Selv om sidste uges aftale om en ny taxilov mellem VLAK-regeringen, S, DF, RV og SF bremser Uber, vil den ikke bremse den løndumping, man har set indenfor persontransportområdet de senere år. Snarere tværtimod, vurderer Allan Andersen, forhandlingssekretær for Transportgruppen i 3F.

Det vil føre til øget konkurrence og øge det tryk på priser og lønninger på persontransportområdet, som vi allerede har set.
Allan Andersen, 3F

– Med den nye aftale kan man køre, hvor man vil og når man vil. Det vil føre til øget konkurrence og øge det tryk på priser og lønninger på persontransportområdet, som vi allerede har set. Hvis det bliver så billigt, som vi har set med løndumpningen inden for Flextrafik, så er der kun én gruppe til at betale – chaufførerne, siger Allan Andersen til Arbejderen.

Han henviser til, at de kommunale trafikselskaber via Flextrafik har indgået aftaler med vognmænd om buskørsel for en timebetaling helt ned til 245 kroner i timen – et beløb, som ikke kan dække både omkostninger og overenskomstmæssig løn til chaufførerne, påpeger både 3F og taxivognmændene i Dansk Taxi Råd.

>> LÆS OGSÅ: Dønninger efter udbud af flexkørsel

Allan Andersen medgiver, at S og SF har været med til at luge nogle tidsler ud af VLAK-regeringens oprindelige oplæg til ny taxilov. Men aftalen er alligevel en klar forringelse af den eksisterende lovgivning.

– Vi har set, hvordan det er gået i Sverige, hvor taxikørsel også er blevet dereguleret. Konkurrencen om at køre til de laveste priser har ført til mange flere taxiture, men alligevel er chaufførernes indtægter faldet drastisk. Jeg frygter, at vi vil se samme udvikling i Danmark, advarer forhandlingssekretæren.

OK-løn er ikke med

Aftalen om "modernisering af taxiloven" nævner ikke noget om overenskomstmæssig løn for taxichaffører, selv om der i den gældende taxilov står, at vognmændene skal "følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster."

– Det ser altså ud til, at den bestemmelse bliver fjernet i den nye taxilov. Men så må vi jo håbe, at vi på et tidspunkt får en ny regering med et andet flertal, der kan få ind i loven, at man skal følge de landsdækkende kollektive overenskomster, indgået mellem de mest repræsentative parter, siger Allan Andersen.

Selv om den nye taxilov ender med at fastholde overenskomst-formuleringen, er den blevet totalt undergravet af en højesteretsdom fra 2015, som giver en vognmand ret til at danne egen "fagforening" blandt sine chauffører og indgå "overenskomst" med den.

– Siden har både fagbevægelsen og de repræsentative arbejdsgiverorganisationer ønsket Trafikstyrelsens fortolkning skrevet ind i loven. Men det er indtil nu blevet bremset af blandt andet valgudskrivninger og regeringsrokader, forklarer Allan Andersen.

Løntryk og manglende taxa

Ifølge aftalen kan taxivognmænd frit konkurrere med hinanden over hele landet. Men alle servicekrav er ophævet, og derfor frygter 3F, at det vil øge konkurrencen og dermed lønpresset i de store byer, mens  tyndt befolkede landområder ikke får en ordentlig taxi-dækning.

Den frygt er Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, enig i:

– Der er ingen begrænsning på antallet af kørselskontorer, og efter tre år er der heller ingen begrænsninger på universaltilladelser. Vi vil se en langsom udvikling, hvor et ukendt antal kørselskontorer konkurrerer med hinanden om taxikørsel i de mest lukrative byområder, og i konkurrencen herom presses et voksende antal taxivognmænd og chauffører til at acceptere stadig lavere priser og lønninger, påpeger han.

– Omvendt vil der ikke være meget interesse i at varetage taxikørsel i yderområderne – hvad kørselskontorerne heller ikke vil være forpligtet til. Aftalen åbner op for, at kommunerne kan købe sig til taxidækning i yderområderne, hvor liberaliseringen af bustrafikken i dag betyder færre busser. Men med den stramme økonomi, kommunerne er underlagt med budgetlov med mere, er det tvivlsomt, om det vil ske, siger Henning Hyllested til Arbejderen.