Sundhedsminister Sophie Løhde iklædte sig for nylig kitlen, da hun besøgte hospitalsafdelinger i Nordsjælland.

Men selv om hun har besøgt den kommunale ældrepleje talrige gange, stemmer hendes billede af hotellignende forhold på plejecentrene meget lidt overens med den virkelighed, som ansatte og borgere oplever. Enten bliver ministeren præsenteret for en poleret virkelighed på sine besøg, eller også vender hun simpelthen det blinde øje til.

Trods værdighedsmilliarden skærer 29 kommuner i bevillinger til de ældre over 80 år. 

En afdelingsleder på et Nordsjællandsk demensplejecenter skrev straks en mail til Sophie Løhde. Lederen havde læst, at de ældre, ifølge ministeren, burde smide slåbrokken og skrælle flere kartofler på plejecentrene. Det provokerede hende og mange andre ansatte, da det dagligt er en topprioritering at give de ældre en meningsfuld tilværelse. Men vilkårene er bare nogle andre. 

Virkeligheden

Først og fremmest er de ansatte presset på tid. Det er veldokumenteret, at særligt weekends, aftener og nat er lavt bemandede. Møder man ældre i slåbrok op ad formiddagen, skyldes det nærmere travlhed, end at plejecentret er præget af hotellignende forhold og magelighed.

For det andet er kriterierne for at få plads på et plejecenter i dag, at de ældre har et dokumenteret behov for massiv hjælp. Mange er svært syge og flere har demenssygdomme. Forestillingen om beboere, der bare nyder deres otium, drikker portvin og spiller petanque på et roligt alderdomshjem, hører en anden tid til. På et plejecenter er man syg og afhængig af hjælp fra andre!

For det tredje arbejder stort set alle plejecentre ud fra den hverdagsrehabiliterende tankegang, hvor den ældre trænes og motiveres til at kunne mere selv. Det er beskrevet i flere kommuners ældrepolitikker og i servicelovgivningen. Det burde ministeren vide.

Ministerens hensigter

Spørgsmålet er derfor, hvad ministeren vil med sine udtalelser? For hun har ret i, at bare fordi man er gammel, syg og træt, skal livet ikke miste værdi og være kedeligt. Den ambition vil jeg mene, at de fleste, der beskæftiger sig med ældrepleje, deler.

Måske ministeren skulle forholde sig til, hvilke rammer der skal til for, at man som beboer har et værdifuldt liv. Værdighedsmilliarden til ældreplejen, som Venstre står bag, gør desværre ikke nok gavn. En opgørelse fra Ældre Sagen viser, at trods milliarden skærer 29 kommuner i bevillinger til de ældre over 80 år. Samtidig advarer flere kommuner om, at alt for stramme budgetter betyder et slækket serviceniveau for borgerne.

Plejecentre er ikke et tilvalg om wellness og opvartning, men et sted man kommer af nød, fordi man ikke kan andet. Det er den virkelighed, den nordsjællandske plejecenterleder skrev til Sophie Løhde om. Den virkelighed må hun tage stilling til og gøre noget ved.