Regeringen forsøger med den ene hånd at skærme hjemløse for lejr- og zoneforbuddet med ny præcisering, men arbejder med den anden hånd på at få gjort skærpet straf for tiggeri permanent. Det stikker i hver sin retning, og der er brug for at få fokus flyttet entydigt fra straf og forbud til hjælp og sociale indsatser.

En skærpet straf på 14 dages fængsel er udtryk for en politik, der bekæmper hjemløse og fattige, ikke hjemløshed og fattigdom.

I ly af coronakrisen tog Folketinget i marts fat på behandlingen af regeringens lovforslag om at gøre brugen af skærpet straf for såkaldt utryghedsskabende tiggeri permanent.

En skærpet straf på 14 dages fængsel uden forudgående advarsel er udtryk for en politik, der bekæmper hjemløse og fattige, ikke hjemløshed og fattigdom.

Der er ingen hjemløse, eller andre for den sags skyld, der får noget ud af 14 dage i fængsel, når man er hårdt marginaliseret – det kommer der ganske enkelt ikke mindre hjemløshed eller fattigdom ud af.

Fremskridt i forhold til lejrforbud

Men i starten af maj skete der noget lidt mere opløftende. Regeringen blev enige med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten om en præcisering af lejr- og zoneforbuddet, hvilket er en forbedring for hjemløse.

Forbuddet har nemlig ramt hjemløse, som har ligget to sammen og sovet. Og der er givet forbud mod at opholde sig i kommunen efterfølgende.

Men præciseringen betyder, at der fremover kun skal sættes ind mod permanente lejre, som skaber utryghed i nærområdet, og at der kan gives en advarsel, før der udstedes forbud mod at opholde sig i den pågældende kommune i op til tre måneder – hvilket er en meget hård straf for en hjemløs, der har sit sparsomme netværk, sine kontaktpersoner og væresteder i den pågældende kommune.

Så det er et fremskridt, at hjemløse, der overnatter på gaden eller i en park, ikke længere som udgangspunkt skal anses for at være en utryghedsskabende lejr, så snart de er to, der ligger sammen.

Mange hjemløse gadesovere er som konsekvens af lejr- og zoneforbuddet søgt langt væk fra offentligheden og/eller har sovet alene for ikke at pådrage sig politiets opmærksomhed og risikere at blive straffet for at have lavet en lejr.

Men er man nødt til at sove alene eller på et meget afsides sted, er der til gengæld en række andre risici, blandt andet for at blive overfaldet uden at nogen opdager det, dø af kulde eller i fald man er syg, at ingen opdager en eventuel invaliderende forværring i ens sygdom hen over natten.

Afskaf forbuddet helt

Selvfølgelig er ingen interesserede i, at der opstår deciderede teltlejre og lignende i Danmark, som man ser det i for eksempel USA, der har et meget stort antal hjemløse i visse stater.

Men sådanne forhold er vi trods alt meget langt fra i Danmark. Derfor kunne man nok med sindsro have afskaffet lejr- og zoneforbuddet helt, så man ikke fortsætter med i princippet at kriminalisere hjemløshed, hvad enten der er tale om danske eller udenlandske hjemløse.

Gør ikke straf for tiggeri permanent

Det er uforståeligt, at mens regeringen går i den rigtige retning og vil skærme hjemløse mod lejr- og zoneforbuddet, så vil de fortsat straffe dem med 14 dage i fængsel uden forudgående advarsel, hvis de beder forbipasserende om en mønt.

Det er sagt mange gange før, og jeg håber, at vi snart kan slippe for at skulle sige det: Vi skal bekæmpe hjemløshed og fattigdom, ikke hjemløse og fattige. Vi kan ikke løse sociale problemer med forbud og trusler om straf, så jeg håber, at Folketinget forkaster forslaget om at gøre skærpet straf for tiggeri permanent, når det tredjebehandles sidst i maj – og at de ved næste lejlighed tager skridtet fuldt ud og også afskaffer lejr- og zoneforbuddet.