Hvem kender ikke det at stå ved et busstoppested og kigge nervøst på uret. Bussen er ikke kommet til den tid, der står på køreplanen. For passagererne er det åbenlyst, at det kan have konsekvenser, hvis bussen bliver forsinket, men at det også påvirker buschaufførerne, tænker de færreste sandsynligvis over. 

Det er min faglige stolthed, der er i spil, fordi jeg bliver presset. 
Per Jessen, buschauffør

– Passagererne forstår ikke, når vi kommer for sent, og det er buschaufføren der sidder i forreste række og får skideballen, fortæller Frederikke Møller-Larsen til Arbejderen.

Hun har kørt regionalbus i Randers i fire år og forsikrer, at buschauffører generelt gør alt de kan for at overholde ankomst- og afgangstider af hensyn til passagererne:

– Ryger vi ind i forsinkelser, går det ud over vores pause, der måske bliver på kun 10 minutter i stedet for 20 minutter,  

Også Per Jessen, der kører regionalbus i Aarhus-området, har prøvet at skære af sin egen pause, hvis der er opstået episoder på ruten, der betyder at tidsplanen er skredet. 

Alt for passagererne

– Jobbet som buschauffør er jo et servicefag, og vi vil rigtig gerne gøre passagererne tilfredse. Jeg skyder på, at 99 ud af 100 buschauffører er hamrende stolte af deres job. Derfor gør de en dyd ud af at køre sikkert og overholde køreplanen, uanset hvor stram den er, siger Per Jessen.

Selve jobbet er der intet galt med, er de to chauffører enige om. De møder hver dag mange forskellige mennesker i alle aldre, og de nyder at kunne transportere dem fra et sted til et andet, men de kunne godt tænke sig bedre tid til arbejdet. I dag er køreplanerne tilrettelagt alt for stramt og de tager ikke højde for tæt trafik, uheld, vejarbejde eller noget helt fjerde. 

– Sidder jeg i bussen og ved, at jeg kommer ti minutter for sent, så bliver lunten måske lidt kortere end godt er, og det har jeg det da ikke godt med. Det er min faglige stolthed, der er i spil, fordi jeg bliver presset. Man skal jo huske, at det er mennesker og ikke dyr eller døde ting, vi kører rundt med i bussen, bemærker Per Jessen.

Både han og Frederikke Møller-Larsen efterlyser større anerkendelse af det ansvar en buschauffør har på jobbet.

– Jeg synes, at arbejdet som buschauffør er et fantastisk arbejde, men det er stærkt undervurderet. Vi kører med børn og ældre, med folk som ofte ikke har andre valg end at tage bussen, lyder det fra Frederikke Møller-Larsen.

Handler om sikkerhed

Hun kunne godt tænke sig, at der var samme opmærksomhed på buschaufførernes arbejdsforhold, som der er på de mennesker, der bliver ramt, når politikerne skærer ned eller helt nedlægger busruter i yderområderne.

Som på alle andre arbejdspladser er det vigtigt at holde pauser og taget i betragtning, at buschauffører i bogstaveligste forstand holder passagerer og medtrafikanters liv i hænderne, bliver pauserne ekstra vigtige. På en typisk vagt på syv-otte timer skal der være tid til at trække frisk luft, spise, drikke og nå at komme på toilettet, men det kan være svært at nå, hvis pausen ryger ned på ti minutter, lyder det samstemmende fra Frederikke Møller-Larsen og Per Jessen.

>>LÆS OGSÅ: Buschauffører på gaden med STOP-knap

En landsdækkende undersøgelse foretaget blandt buschaufførerne viser en stribe problemer, men pauseproblemet går igen uanset hvilket selskab, chaufførerne kører for. Undersøgelsen viser også, at der mange steder slet ikke er toiletter, når chaufførerne kommer til pausestedet. Så må de holde sig eller tisse bag en busk - uanset årstiden. 

Stormøde den 18. november

Problemerne har fået chaufførerne organiseret i 3F til at iværksætte en landsdækkende indsats "Tid til at trykke STOP".

– Når man ikke længere kan udføre sit arbejde godt nok, så er det tid at sige STOP, mener Frederikke Møller-Larsen og Per Jessen.

Søndag den 18. november mødes buschaufførerne til stormøde i Odense for i fællesskab at diskutere krav og forslag til, hvordan pause-problemet kan løses.

>>LÆS OGSÅ: Chauffører trykker på STOP-knappen

Indsatsen er ikke i første omgang rettet mod de vognmænd, der kører for kommuner eller regioner. Chaufførerne forsøger at få ørenlyd hos politikere, der med deres bevillinger til offentlig transport udstikker rammerne for buskørslen, og hos de trafikselskaber eksempelvis Midttrafik, der udmønter beslutningerne i praksis.

– Politikerne må udbyde kørslen på nogle rimelige forhold. Problemet er jo, at politikerne nærmest per automatik vælger den vognmand, der kommer med det billigste bud, lyder det fra Per Jessen, der er presseansvarlig i Midtjylland for den indsats for pauser, der skydes i gang på stormødet.

En bedre branche

– Når vi nu samler chaufførerne på landsplan, så håber jeg, vi kan finde sammen om nogle krav, som kan være med til at gøre branchen bedre, tilføjer den kvindelige kollega.

På landsplan har flere end 2.600 chauffører deltaget i en undersøglese, som fagforbundet 3F har taget initiativ til. Svarene viser, at syv ud af ti (71 procent) ikke kan holde de nødvendige pauser, de ifølge overenskomsten har ret til, fordi køreplanerne ikke passer til dagligdagen i trafikken.