"Metrofirma snød ansatte - 10 mio. kr. endte i 3F's egen kasse"
Pengene betyder, at vi kan fastholde indsatsen, og vi kan sådan set indvestere mere i at bekæmpe social dumping.
Jens Kirkegaard, BJMF
Sådan lød den bombastiske overskrift, da finans.dk onsdag aften præsenterede historien om, at det her halvandet år efter, at 3F vandt 22 millioner kroner i danmarkshistoriens største sag om social dumping, står klart, "at kun 12 millioner kroner er blevet sendt videre til de metromedarbejdere, der i første omgang blev snydt for løn. Resten beholder 3F", som det lyder i artiklen.
Men passer det virkelig, at 3F har krattet penge til sig på bekostning af underbetalte metroarbejdere? Dykker man ned i sagen, viser virkeligheden sig at være noget mere nuanceret.
Flere end normalt fik penge
Faktisk gav den lokale 3F-afdeling Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) penge fra dommen ud til flere, end det er normalt i denne type sager. Hvor det almindeligvis kun er folk, som i forvejen er indmeldt i fagforeningen, som får del i pengene, åbnede BJMF nemlig op for, at Cipa-folkene kunne melde sig ind med tilbagevirkende kraft. Målet var at sikre, at flere kunne få del i den historiske bod.
– Sædvanligvis kan man jo ikke komme bagefter og melde sig ind med tilbagevirkende kraft på baggrund af en efterrationalisering. Og der var da også nogle af de meget modige arbejdere, som meldte sig ind, før sagen rullede, som syntes, det var mærkeligt, at det nærmest var ligegyldigt, om man havde meldt sig ind eller ej. Man fik jo del i pengene alligevel, siger formand for byggegruppen i BJMF Jens Kirkegaard til Arbejderen.
På trods af den ekseptionelle beslutning om at lade folk få del i pengene, selv om de meldte sig ind efter sagens afslutning, har ikke alle underbetalte Cipa-ansatte henvendt sig til fagforeningen. Derfor er de 10 millioner, den lokale 3F afdeling nu står tilbage med, også mere end forventet. Men at der skulle være penge tilbage til fagforeningen, har hele tiden ligget i kortene og er helt almindeligt i den slags sager, fortæller Jens Kirkegaard.
Fagforeningens penge
– Det er inkluderet i beløbet, at vi skulle have en del af pengene. Hvis det havde været en sag i Arbejdsretten, ville der have været en bod udover den efterbetaling, der skulle ske. Men her var det en volgift, som på baggrund af et 48-timers-møde fastsatte beløbet, og så er boden til fagforeningen inkluderet i den samlede sum.
At den lokale fagforening skal have penge af det firma, som har snydt sine ansatte, har sin helt naturlige forklaring. Det koster nemlig penge at vedligeholde en overenskomst og sikre, at medlemmerne får det, de skal. Og det koster ekseptionelt mange penge at forberede og køre sager som den, BJMF kørte imod Cipa.
– Som udgangspunkt har den organiserede arbejder og den organiserede arbejders organisation betalt dyrt for social dumping. Fagforeningen kører mange sager og får aldrig nogen penge ud af det, selvom overenskomsten bliver groft overtrådt. Denne her indsats står jo på skuldrene af dem, som loyalt betaler deres kontingent til denne her organisation måned efter måned. Folk har lidt og blødt, og man har også investeret mange penge i denne her indsats, forklarre Jens Kirkegaard og tilføjer, at fagforeningen har haft fem ansatte til udelukkende at arbejde med metroen.
Penge bruges til den videre kamp
Adspurgt hvad de mange penge betyder for den lokale byggefagforening, kommer svaret prompte:
– Det betyder, at vi kan fastholde indsatsen og vi kan sådan set indvestere mere i at bekæmpe social dumping. Vores fagforening er ikke nogen velstående organisation. Man er meget velkommen til at besøge os og se om vores bygninger eller vores lønninger er ekstravagante. Den her indsats har som sagt kostet os rigtig dyrt.
Og som en af de lokale fagforeninger, der bruger mest energi og flest resurser på organisering af udenlandsk arbejdskraft og på bekæmpelse af social dumping, har BJMF i mange år haft svært ved at hive modsvarende indtægter ind til det videre arbejde, fortæller Jens Kirkegaard.
– Det er jo en indsats, som har kørt i mere end ti år. Og der er jo mange regninger på metrobyggeriet, som aldrig er blevet betalt, fordi firmaerne er stukket af.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278