved at rådgive om og hjælpe skolerne til at systematisere trivselsarbejdet – og komme med påbud, hvis skolen ikke følger op på dårlige målinger.

Ved at styrke børnenes rettigheder, placere et klart ansvar og tage hånd om forebyggelsen, kan vi i højere grad end i dag hjælpe de mange børn, der går i skole med en knude i maven. Det er på tide, at vi som samfund beslutter, at her mobber vi ikke. Det er #DeVoksnesAnsvar – især politikernes.