Når to af verdens største børsnoterede fossilselskaber Exxon Mobile og Chevron den 31. maj 2017 afholder generalforsamlinger, så er det med visheden om, at selskaberne vil blive udsat for et voldsomt pres fra sine investorer om at forholde sig mere proaktivt til klima-risici. På dagsordenen er nemlig et forslag om, at selskaberne skal pålægges fra 2018 årligt at redegøre for, hvordan en ny klimalovgivning, som er konsistent med klimaaftalen fra Paris om sikring af maksimalt to graders global opvarmning, vil påvirke selskabernes forretningsmodel.

Exxon planlægger og investerer fortsat i forventning om en eksorbitant vækst i det globale forbrug af olie og gas.

På generalforsamlingen i 2016, blev et næsten identisk forslag behandlet hos begge selskaber, og her stemte 38,2 procent af Exxons aktionærer og 41 procent af Chevrons aktionærer for forslaget. Begge selskaber anbefalede dengang investorerne at stemme imod forslaget, selvom enslydende forslag tidligere havde fået fuld opbakning fra bestyrelserne i andre fossilselskaber som Shell, BP og Statoil.

At Exxon og Chevron ikke er store støtter af en grøn omstilling er måske ikke nogen nyhed. Selskaberne har nemlig tilknytning til og støtter lobbygrupper og tænketanke, som spreder misinformation om klimavidenskab. Selskaberne støtter klimaskeptiske politikere og blokering af klimapolitiske tiltag, og de ignorerer og undervurderer konsekvent truslen mod deres forretning fra konstant billigere vedvarende energi-former. 

Og selv efter Paris-aftalen er vedtaget, så forventer f.eks. Exxon i sine langtidsprognoser, at den globale CO2-udledning vil fortsætte på uændret niveau. Selskabet planlægger og investerer derfor fortsat i forventning om en eksorbitant vækst i det globale forbrug af olie og gas, og dermed en vækst i udledningen af CO2, som er helt ude af trit med målene i Paris-aftalen.

Men sidste års aktionærforslag foreligger altså nu igen til behandling på dette års generalforsamling, og forud for dette års generalforsamling anbefaler bestyrelsen igen sine investorer at stemme imod forslaget. Men meget taler for, at en række af de største aktionærer som BlackRock og Vanguard måske vil ændre kurs fra sidste år, og for første gang stemme imod bestyrelsen. Hvis det sker, så vil Exxon og Chevron formodentlig blive tvunget til at redegøre overfor sine investorer, hvordan man vil undgå at investere milliarder af dollars i efterforskning og udvinding af fossile brændsler, som risikerer at ende som ”strandede aktiver”.

Omvendt, hvis de klimaprogressive aktionærer igen taber slaget på generalforsamlingen, så bør det for dem være på tide at trække en streg i sandet, og konstatere, at det aktive ejerskab overfor sådanne kyniske og dialog-resistente selskaber ikke er meningsfuldt, og at det dermed er på høje tid at trække sine investeringer ud af selskaberne, hvis man fortsat vil være en troværdighed støtte af den globale klimaaftale fra Paris.