De bibelkyndige vil kende til fortællingen om guldkalven fra 2. Mosebog.

Driften af alle de gode initiativer samt udvikling af socialområdet burde kommer fra finansloven.

Her fortælles om den tyrekalv, Aron lader støbe af guldringe og smykker, og som skal blive til den gud, der skal føre Israels folk videre. Men det er ifølge teksten en falsk gud, og Moses lader den knuse. I vores tid har vi også en guldkalv, nemlig satspuljen.

Jeg har tidligere skrevet om satspuljens paradoks. På den ene side er det en ulykke for alle på overførselsindkomst, fordi puljen bliver til ved at man tager en del af lønstigningen fra mennesker på overførselsindkomster og lægger dem i satspuljen. På den anden side er satspuljen med til at sikre en vis udvikling af socialområdet samt drift af rigtig mange gode og vigtige foreninger og initiativer.

Let løsning

Men der behøver ikke at være et paradoks. Den lette løsning, knusningen af guldkalven, ville være, at pengene til driften af alle de gode foreninger og initiativer samt udvikling af socialområdet kommer fra finansloven. Dermed vil alle borgere på overførselsindkomster også få fuld andel i de beskedne stigninger af overførslerne.

Satspuljen bruges også til drift af alt muligt, som ikke burde drives med penge fra satspuljen. Ser man for eksempel på de store puljer, der er givet til udbredelse af bestemte sagsbehandlingsmetoder i kommunerne, er det vel ret beset penge, som kommunerne selv burde afholde af deres driftsmidler.

Det samme gælder penge til at "vende bunker" i kontanthjælpssystemet. Her har man fundet ud af, at rigtig mange borgere, der er udsatte eller har et handicap, ikke burde være i kontanthjælpssystemet. Det har kommunerne fået satspuljepenge til at undersøge. Men det er jo en myndighedsopgave at følge og støtte disse borgere, så reelt set har man fået penge til sagsbehandling, som kommunerne burde have gennemført uanset hvad.

En af de helt store modtagere af driftsmidler er Socialstyrelsen. Socialstyrelsen administrerer satspuljeprojekterne og man får en del af midlerne til at administrere pengene. Desuden får styrelsen en del årsværk finansieret via puljen til at forstå national koordination af specialviden på handicapområdet, lave hjemmesider og håndbøger, udbrede metoder og så videre. Alt sammen noget, som burde være på finansloven.

Svindelsagen

Hvis man stadig ønsker, at alle disse driftsopgaver skal løses af kommuner og styrelse, ja så stiger udgifterne i finansloven. Men er det ikke også rimeligt? I dag betaler borgere på overførselsindkomster for denne drift. Men det burde betales via skatten. 

Og så ikke ret meget om svindel med satspuljens midler. Det er en rigtig møgsag, som er helt uforståelig for langt de fleste af os. Men hvis den får det resultat, at særskatten på borgere, der modtager overførselsindkomster, fjernes, har den trods alt gjort noget godt.