Det kommende folketingsvalg står for døren, og de politiske partier er stærkt optaget af at udsende signaler, løfter og gaver til deres respektive vælgergrupper. Naturligvis alt sammen under forudsætning af, at valget lander i det rigtige flertal på det rigtige tidspunkt.

Velfærdsaftalen fra 2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de Radikale er den store synder.

Uanset valgspekulationer holdes folketingsvalget i krisens skygge. Den store finanskrise for 10 år siden har markant forstærket den økonomiske og sociale ulighed i landet – eller sagt i korthed: De rige er blevet rigere og de fattige er blevet fattigere. I den forbindelse peger vi i 3F København især på to påtrængende problemer, som vi forventer, at der gøres noget ved:

For det første skal trygheden i dagpengesystemet genoprettes. Det betyder, at arbejdere, der mister deres job, kan regne med et forsørgelsesgrundlag, der giver en reel kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Det betyder et umiddelbart genopretningskrav på 2500 kroner om måneden og en automatisk regulering, så dagpengene følger lønudviklingen på det almindelige arbejdsmarked.

Det er det modsatte, vi oplever i øjeblikket. Dagpengene udhules, og dermed skabes et voksende marked for de såkaldte tillægsforsikringer. I dag har mere end 200.000 arbejdere og lønmodtagere tegnet private tillægsforsikringer, eller lønforsikringer, og tallet vokser. I perioden fra 2006 til i dag er antallet steget med 150 procent.

I denne udvikling vokser uligheden blandt de arbejdsløse. Mange arbejdsløse medlemmer har nemlig hverken råd eller mulighed for at tegne en privat tillægsforsikring - fordi ordningen i hovedsagen er forbeholdt de højtlønnede med begrænset ledighed. Forsikringsselskaberne jagter lav risiko og stor indtjening.

Den tunge ende vender nedad. De ufaglærte med de laveste lønninger og med den største risiko for arbejdsløshed betaler prisen.

For det andet er det vigtigt, at pensionsspørgsmålet fastholdes som et centralt tema i valgkampen. Vi ønsker konkrete forandringer - ikke mindst fordi uligheden i alderdommen vokser. Mange af vores medlemmer har et hårdt fysisk arbejde og har ikke udsigt til en værdig alderdom på de gældende vilkår.  

Den tunge ende vender nedad - igen.

Vores ønsker og krav går i følgende retninger:

Den såkaldte velfærdsaftale fra 2006 skal opsiges. Dette politiske forlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de Radikale er den store synder. Forliget betyder nemlig, at pensionstidspunktet rykkes hvert 5. år i takt med en voksende levealder. Denne automatik rammer især arbejdergrupper med et hårdt fysisk og psykisk arbejde. Og ordningen betyder i øvrigt, at børn født efter den 1. juli 2018 først kan forvente at gå på pension i en alder af 77 år!

Vi ønsker derfor en fastfrysning af pensionstidspunktet på eksempelvis 66 år.

En tilbagetrækningsreform etableres bedst som en arbejdsmarkedsordning; med et forsørgelsesgrundlag på dagpengeniveau og i en periode på tre år. Vi taler om en retsbestemt ordning, fordi skønsordninger erfaringsmæssig åbner for vilkårlighed og usikkerhed. 

På dette grundlag kan pensionsvilkårene hæves fra bunden og med mulighed for, at alle kan arbejde i den udstrækning, den enkelte kan og vil.   

Vi ønsker kort sagt en solidarisk pensionsreform.