Rusland har nu bombet i Syrien. Det sker ifølge den russiske regering på baggrund af en anmodning fra Syriens regering og derfor på folkerettens grund.

Vesten stiller spørgsmålstegn ved Bashar al-Assads legitimitet, men det er et faktum, at han er valgt, og af det store flertal af verdens regeringer betragtes som Syriens legitime leder.

Rusland har tidligere skabt resultater i Syrien.

Rusland har en flådebase ved Syriens middelhavskyst. Den blev oprettet i sovjettiden (i 1971) og er i dag Ruslands eneste flådebase i Middelhavet og bortset fra flådebaser i Ishavet også den eneste med adgange til Atlanterhavet. De seneste par måneder har Rusland oprustet i Syrien. Jagerfly, helikoptere og tropper er ankommet, og ud over den hidtidige base i Tartus er der angiveligt også etableret en russisk base mod nord ved Latakia.

I den aktuelle situation, hvor Vestens og dets mellemøstlige allieredes krig mod Assadstyret og imod Islamisk Stats hellige krigere står i stampe, har Putins Rusland resolut spillet sig på banen.

Det er forståeligt. Rusland forsvarer sine geopolitiske interesser; basen ved Middelhavet og alliancen med styret i Damaskus samt Ruslands egne interesser i at bekæmpe radikal islamisme. Blandt de hellige krigere i IS er der tusinder med russisk statsborgerskab.

Og måske kan Ruslands politiske og militære indgriben i Syrien bane vej for en løsning på konflikten mellem styret og oppositionen i Syrien samt afslutning på krigen mod IS.

Rusland har tidligere skabt resultater i Syrien, blandt andet fjernelsen af landets kemiske våben.

Så tidligt som i 2012 præsenterede Rusland et forslag til løsning af konflikten. Men Vesten ignorerede det, fordi forslaget midlertidigt inddrog Assad i løsningen. Siden da er 200.000 dræbt og ti millioner drevet på flugt. Vestens arrogance har kostet det syriske folk dyrt.