”Jeg kan godt arbejde, men jeg kan ikke passe et arbejde.”

Mange socialt udsatte er meget langt væk fra arbejdsmarkedet. Men det betyder ikke, at de ikke kan og vil arbejde. 

Citatet er fra en potentiel bruger af det sociale frikort og rammer ned i kernen af et stort problem.

Arbejdsmarkedet i dag er så krævende, at mange ser sig selv stå helt uden for – de kan ganske enkelt ikke leve op til de stadig flere krav om effektivitet, mødestabilitet, uddannelse og så videre, der stilles mange steder i dag.

Mange socialt udsatte er meget langt væk fra arbejdsmarkedet. Nogle kæmper med hjemløshed, psykiske lidelser eller misbrug. De er end ikke tæt på at kunne være en del af det almindelige arbejdsmarked – og hverken løntilskudsordninger eller kurser på jobcentret kan ændre det.

Men det betyder ikke, at socialt udsatte ikke kan og vil arbejde. Det viser de seneste knap to års forsøg med det sociale frikort.

Med det sociale frikort får socialt udsatte mulighed for at arbejde nogle timer alt efter formåen og tjene op til 20.000 kroner om året uden at blive modregnet i kontanthjælp eller førtidspension. De såkaldte frijobbere pakker for eksempel kanyler, tager rengøringstjanser eller andet forfaldent arbejde – typisk nogle timer ad gangen, når dagsformen er til det.

Forsøgsperioden er alt for kort

Det sociale frikort er som udgangspunkt en forsøgsordning på blot to år.

Rådet for Socialt Udsatte har siden det første høringssvar til det oprindelige lovforslag i 2018 – og ved flere lejligheder siden da – påpeget, at en to-årig periode er alt for lidt, hvis man skal kunne evaluere ordentligt på et så vigtigt projekt. Særligt med så sløv en start, som forsøgsordningen har fået. Rådet foreslog en forsøgsperiode på mindst fire års varighed.

I lovforslaget regnede man med, at det sociale frikort skulle udstedes til 4000 borgere, men alt for mange kommuner har ikke prioriteret det sociale frikort. Indtil nu er kun 2389 personer visiteret til frikortet, og under halvdelen af dem har faktisk været i arbejde på frikortet.

En kæmpe forskel for den enkelte

Men potentialet er langt større end det. For de socialt udsatte borgere, der bruger frikortet, gør det en kæmpe forskel. Det giver værdighed og livsglæde at udføre et stykke nyttigt arbejde og få løn for det.

For nogle er det endda en sjælden mulighed for ikke at være nødt til at begå kriminalitet eller sælge sex, når der mangler penge til for eksempel stoffer eller noget så basalt som mad.

For andre kan de penge, de tjener med det sociale frikort, give luft til at spare op til for eksempel gaver til børn eller deltagelse i sociale begivenheder. Den slags positive oplevelser og livsforbedringer skal vi som samfund blive ved med at give socialt udsatte.

Det sociale frikort skal op at flyve

Senest har social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) meldt ud, at regeringen vil forlænge ordningen med et år. Det køber lidt tid til at få frikortet op at flyve, og erfaringerne viser, at en særlig indsats er nødvendig.

Blandt andet derfor udgav Rådet for Socialt Udsatte i januar 2019 ved frikortets opstart et inspirationskatalog, som viser vejen til større succes for det sociale frikort.

Det er nemlig nødvendigt, at kommune, frivillige organisationer og virksomheder går sammen om at skabe job og matche dem med socialt udsatte, hvis der for alvor skal skub i ordningen. Et godt eksempel på det er sammenslutningen Socialt Frikort Vesterbro, der skaber jobs til socialt udsatte på Vesterbro i København.

Den slags er der brug for meget mere af i hele landet.

Et mere tilgængeligt arbejdsmarked

Vi har som samfund en vigtig opgave i at gøre arbejdsmarkedet tilgængeligt for dem, der ikke bare kan tage et fuldtidsarbejde.

Et vigtigt skridt for dem, der er længst fra arbejdsmarkedet, er at forlænge det sociale frikort – derfor er vi i Rådet for Socialt Udsatte glade for, at ministeren er villig til at gøre det i hvert fald et år.

Næste skridt, håber vi, kan blive taget i forhandlingerne om et nyt kontanthjælpssystem. Kontanthjælpsydelserne skal sikre et underste sikkerhedsnet, så ingen ender i fattigdom, men systemet skal samtidig give plads til, at modtagerne ved siden af har mulighed for at arbejde, det de kan, og ikke bliver straffet ved modregninger i ydelser.

Det er helt oplagt at tænke det sociale frikort med, når der skal handles på anbefalingerne fra Ydelseskommissionen, og fremtidens ydelsessystem skal defineres.

>> LÆS OGSÅ: Vibe skal rådgive regeringen: Socialt udsatte skal på banen