Det fremføres ofte blandt skifergas-fortalere at ”skifergas er en god forretning” for samfundet. Der findes imidlertid ingen god dokumentation for dette udsagn, og det kan derfor med ligeså stor troværdighed fremføres at udvinding af skifergas vil udgøre en stor omkostning for samfundet. Herunder fremlægges en række spørgsmål, som burde afklares nærmere, før der gives tilladelse til en skifergasproduktion i Danmark.

Alt i alt er skifergas næppe en ”god forretning”, når alle disse udgifter indregnes, og skifergaseventyret risikerer i stedet at blive et mareridt.

Fra både politikere og skifergasindustrien er det meldt klart ud, at vi ikke skal udvinde skifergas, hvis det ikke kan gøres miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Derfor må man antage, at der tages alle nødvendige forholdsregler, og at der afsættes de nødvendige ressourcer, der skal til for at sikre og påse, at alle betingelser for en sikker skifergasudvinding er til stede.

Dyr skifergas

Dertil må man påregne en række helt sikre udgifter. Væsentligst, så skal der løbende laves analyser af drikkevandskilder, som kan blive påvirket af skifergasudvindingen, således at vi kan dokumentere, at skifergasudvinding rent faktisk sker uden forurening af drikkevandet med kemikalier og metan.

Skifergasindustri kræver transport af store mængder vand og kemikalier med store lastbiler, hvilket kræver, at vejene skal udbygges, og vedligeholdelsesudgifterne stiger. Skifergasindustri påvirker lokalmiljøet med lys og larm, påvirkninger som medfører ubehag og gener for lokalbefolkningen, som skal kompenseres økonomisk.

Skifergasproduktion skaber meget store mængder brugt frackingvæske. Hvem betaler for håndteringen af affaldet? Energistyrelsen har meldt ud, at det kan blive nødvendigt at anlægge op til 300-400 km nye transmissions-gasledninger, og udvikling af skifergasindustri kræver megen sagsbehandling i forskellige kommunale og statslige forvaltninger. Hvem betaler for disse sikre udgifter?

Med tanke på de mange skrækkelige erfaringer, der er gjort i USA, så bør man også påregne udgifter til en række forventede uheld eller ulykker! Skifergasudvinding kræver meget store mængder vand, som kan true drikkevandsforsyningen til lokalbefolkningen. Hvem betaler for at opretholde lokal drikkevandsforsyning?

Dystre erfaringer i USA

Der forventes store mængder lavradioaktivt affald, som skal håndteres. I USA er der sket en række større uheld og jordskælv, herunder med dødsfald. Senest har myndighederne i fire amerikanske stater bekræftet 243 sager med drikkevandsforurening på grund af skifergasproduktion. Hvem betaler for etablering af ny drikkevandsforsyning og for udgifter til behandling af mennesker og dyr som bliver syge, og hvem betaler erstatninger og retssagsomkostninger?

I USA er det påvist, at ejendomme, som ligger tæt på skifergasproduktionssteder, falder i værdi. Hvem betaler for faldet i ejendomsværdi? De store mængder metan, der slipper op i atmosfæren, bør desuden påregnes en CO2-afgift.

Alt i alt er skifergas næppe en ”god forretning”, når alle disse udgifter indregnes, og skifergaseventyret risikerer i stedet at blive et mareridt. Lad os i stedet bruge vores tid og ressourcer på ægte grøn omstilling af samfundet.