Der udkæmpes en drabelig krig om topposterne i EU i disse uger. Eller sådan virker det i hvert fald, skal man tro på pressen. I mine øjne er det en ganske usmagelig proces med alt for mange  korridoraftaler og alt for lidt fokus på befolkningen, men det ændrer nu ikke på, at der i denne omgang sker nogle lidt interessante ting. 

Juncker står for to ting: Den EU-dikterede økonomiske nedskæringspolitik, som har betydet 26 millioner arbejdsløse og 120 millioner fattige. Og for mere EU-integration.

Det er første gang, at Det Europæiske Råd har stemt om kommissionsformanden, det plejer at være noget, der bliver handlet af, så alle kan udtrykke deres opbakning. Det er interessant, fordi det siger noget om Englands forhold til EU, men sådan set også om de mange EU-kritiske stemmer.

Jean-Claude Juncker

Jean-Claude Juncker står om nogen for to ting: Den EU-dikterede økonomiske nedskæringspolitik, som har betydet 26 millioner arbejdsløse og 120 millioner fattige. Og for mere EU-integration. Han er ubetinget fortaler for den stadig tættere Union. Af større bedrifter kan for eksempel nævnes, at han var med til at udforme Vækst- og Stabilitetspagten, ligesom han var formand for Det Europæiske Råd, da Frankrig stemte nej til Forfatningen. Den gang sagde han inden afstemningen: "If it's a Yes, we will say 'on we go', and if it's a No we will say 'we continue'." 

Han har naturligvis ret til sine holdninger, men når EU-lederne beslutter sig for at udpege netop ham som kommissionsformand, så er det svært at se, at de lytter bare lidt til befolkningen. Resultatet fra det netop overståede parlamentsvalg er jo ikke præget af, at befolkningen ønsker mere EU – tværtimod. 

Cameron var næsten nødt til at kæmpe imod. Det ville være temmelig svært for ham at gå til sine vælgere efter at have peget på Juncker.

SF støtter Juncker

Det, der kan undre, er, hvorfor vores egen statsminister synes, at Juncker var et godt bud, ligesom det kan undre gevaldigt, at selv SF synes, at han er er velvalgt (de vil i hvert fald stemme ja, når vi skal stemme om ham i parlamentet). Faktisk har de Grønne i EU-parlamentet mest én ting at udsætte på Juncker, nemlig at han har været statsminister i Luxembourg, som er kendt som skattely. Den kritik er jo nem at være enig i.

Det betyder så nu, at vi nok kommer til at få en kommissionsformand, der vil fortsætte af samme vej som før. Ikke lige hvad vi havde brug for. Denne formand skal stå i spidsen for en kommission, som blandt andet skal i gang med at lave nye traktatændringer. Det er ikke vanskeligt at gætte sig til, i hvilken retning de ændringer vil gå. Og lige så deprimerende, vi havde om noget brug for en kommissionsformand, som ville stå i spidsen for mere åbenhed og dialog – hvilket heller ikke ligefrem er en kvalitet, som Juncker har fremvist tidligere.

Socialdemokraten Martin Schulz

For at gøre det hele endnu mere irriterende, så er der blevet lavet en studehandel, så parlamentets formand bliver socialdemokraten Martin Schulz. Jeg fatter ikke, at den socialdemokratiske gruppe ikke var i stand til at finde en mere egnet kandidat! Schulz viste hans magtarrogance, da han i foråret som formand fjernede et kritisk afsnit i en rapport. Vi havde i udvalget for budgetkontrol udtalt kraftig kritik af hans måde at bruge parlamentet til at føre valgkamp for sig selv som kommissionsformand, og for nogle problemer med at få kritiske rapporter fra hans administration. Et af disse afsnit fjernede han simpelthen fra rapporten, før den kom til afstemning i parlamentet.

Med Juncker og Schulz på to af topposterne tegner det til at blive et par hårde år, når det kommet til demokrati, åbenhed og ikke mindst at gøre noget ved den voldsomme nedskæringspolitik.

Tilbage er bare at ønske god sommer til jer alle.