14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Et styrket højre i Latinamerika

Blogs

Sven-Erik Simonsen
Medlem af hovedbestyrelsen i Dansk-Cubansk Forening
Journalist og formand for Dansk-Cubansk Forening
Blogindlæg af Sven-Erik Simonsen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 19. januar, 2016, 11:16:09

Et styrket højre i Latinamerika

I december vandt højrefløjen et parlamentsvalg i Venezuela og et præsidentvalg i Argentina. Vi ser en højrefløj, som med økonomisk og politisk støtte fra Washington, forsøger at vinde tabt profit tilbage i land efter land.

I 15 år har en venstrebølge rullet over Latinamerika og skabt bedre levevilkår for arbejdere og fattige i de fleste lande.

Økonomisk krise og højrefløjens manøvrer samt massive kampagner fra en presse, der i alle landene er forblevet under borgerlig kontrol, har nu ført til valgresultater i Argentina og Venezuela, som giver højrekræfter en styrket position.

I Argentina har højreoppositionen vundet præsidentposten med en snæver sejr til den nyliberale erhvervsmand Mauricio Macri. Han skal dog regere uden at have flertallet i Repræsentanternes hus og Senatet bag sig. I Venezuela er den socialistiske præsident Nicolas Maduro ved magten, men han fik ved valget 6. december et højreorienteret flertal imod sig i landets lovgivende forsamling.

I Argentina har præsidentskiftet på under en måned dramatisk forringet levevilkårene for den almindelige befolkning. Men præsident Macri møder befolkningens protester fagbevægelsens kamp.

Vi ser en højrefløj, som med økonomisk og politisk støtte fra Washington, forsøger at vinde den tabte profit tilbage i land efter land i Latinamerika.