Anlæggelsen af metro-linjen "Cityringen" i København er ikke bare det største anlægsprojekt, siden Christian den fjerde beordrede Christianshavn anlagt i 1600-tallet. Det har også været Danmarks mest skandaleramte byggeri, med stribevis af sager om underbetaling, dårligt arbejdsmiljø og systematiserede overenskomstbrud. Byggeriet har da også resulteret i Danmarkshistoriens hidtil største fagretslige bod på 22 millioner kroner.

Vil vi for alvor social dumping til livs, handler det om at få organiseret de arbejdere, der kommer til Danmark.
Jens Kirkegaard, 3F

For fagbevægelsen har byggeriet været en historisk stor udfordring. Med et enormt antal af udenlandske, uorganiserede arbejdere og firmaledelser, der har været mere fjendtligt indstillet overfor fagbevægelsen, end vi er vant til i Danmark, har den københavnske fagbevægelse haft nok at se til siden det første spadestik i 2011.

Men hvor det tidligere har været svært at forestille sig, at metrobyggeriet nogensinde kunne ende som en velorganiseret arbejdsplads, har 3F det seneste år fået hul på bylden.

500 nye medlemmer

For bare et år siden havde den københavnske fagforening, 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF), én tillidsmand og knap 100 medlemmer på metrobyggeriet i København. I dag har den aktive fagforening syv tillidsmænd og mere end 600 medlemmer blandt de omkring 1500 ansatte på byggeriet.

Mange var bange for at miste deres job hvis de meldte sig i fagforening, desværre med god grund.
Jens Kirkegaard, 3F

Dermed er fagforeningen den første i Danmark, der for alvor har knækket koden for organisering af udenlandske bygningsarbejdere. Et resultat som 3F-afdelingen ikke er kommet sovende til.

– Metroen har fra begyndelsen været en enorm udfordring for os. Ikke mindst fordi det har været så svært for os overhovedet at komme ind på byggepladserne, fortæller byggegruppens formand Jens Kirkegaard.

Men i stedet for at gå i baglås har fagforeningen udnyttet byggeriets lange tidshorisont. Det har betydet, at man har kunnet planlægge langsigtet og gå stille og roligt frem, fortæller gruppeformanden.

Det første møde med fagforeningen

På trods af at fagforeningen ifølge Jens Kirkegaard ikke havde mange erfaringer at trække på, benyttede man en velprøvet organiseringsstrategi, hvor fagforeningen møder arbejderne der, hvor de er. 

– Noget af det første, vi gjorde, var at undersøge, hvad der var behov for blandt arbejderne, og det viste sig, at mange havde problemer med at forstå skatte-reglerne, fortæller Jens Kirkegaard.

Hvor vi før var ekskluderet fra byggepladserne har vi fået meget bedre muligheder nu.
Jens Kirkegaard, 3F

3F-afdelingen indførte derfor en ugentlig begivenhed ved navn “Skatteonsdag”, hvor man tilbød metroarbejderne, at de kunne komme i fagforeningen og få hjælp til at ordne deres skatteforhold.

– Det har betydet, at mange udenlandske arbejdere har haft deres første møde med fagforeningen. Man kunne jo godt have ønsket sig, at de var kommet i fagforeningen for at få hjælp til at starte en lønkamp, eller til at vælge tillidsrepræsentanter, men man skal kravle, før man kan gå, og bare det, at vi fik kontakt, har jo vist sig at være et vigtigt første skridt, siger fagforeningsmanden.

Skatteonsdagene var med til at mange arbejdere fik afkræftet forkerte forestillinger om fagbevægelsen som korrupt eller fjendtligt indstillet overfor udenlandske arbejdere. Men det alene fik ikke arbejderne til at organisere sig.

– Der var fortsat en stor angst for fagbevægelsen blandt mange af arbejderne. Mange var bange for at miste deres job, hvis de meldte sig i fagforening, desværre med god grund, siger Jens Kirkegaard.

Historisk bod skabte gennembrud

Gennembrudet kom efter, hvad Jens Kirkegaard beskriver som, et "mere end almindeligt begivenhedsrigt år".

– Sommeren 2014 stod vi og beskrev den ene større uhyrlighed efter den anden på metrobyggeret. Fra at blive fyret, hvis du blev set i nærheden af en fagforeningsmand, til forfalskede underskrifter.

Men herefter tog begivenhederne fart og fagforeningens arbejde kulminerede med den såkaldte CIPA-sag. Her stillede 39 metroarbejdere fra Italien, Rumænien og Polen sig frem og vidnede om underbetaling og grov behandling i det italienske firma.

Arbejdsløse danskere er på en meget håndgribelig måde kommet i konkurrence med resten af EU’s mange arbejdsløse.
Jens Kirkegaard, 3F

Sagen resulterede i Danmarkshistoriens største faglige bod på 22 millioner kroner i efterbetaling til metroarbejderne og deres fagforening. 

– Den italienske hovedentreprenør CMT skiftede derefter ledelse og vendte 180 grader i deres tilgang til metroarbejderne og fagbevægelsen. CMT bidrog pludselig til oprydningen ved at sikre, at CIPA betalte dommen, og efterfølgende har de medvirket til, at der er indgået diverse forlig på i alt 11 millioner kroner, siger Jens Kirkegaard.

Han mener, at fagforeningen på kontant vis har dokumenteret overfor metroarbejderne, at 3F kan skabe resultater, og at der er vilje til at kæmpe for de udenlandske kollegaer.

– På den måde er der jo stadig tale om, at folk melder sig ind primært med begrundelsen: “Hey, jeg kan få nogle penge ved at melde mig ind her”. Det er jo ikke fordi, de bliver revolutionære eller bevidste om fagbevægelsens rolle, men det kan jo komme.

Jens Kirkegaard tror aldrig, at metrobyggeriet kommer til at ligne en dansk arbejdsplads med danske lønforhold.

– Men vi kan få bedre styr på arbejds- og lønforhold på pladserne. Hvor vi før var ekskluderet fra byggepladserne, har vi fået meget bedre muligheder nu, forklarer han.

Siden EU's udvidelse mod øst

Det er måske ikke nogen tilfældighed, at 3F BJMF er den første fagforening, der for alvor har knækket koden for organisering af udenlandske arbejdere.

Byggefagforeningen har i mange år været kendt for sin aktivistiske linje, og fagforeningen har en række aktive klubber, som ikke holder sig tilbage for at blokere og skabe opmærksomhed om særligt problematiske byggepladser.

– Vi har stået forrest i kampen mod social dumping, lige siden EU udvidede mod øst. Og vil vi for alvor social dumping til livs, så handler det altså om at få organiseret de arbejdere, der kommer til Danmark. Alene har de enkelte arbejdere ikke styrken til at sige fra. Vi kan lave så mange regler og forordninger vi vil, men uden organisering kommer vi ikke social dumping til livs, mener Jens Kirkegaard.

For Jens Kirkegaard handler social dumping ikke kun om de udenlandske kollegaer, der udsættes for snyd, underbetaling og livsfarlige arbejdsforhold.

– Det handler også om, at arbejdsløse danskere på en meget håndgribelig måde er kommet i konkurrence med resten af EU’s mange arbejdsløse. Det betyder, at vi som 50-årige kommer til at få konkurrence fra EU’s alt for mange millioner af unge og stærke arbejdere.