EU-kommissionen slår nu fast, at det er strøm og brintbaserede brændsler produceret med CO2-frie teknologier, der i fremtiden skal erstatte olie og gas, særligt i transportsektoren. 

Hvis satsningen på en ny grøn brintøkonomi slår fejl, så vil hverken Europa eller resten af verden kunne afværge klima-katastrofen.

Det fremgår af strategipapiret ”A hydrogen strategy for a climate-neutral Europe” udgivet den 8. juli 2020. Det står således i dokumentet, at ”The end goal for the EU is clear: climate-neutral energy system integration with renewable hydrogen and renewable electricity at its core”.

Men det kommer med en pris, for med den nuværende lave beskatning af CO2-forurening så er grøn brint produceret ved elektrolyse af vand baseret på strøm fra vind og sol endnu væsentligt dyrere end både grå brint (fossil-gas til brint) og blå brint (fossil gas til brint, men med lagring af CO2), og derfor er det nu op til landene at etablere nogle tilskudsordninger eller kræve særlige iblandingskrav for at øge produktionen af grøn brint. 

Samarbejde med Ukraine og Nordafrika

Forventningen er dog, at ved en voldsom opskalering af produktionen så vil grøn brint med tiden blive økonomisk konkurrencedygtig, både overfor grå og blå brint, men også i forhold til de fossile brændsler.

Som et første skridt vil man indenfor EU frem mod år 2030 etablere en årlig produktion på 10 millioner tons grøn brint, produceret med elektrolyse fra omkring 40 GW elektrolysekapacitet baseret på strøm fra vind eller sol.

Samtidig forventes det, at alle lande etablerer en egentlig brintinfrastruktur til at transportere de store mængder brint rundt mellem landene, og landene skal desuden etablere lagringsmuligheder for brint. Eksisterende fossilgasledninger kan dog konverteres til deciderede brintgasledninger.

EU forventer ikke at kunne dække sit eget behov for brint, så man vil etablere et slags hydrogen-produktionssamarbejde med levering af yderligere 10 millioner tons grøn brint fra lande som for eksempel Ukraine og Nordafrika, som har gode vind- eller solressourcer. 

Brint besidder den unikke egenskab, at den er ret energitæt (per kilo) og derfor velegnet til de dele af transportsektoren, hvor der stilles store krav til energitætheden, herunder særligt ved langdistancetransport, skibstransport og luftfart.

Grøn brint kan konverteres tilbage til strøm og dermed bruges til storskala CO2-fri strømlagring, men grøn brint er næppe den billigste og bedste måde at lagre grøn strøm i store mængder, eftersom andre teknologier til storskala-strømlagring, såsom flow-batterier, komprimeret luft, termisk energilagring, nedkølet luft eller batterier kan vise sig mere velegnede.

Ingen plan B

Men det er rigtig set, at EU nu, med krav om direkte økonomisk støtte til produktion af grøn brint, vil satse milliarder af euro på at gøre brint økonomisk konkurrencedygtig med fossile brændsler.

EU vurderer, at grøn brint er vores bedst egnede middel til at erstatte kul, olie og gas. Om det kan lykkes at få alle lande til at bakke op om strategien, er langtfra sikkert.

Men meget står på spil, for EU har ikke nogen ”plan B”, så hvis satsningen på en ny grøn brintøkonomi slår fejl, så vil hverken Europa eller resten af verden kunne afværge klimakatastrofen.