Der findes to slags chefer. Dem der mener, at medarbejderne er modstandere. Og så de kloge.

Jeg håber, at de kloge chefer får banket lidt fornuft ind i hovedet på Kommunernes Landsforening (KL), der ved seneste overenskomstforhandling krævede en svagere samarbejdsstruktur og færre tillidsrepræsentanter.

Hvis fremtidens udfordringer for velfærdssamfundet skal løses, er medarbejdernes viden og bidrag uundværlig.

Man får fornemmelsen af, at vi medarbejdere mere opfattes som en sten i skoen, end som en gevinst for arbejdspladsen. Det blev også bekræftet, da lærerne ikke blev indbudt til reelle forhandlinger på KL’s område i 2013.

Denne konfrontationskurs med de ansattes repræsentanter er håbløst gammeldags - vi bør i stedet opfattes som en uundværlig del af løsningen på velfærdssamfundets udfordringer.

I Gentofte kommune bruger direktionen nu de ansattes tillidsfolk som rådgivere på linje med chefjurister og miljøchefer. I København hører sundhedsborgmesteren altid de ansattes holdning, før hun laver store ændringer.

Trivslen og lysten til arbejdet øges, når vi ansatte bliver set og hørt. Men det skaber også resultater. Som i Rødovre kommune, hvor ansatte og ledere i samarbejde har nedbragt sygefraværet betragteligt. Førhen lå kommunens sygefravær blandt det højeste på landsplan. Nu har kommunen det laveste sygefravær på Vestegnen.

Det er moderne ledelse.

Der er rigeligt med udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen, der ligesom resten af den offentlige sektor vil have en trængt økonomi i årene fremover: Den sociale ulighed stiger – en ufaglært dør tidligere end akademikeren. Den demografiske udvikling betyder, at færre erhvervsaktive skal tage sig af flere ældre. Og der stilles konstant flere og nye krav til service- og kvalitetsniveauet.

Regeringen vil derfor modernisere den offentlige sektor for 12 milliarder kroner, og vil formentlig følge opfordringerne fra produktivitetskommissionen, der foreslår, at det offentlige skal afbureaukratiseres og regelforenkles. Det er fornuftigt.

Vi sygeplejersker spilder for eksempel 29 minutter dagligt på unødig dokumentation. Men hvordan skal økonomerne i kommissioner og embedsmænd i ministerier nogensinde lykkedes med denne effektivisering, uden at tage os med på råd? Det er jo os, der ved hvor skoen trykker.

Jeg håber derfor, at de mere moderne kommuner får banket lidt fornuft ind i hovedet på deres organisation. Hvis fremtidens udfordringer for velfærdssamfundet skal løses, er medarbejdernes viden og bidrag uundværlig.

Jeg og andre blev ikke tillidsvalgte for at være en hæmsko, men for at være en del af løsningen på velfærdssamfundets udfordringer.