Efterårets klimaplan vil handle om, hvordan vores biler, boliger og bønder kan bidrage til vigtige CO2-reduktioner. Det er godt og rigtigt, men der mangler et punkt, nemlig negativ emissionsteknik.

Det er altså rettidig omhu allerede nu at diskutere, hvordan vi i Danmark kan bidrage negativt til CO2-udledningen. 

Negativ emissionsteknik forstås som metoder til at ”begrave kulstof”. Det danske folketing er med den nylige energiaftale ”enige om, at Danmark vil arbejde mod netto-nuludledning i overensstemmelse med Parisaftalen og for et mål om netto-nuludledning i EU og Danmark senest i 2050”.

Det er altså rettidig omhu allerede nu at diskutere, hvordan vi i Danmark kan bidrage negativt til CO2-udledningen. Kulstof kan være to steder: I atmosfæren eller bundet til jorden. I vores livstid har udvekslingen mellem de to ikke været i ligevægt. Netto-nuludledning betyder, at den skal komme i ligevægt senest om 32 år. 

Klimavidenskaben siger, at der efter 2050 skal være netto negative emissioner, altså større binding af kulstof til jorden fra atmosfæren end frigivelse fra jorden til atmosfæren.

For at kunne bygge op til at nå netto-nuludledning i 2050 skal vi fra 2030, altså senest om 12 år, til at udbygge en kommerciel negativ emissionsindustri, som leverer kulstofbinding til jorden i industriel skala.

Det Internationale Energi Agentur (IEA) angiver i rapporten World Energy Investment 2018, at der investeres alt for lidt i negativ emissionsteknik, og at 450 millioner tons CO2 i dag vil kunne fjernes fra atmosfæren pr. år for 40 dollaes per ton.

Klimarådet skriver i sin biomasserapport, at skovrejsning er den eneste beviste måde at binde store mængder kulstof. Nogle hæfter stor lid til biochar, hvilket i princippet består i at fremstille og deponere store mængder grillkul.

En halv palle grillkul vejer cirka 2,5 tons og svarer til cirka 10 tons CO2. Med den teknik vil man altså som dansker, hvis vi ikke får stillet hurtigt og retfærdigt om til 100 porcent. vedvarende energi, allerede i år 2050 skulle deponere cirka en halv palle grillkul per dansker per år i jorden.

Formålet med at identificere negative emissionsteknikker skal naturligvis ikke være at gå fossilindustriens ærinde, som sikkert kynisk vil udnytte en debat om negativ emissionsteknik til at sige, at man så blot kan bruge negative emissionsteknikker til at rydde op efter de klimaskader (for eksempel mindsket høstudbytte og oversvømmede ejendomme) som fossilindustriens produkter bærer ansvaret for.

Men behovet for negativ emissionsteknik er reelt nok, og det haster med at blive konkret på, hvordan også Danmark kan levere negative emissioner. Der er brug for mere udvikling, dels teknologisk, og dels markedsmæssigt.

Den svenske regering igangsatte 19. juli 2018 en analyse af negative udledninger, og de danske politikere bør også igangsætte en tilsvarende analyse inklusive midler til teknologisk og markedsmæssig forskning og innovation i at binde kulstof til jorden.