Sørgelige fyringer på Danish Crown dominerer mediebilledet. Naturligt nok. Det er ulykkeligt for dem, der har fået en fyreseddel, og derfor har vi også et fælles ansvar for at sikre, at de kommer videre med relevant uddannelse eller i andet arbejde.

Landbruget og Venstre har også kommenteret de ulykkelige fyringer. Ikke primært for at sikre de ansatte, men for at sikre landbruget bedre rammevilkår.

Vi skal sikre flere arbejdspladser. Derfor har regeringen allerede fremlagt en vækstplan for fødevareerhvervet. Men vi skal også holde fast i proportionerne. Hvis man følger debatten, kan det jo nærmest lyde som om, det er umuligt at tjene penge, med mindre man må ødelægge miljøet. Som om man kun kan skabe arbejdspladser, hvis man accepterer, at der dør 25.000 pattegrise hver dag. Det er noget vrøvl.

Landbruget har som helhed, i årene omkring finanskrisen, oplevet langt større overskud end mange andre brancher.

Og ser man på tallene har landbruget som helhed jo faktisk, i årene omkring finanskrisen, oplevet langt større værdivækst i produktionen og overskud end mange andre brancher.

2014 bliver et afgørende år for landbrug og miljø. Jeg kan godt love, at vi tager landbrugets problemer alvorligt. Men økonomiske skræmmebilleder eller skønmalerier af produktionen klæder ikke debatten.

Lad os tale om problemerne som de er. Vi skal reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet, og vi skal sikre, at der dør færre pattegrise. Det kan sagtens ske uden at ødelægge konkurrenceevne og indtjeningsmuligheder. En død gris er jo ikke meget værd. Og hvis vi øger beskyttelsen af vandmiljøet nogen steder, kan landmænd andre steder sagtens skrue op for både gødning og indtjening.

Dansk landbrug er en industri. En hyper moderne og effektiv industri, som tjener milliarder hjem til landmænd og samfund. Det er godt. Men med det følger selvfølgelig krav om beskyttelse af miljøet og krav til dyrevelfærden. Som i alle andre brancher.

Vi lægger nu sporene for fremtidens landbrugsdrift – og fremtidens miljø. Det kræver opgør med skræmmebillederne og slagtning af hellige køer. Det kræver en åben debat og erkendelse af, at der skal findes en balance. Sammen kan vi gøre det bedre. Så Dannevang fortsat er et rige, der fostrer mange svin. Men ikke så meget svineri.