Det burde give rystelser over hele EU, men på en eller anden måde er det vel blevet for meget dagligdag.

Når EU’s revisorer fremlægger deres årlige rapport og peger på fejl efter fejl i EU's regnskab, ja så er stilheden nærmest larmende. Hvor står en uendelig kø af politikere, der straks vil kræve fejlene rettet? Og hvornår kommer den gule og velkendte ”Breaking News” bjælke? Og hvor står rækken af ansvarlige med røde ører og nedslående blikke?

Listen over eksempler kan desværre gøres urimelig lang, men alligevel lykkes det hvert år for kommissionen og medlemslandene at bruge alle kræfter på at skyde skylden på de andre.

Svaret er i grove træk: Ingen steder!

Da rapporten blev fremlagt i sidste uge, stod det klart, at fejlraten var stort set den samme som sidste år. Fejlraten fortæller, hvor mange penge, der er blevet udbetalt forkert. I 2013 var den på 4,7 procent, og i runde tal betyder det, at der var fejl for cirka 52 milliarder kroner i 2013. Ikke ligefrem små beløb.

Fejlene er mange og forskellige, men drejer sig især om udbetaling af penge til modtagere, der ikke skulle have penge eller om udbetaling af for mange penge. Det værste er næsten, at i de fleste tilfælde har der været information nok til at vide, at modtagerne ikke var berettigede.

Og lad os bare tage et par eksempler fra revisionsrettens rapport.

Miljøvenligt landbrug 

Der blev givet tilskud til et landbrug for at undgå miljøskadelig sprøjtning på artiskokker.

Da revisionsretten besøgte landbruget viste det sig, at de alligevel havde brugt netop denne sprøjtning hele 12 gange, imens de havde fået tilskuddet. Dette problem blev fundet i både Italien, Ungarn, Nederlandene, Polen og Rumænien.

Statsstøtte til store selskaber

Der blev givet tilskud til en virksomhed i Slovenien til forskning og udviklingen indenfor automobilindustrien. Virksomheden fik tilskud, fordi den var en SMV’er (små og mellemstore virksomheder). Det viste sig bare, at den var 100 procent ejet af en række store selskaber, og den lavede kun forskning for disse. Med andre ord: Statsstøtte til store selskaber.

Listen over eksempler kan desværre gøres urimelig lang, men alligevel lykkes det hvert år for kommissionen og medlemslandene at bruge alle kræfter på at skyde skylden på de andre. Dermed har ingen taget ansvar, og alle slipper for problemer.

Vi andre kan så efterlades med tanken om, hvor meget velfærd der kan fås for 52 milliarder kroner om året.