Regeringen lægger op til markante ændringer på erhvervsuddannelserne, som vi kender dem idag. De kalder det et kvalitetsløft - men, er det nu også virkelig det?

Jeg er bekymret over den drejning, debatten om den nye erhvervsskolereform har taget. Spørger man LO, så er det en ganske udemærket reform.

Problemet er bare, at det bestemt ikke er en god reform. Tværtimod er det en kæmpe forringelse af Danmarks største erhvervsuddannelse, Social- og Sundhedsuddannelserne.

Skal eleverne så stikke nåle i hinanden eller i dukker?

Som fagligt aktiv i FOA Ungdom, er jeg bekymret for vores nuværende og fremtidige medlemmer, som går med en drøm om at tage en Social- og Sundhedsuddannelse.

Jeg er først og fremmest bekymret, fordi vi mister vores dimittendrettigheder i a-kassen. Det betyder, at eleverne ikke få dagpenge, når de er færdige med uddannelsen, fordi uddannelsen bliver forkortet med 17 uger, og dermed ikke lever op til reglen om minimum 18 måneders varighed.

Snobbede - slet ikke

Men bekymringerne stopper ikke her!

Regeringen lægger op til, at der skal være fælles vilkår for praktikpladser på alle uddannelserne. Det betyder, at eleverne på Social- og Sundhedsuddannelserne og den Pædagogiske Assistentuddannelse fremover risikerer selv at skulle finde praktikpladser.

Og nej, vi er ikke snobbede!

Vi står desværre bare overfor nogle andre udfordringer end lærlingene i for eksempel byggebranchen.

Undervisningsministeriets nyeste praktikplads statistik viser, at kommunernes samlede antal praktikpladser i 2012 var faldet. Har regeringen så tænkt sig, at vores elever skal ud i en skole-praktik ordning? Og i så fald - skal de så stikke nåle i hinanden eller i dukker? Hvem skal de passe, pleje og yde omsorg overfor?

Derudover er FOA's uddannelser sat sammen på en helt anden måde end de er i byggebranchen.

Først og fremmest er vi ikke ansat af en mester på en specifik arbejdsplads, men vi er ansat af kommunen eller regionen, og har derfor ikke nogen tilknytning til en fast arbejdsplads.

Vores uddannelser kræver nemlig, at vi er uddannede indenfor forskellige områder. En SOSU-assistent skal for eksempel både kunne varetage opgaver på et almindeligt plejehjem, på sygehuset og indenfor psykiatrien. Det er tre vidt forskellige områder, som man ikke kan klare på et og samme sted.

Vores elever er derfor nødt til at have tre forskellige praktiksteder. Praktiksteder, der i dag bliver fundet af kommunerne eller regionerne.

Jeg tror desværre, at det kan give store problemer, hvis vores elever selv skal finde, ikke bare én, men hele tre forskellige praktiksteder. Vores elever har brug for hjælp fra kommunerne, så de lægger pres på for at få arbejdspladserne til at tage et ansvar og give plads til elever.

Skraldespand?

I mange år har erhvervsuddannelserne været en skraldespand!

Jeg havde inderligt håbet, at den nye erhvervsskolereform ville give uddannelserne et kvalitetsløft, så især FOA's uddannelser fik mere pondus, end de har i dag.

I stedet har reformen den modsatte effekt på FOAs område, og jeg håber, at politikerne når at få øjnene op.

Jeg tror vi kommer til at stå overfor et kæmpe problem i fremtiden. Eksperter spår, at vi kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft. Og med den nye erhvervsskolereform, risikerer vi, at det personale, der i fremtiden skal tage sig af vores børn og ældre, ikke længere har kompetencer til at varetage opgaven!