Menneskeretsorganisationen Amnesty International leverer ofte underbyggede informationer om brud på menneskerettigheder og om alvorlige humanitære situationer.

Det er imidlertid påfaldende, hvor selektivt politikere og borgerlige medier vælger at bruge Amnesty's oplysninger.

Ingen eller meget få politikere og medier fremhæver Amnesty Internationals kritik af regimet i Saudi-Arabien.

Amnesty Internationals kritik af Muhammar Gadaffis styre i Libyen i 2010/11 blev brugt omfattende af medier og politikere og lidt senere også Amnestys kritik af Syriens Bashar al Assad. Omvendt er der i disse uger nærmest ingen politikere og medier, der fremhæver Amnesty Internationals kritik af regimerne i Saudi-Arabien, Qatar, Forenede Arabiske Emirater og Bahrain – fire lande som Danmark er i tæt alliance med i de nye krige i Irak og Syrien.

I september 2011 var breve fra Amnesty International på Udenrigsudvalgets dagsorden i Folketinget. Et brev handlede om "hvorledes Gaddafis styrker ikke har sondret mellem civile og militære angrebsmål". Senere skrev Politiken med Amnesty som kilde, at "oberst al-Gaddafi og hans regering er tilsyneladende parat til at slå så mange mennesker ihjel, som det kræver for at blive ved magten".

Og samtidigt – i sommeren 2011 – bruger SF's Holger K. Nielsen Amnesty som løftestang for at sætte fokus på Assad: "Er regeringen enig med Amnesty International i, at Syriens præsident Bashar al-Assad bør stilles for Den Internationale Krigsforbryderdomstol?", lød spørgsmålet til udenrigsministeren.

Nu, hvor Danmarks går med i nye krige side om side med blandt andet arabiske diktaturstater, der groft undertrykker menneskerettigheder og dræber snesevis af mennesker, er der ingen, der bruger Amnestys oplysninger om, at "i de første tre uger af august i år blev mindst 22 personer halshugget i Saudi Arabien".