Venstrefløj i vildrede om Nicaragua
Blogs
Venstrefløj i vildrede om Nicaragua
Dele af den europæiske venstrefløj, som traditionelt har støttet Sandinisterne i Nicaragua, har stillet sig på oppositionens side og får kritik for at spille USA's og imperialismens spil.
Den politiske og voldelige konflikt i Nicaragua, der startede i april og først nu er ved at klinge af, har delt vandene – også på venstrefløjen i Europa.
Forvirringen og uenigheden har blandt andet rod i en splittelse i FSLN (Sandinist-Fronten til National Befrielse). I 1995 brød en gruppe med fronten og dannede MRS (Bevægelsen for Fornyelse af Sandinismen). MRS kritiserer præsidenten for korruption og nepotisme og FSLN for at samarbejde med kirken og højrekræfter og ikke at kæmpe for et socialistisk Nicaragua. Venstrefløjen i Europa og USA er delt i sit syn på MRS og FSLN.
Hvis ét budskab står bøjet i neon i erklæringen fra Sao Paulo Forum, så er det, at alliance med imperialismen aldrig er en mulighed.
Ved det seneste Sao Paulo Forum, der blev afholdt 15. til 17. juli i Havanna, var situation i Nicaragua på dagsordenen. Forummet, der samlede 439 delegerede fra over 100 partier og organisationer i 20 lande i Latinamerika samt deltagere fra Europa, Afrika, Asien og Nordamerika, udsendte en enstemmig erklæring, som Europas og Danmarks venstrefløj kan bruge til at orientere sig.
Hands off Nicaragua
Heri lyder det blandt andet:
[Vi] afviser på det kraftigste USA's indblanding i det sandinistiske Nicaraguas indre anliggender. USA-imperialismen bruger de samme metoder over for lande, som ikke underkaster sig dets hegemoniske interesser og skaber dermed vold, ødelæggelse og død med manipulation og destabiliserende aktioner udført af terroristiske og kuporienterede højregrupper – grupper som dertil boykotter bestræbelserne på den dialog, som er den bedste måde at løse den aktuelle krise på og skabe fred. Den fred, som er afgørende for fortsættelsen af de sociale forandringer, som fremmes af FSLN og regeringen under ledelse af kommandant Daniel Ortega, der i betydelig grad har reduceret fattigdom og social ulighed i dette broderland".
Venstrekræfterne i Latinamerika, som var samlet til dette Sao Paulo Forum, er bevidste om, at de er kommet i defensiven over de senere år. Man henviser til kuppene i Honduras (2009) og i Paraguay (2012), venstrekæfternes valgnederlag i Argentina (2015), kuppet mod Dilma Rousseff i Brasilien (2017) og hele den politiske-juridiske skandale omkring Lula da Silva, som nægtes ret til opstilling ved præsidentvalget.
Disse og flere eksempler er, som erklæringen påpeger, et udtryk for, at de traditionelle nyliberale partier i verdensdelen har mistet folkenes støtte. De kan ikke vinde eller fastholde magten ad fredelig og legal parlamentarisk vej. "Det er derfor, de har behov for at skabe destabilisering – en strategi, som omfatter mediekrig, økonomisk krig og juridisk krig sammen med udenlandsk indblanding", lyder det i erklæringen fra Sao Paulo Forum 2018.
Sluterklæringen påpeger, at venstre-regeringer og venstrekræfter begår fejl, som imperialismen og de nationale højrekræfter forstår at udnytte, idet de "forstærker fejl og skærper begrænsninger hos de kræfter, der kæmper for samfundsforandringer".
Erklæringen understreger imidlertid, at ansvaret for og arbejdet med at "analysere karakteren og omfanget af fejl og utilstrækkeligheder alene ligger hos landenes egne politiske partier og sociale bevægelser".
Værdifuld erklæring
Sao Paulo Forum giver med sin enstemmigt vedtagne erklæring et værdifuldt signal om enhed i kampen mod undergravning af demokratiet, og i kampen for national selvbestemmelse og samfundsforandringer til gavn for befolkningens brede og fattige lag.
>> LÆS HELE ERKLÆRINGEN (PÅ ENGELSK) HER
Erklæringen er også helt specifik nyttig og giver kvalificerede bud på, hvordan man bør forholde sig til en række spørgsmål; fra valget i Brasilien over FN's militærstyrke i Haiti, USA's militærbaser i Latinamerika og til den komplicerede situation i Nicaragua.
Hvis ét budskab står bøjet i neon i erklæringen fra Sao Paulo Forum så er det, at alliance med imperialismen aldrig er en mulighed i kampen for national selvbestemmelse samt social, politisk og økonomisk fremgang for arbejderklassen og den brede befolkning.