Med Den Sociale Investeringsfond fortsætter den markedsgørelse af den offentlige sektor, der har stået på gennem de sidste 30 års tid. Det er ikke et særligt dansk fænomen, men et led i hele den nyliberalistiske offensiv, vi har set i EU og andre dele af verden.

Det kollektive danske velfærdssystem er under nedbrydning. Den Sociale Investeringsfond er et led i den proces.

Med Den Sociale Investeringsfond vil private firmaer og selskaber kunne investere i sociale investeringer og tjene penge på det. Ideen til den model stammer fra USA, hvor den berygtede investeringsbank Goldman Sachs har været drivende i at få de såkaldte sociale obligationer udbredt.

Der bliver tegnet et billede af, at den offentlige sektor ikke er i stand til selv at løse opgaven, og at vi derfor er nødt til at gå nye veje. Årtiers nedskæringspolitik har gødet jordbunden for investeringsbanken.

Selvfølgelig kan ingen være imod, at der investeres i forebyggelse og tidlig indsats i forhold til sociale problemer. Men hvorfor skal det gøres til et privatiseringsprojekt? Hvis ikke politikerne havde valgt at underlægge Danmark EU's økonomiske politik med alle dens skrappe krav til offentligt forbrug, ville den offentlige sektor være frit stillet til at gennemføre de helt nødvendige sociale investeringer. 

Og der er rigeligt råd til det, hvis man altså lader være med at bruge mange milliarder på skattelettelser og lade andre milliarder fosse ud af statskassen på grund af manglende skattekontrol.

Opbygningen af det kollektive, universelle, skattefinansierede danske velfærdssystem er fortællingen om, at det kan betale sig både menneskeligt og økonomisk at investere i gratis adgang til sundhed og uddannelse og i et socialt sikkerhedsnet, der holder hånden under alle i tilfælde af sygdom, ulykke, handicap eller alderdom.

Det er det, som er under nedbrydning nu. Den Sociale Investeringsfond er et led i den proces.