Forleden læste jeg et indlæg fra en skoleleder om at lede opad, og nej, hvor blev jeg som forælder glad. Men at lede opad lykkes kun, hvis den øverste leder vælger at lytte på sine lokale pædagogiske ledere eller skoleledere.

De nye tiltag kan være, at man indser, at der både i SFO'er og dagtilbud skal flere hænder til.

Det, jeg oplever i mit virke som formand for forældrenes landsorganisation samt som mor til to piger på seks og otte år, er, at der er alt for stor forskel på, om den øverste ledelse lytter, ikke så meget den lokale i børnehaven, skolen eller SFO'en, men den allerøverste ledelse. 

Der er i mange kommuner efterhånden kommet så mange ledelseslag, at de oplevelser, som forældre og personale har på gulvet, aldrig kommer frem til hverken forvaltningen eller de folkevalgte politikere.

Det betyder, at kommunikationen er gal, for hvis man ser på en kommune som København – min egen – så betyder det nu, at forældrene hopper et led over og skriver direkte til politikerne, for ellers kan de ikke være sikre på, at deres stemme bliver hørt. Budskabet drukner i et ledelseslag mellem institution og forvaltning. 

Grotesk oplevelse

Min egen oplevelse i København på mine børns KKFO (fritidsordning – red.) og skole er helt grotesk. Der har områdeledelsen uden om skolebestyrelse og forældreråd taget en beslutning om, at skolen og KKFO skal holdes åben på trods af enorm smitte blandt personale, ledelse og børn.

Dette skete, efter at forældrebestyrelsen sammen med ledelsen havde foreslået en nedlukning af skolen og KKFO'en, en anbefaling som områdeleder eller forvaltningen valgte at ignorere.

Men hvorfor overhovedet have en lokalledelse samt en forældrevalgt skolebestyrelse, hvis man, som forvaltningen i dette tilfælde gjorde, vælger at gå en anden vej med ukendt personale samt at indsætte en helt ny ledelse, fordi resten er hjemsendt grundet corona.

Hvem kender situationen bedst? Dem, som har deres daglige gang på skolen, eller dem, der sidder på et kontor et andet sted i byen?

Og lad mig lige understrege, at jeg netop som formand for FOLA ved, at der er hjemmel til både en hel eller delvis nedlukning. Der er endda sørget for, at det ikke er bureaukratisk tungt at lukke ned. 

En nedlukning kan være rigtig hårdt for nogle familier, der skal holde børnene hjemme, men måske det kunne betyde færre smittede og et personale samt en ledelse, som kunne trække vejret i fem minutter og dermed have tid til at planlægge en fornuftig og pædagogisk forsvarlig overgang for børnene til nye coronaregler.

Der er brug for en plan

Personale og ledelse har været konstant på overarbejde, siden corona indtog Danmark. Men en nedlukning, som havde bragt smitten ned på skolen, kunne måske have betydet, at vi havde undgået rigtig meget smitte – til sidst har alle klasser på skolen i løbet af december været hjemsendt.

Jeg håber, at staten og Kommunernes Landsforening nu vil se på de kommende vintermåneder og lægge en plan, som kan holde hele vinteren, så vores børn ikke skal opleve nye tiltag hver uge.

De nye tiltag kan være, at man indser, at der både i SFO'er og dagtilbud skal flere hænder til. Det virkede, da vi kunne dele børnene op i flere små grupper med fast personale, det havde alle gavn af.

Det skal være slut med at sampasse om morgenerne især, måske kan der sættes et antal på. Alle dagtilbud og SFO får en rengøringsdame, som, mens børn og pædagoger er der, gør rent på toiletter og overflader.

Sidst, men ikke mindst: Hvis vi forældre fortsat bedes om at holde vores børn hjemme, så ville det klæde regeringen at kompensere de forældre, som vælger at holde børnene hjemme.

Dette er alt sammen tiltag, som vil koste, ja, men måske er det billigere i sidste ende – og kommunerne har fået penge til ekstra udgifter.

Sidst og vigtigst er at få startet det samarbejde op mellem forældrebestyrelser og ledelse. Vi hører i FOLA fra alt for mange, hvor bestyrelserne ikke har været inddraget i beslutninger om, hvordan aflevering skal foregå, indenfor med mundbind eller udenfor uden mundbind.

Vi ved fra foråret, at de steder, hvor forholdene for børn og personale har været gode, det er også der, hvor beslutningerne tages i fællesskab. Så kære forvaltninger: Brug os forældre, vi både kan og vil gerne være med til at tage beslutninger om vores børns dagligdag i deres børnehave, SFO eller dagpleje.