05 Aug 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kapitalens totale magt forhindrer en klimaløsning

Blogs

Sven-Erik Simonsen
Medlem af hovedbestyrelsen i Dansk-Cubansk Forening
Journalist og formand for Dansk-Cubansk Forening
Blogindlæg af Sven-Erik Simonsen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Mandag, 29. september, 2014, 10:27:25

Kapitalens totale magt forhindrer en klimaløsning

USA udleder 17,5 ton CO2 om året per indbygger, og udledningen vokser. I Kina er udledningen på seks ton per indbygger og faldende. Jo mere ubegrænset magt kapitalen har, desto fjernere er en løsning på klimaproblemerne.

Verdens mest klima-uansvarlige stat er USA, som udleder 17,5 ton CO2 per indbygger om året. Hvis man lægger tallene for CO2-udledning gennem alle årene sammen, står USA med den suverænt største klimagæld til verden.

Qatar og enkelte andre små oliestater i Mellemøsten udleder faktisk mere CO2 per indbygger end USA, men det tæller ikke stort i det globale regnskab på grund af de få indbyggere. Omvendt tæller det tungt i CO2-regnskabet, at der lever så mange mennesker i Kina, som derfor målt på den samlede udledning har overhalet USA. Men den enkelte kineser udleder i gennemsnit kun en tredjedel af, hvad en indbygger i USA udleder; nemlig seks ton CO2 om året.

De, der står i vejen for at stoppe krimakrisen og massemordet, går med slips og jakkesæt i Washington, New York, Bruxelles, Frankfurt, London og København.

Historisk slæber Kina ikke rundt på en stor 'klimagæld', idet landets industrialisering og deraf følgende store CO2-udledning er af ny dato. Nye opgørelser fra henholdsvis USA og Kina viser, at udledningen er på vej ned i Kina, der udleder fem procent mindre CO2 i år, mens udledningen stiger i USA.

Men det er ikke fordi flertallet af befolkningen i USA er ligeglade med klimaproblemerne. En Gallup-måling fra i år viser, at 65 procent af den amerikanske befolkning ønsker, at der gøres noget, og at der stilles krav om kontrol med CO2-udledningerne.

Men det politiske og økonomiske system i USA, hvor magten ligger i Wall Street og ikke hos befolkningen, medfører, at viljen til at gøre noget ved klimaproblemerne ikke bliver til politiske beslutninger.

En grundlæggende løsning af klimaproblemerne vil ikke være muligt med kapitalismens uindskrænkede magt.

Og problemerne er langt mere alvorlige end vi gør os klart. Klimakampen er en kamp om liv og død i helt bogstavelig forstand.

FN' Verdenssundhedsorganisation (WHO) har beregnet, at allerede nu dør der 150.000 mennesker om året på grund af klimakrisen.

Det er et uomgængeligt faktum, at de skyldige - de, der står i vejen for at stoppe krimakrisen og massemordet - går med slips og jakkesæt i Washington, New York, Bruxelles, Frankfurt, London og København.