Mindre end et døgn efter, at Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet mødtes fredag eftermiddag til de afsluttende forhandlinger om de generelle krav for 140.000 ansatte i regionerne, er parterne blevet enige om en aftale.

Det har været nogle svære forhandlinger, præget af corona og den deraf følgende usikkerhed om økonomien.
Grete Christensen, DSR

– Det er lykkedes os at lande en aftale for de næste tre år, der sikrer reallønnen for alle ansatte og en videreførelse af reguleringsordningen, så lønudviklingen i regionerne følger med den private lønudvikling. Det er et tilfredsstillende resultat i lyset af omstændighederne, udtaler Grete Christensen, der har stået i spidsen for forhandlingerne for alle regionalt ansatte i det faglige fællesskab.

Hun er formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR) og dermed sygeplejerskerne, der er den største faggruppe ansat i regionerne.

Grete Christensen siger videre:

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været nogle svære forhandlinger, præget af corona og den deraf følgende usikkerhed om økonomien. Under de givne forudsætninger, er dette resultat det bedst opnåelige.

Rammen er den samme

Aftalen indeholder generelle lønstigninger på 5,02 procent i perioden. Det er samme lønstigning, som blev indgået på kommunernes område i mandags. Den samlede økonomiske ramme for den nye aftale er på 6,75 procent over tre år - den ramme, der blev meldt ud med det første forlig på statens område. 

– Jeg er tilfreds med, at det er lykkedes at sikre samme generelle lønstigninger til regionalt ansatte, som vi fik på det kommunale område, lyder reaktionen fra Mona Striib, der er formand for Forhandlingsfællesskabet og forbundsformand i FOA.

Hun siger, at resultatet er kommet i hus på baggrund af "hårde sværdslag og intense forhandlinger" og kalder kombinationen af et meget smalt statsligt forlig og en negativ udmøntning af reguleringsordningen på det regionale område for en "giftig cocktail".

>>LÆS OGSÅ: Kommunalt ansatte får lidt større lønstigninger end statsansatte med kriseoverenskomst

Ud over de generelle lønstigninger er der afsat 0,45 procent i såkaldte organisationsmidler. Det er penge, som hvert enkelt forbund efterfølgende aftaler fordeling af med deres respektive arbejdsgivermodpart. 

Grete Christensen forklarer, at pengene til organisationsforhandlingerne er det bedste resultat, som det regionale område har fået "i nyere tid."

>>LÆS OGSÅ: Manglen på hænder er en udfordring ved de kommunale og regionale OK-forhandlinger

Penge til lavtlønnede

Forliget indeholder en formålspulje til særlige grupper herunder lavtlønnede på 0,05 procent og en strategipulje på 0,05 procent.

Mona Striib glæder sig ikke mindst over, at det er lykkedes at sikre særskilte puljer til at løfte de lavestlønnede grupper:

– Jeg havde bestemt appetit på mere, men der findes desværre ingen snuptagsløsninger. Derfor er det også vigtigt, at fællesskabet på lønmodtagersiden har givet håndslag på, at vi skal se på løndannelse i den kommende overenskomstperiode.

Forhandlerne peger på, at der er aftalt forbedringer for seniorer, ligeom arbejdsmiljøindsatsen bliver styrket gennem uddannelse for ledere, tilidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. De nævner også udvidet ret til løn under sorgorlov og en tryghedspulje til brug ved fyringer.

>>LÆS OGSÅ: Coronakrisen har svækket strejkevåbnet og mindsket sandsynligheden for konflikt