Den 17. december underskrev LO en aftale med Dansk Arbejdsgiverforening, der gør det dyrere at deltage i overenskomststridige strejker. For faglærte stiger boden til 56 kroner pr. time, hvilket svarer til en stigning på 40 procent. Ufaglærte stiger med knap 43 procent og lander på en bod på 50 kroner pr. time.

DA’s modkrav var helt forventeligt en stigning i deres bodssatser i relation til overenskomstmæssige arbejdsstandsninger.
Arne Grevsen, næstformand FH

Men når det samlede regnestykke i aftalen gøres op, vurderes den at "være til fordel for lønmodtagerne," udtaler Arne Grevsen, tidligere næstformand i LO og nu i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), til Arbejderen.

Aftalen hæver nemlig også den godtgørelse, som arbejdsgiverne skal af med, hvis de uberettiget afbryder en uddannelsesaftale. Godtgørelsen for almindelige elever hæves fra 30.000 til 40.000 kroner og for voksenlærlinge fra 50.000 til 53.000 kroner.

Modkrav fra DA

– Reguleringen udspringer af et krav fra LO om regulering af godtgørelsesniveauet for elever begrundet i løn- og pristalsreguleringen, forklarer Arne Grevsen og tilføjer, at LO længe havde ønsket en stigning også i bodsniveauet i alle de sager, hvor LO/FH er klager.

Det ønske imødekommer aftalen, der sikrer en regulering for 'andre overenskomstkrænkelser'. Det dækker over brud på aftaler om arbejdstid, indbetaling af løn, pension og lignende. Ifølge Arne Grevsen bliver 90 procent af den type sager rejst af LO/FH.

For det har DA krævet at få noget den anden vej, siger Arne Grevsen:

– DA’s modkrav var helt forventeligt en stigning i deres bodssatser i relation til overenskomstmæssige arbejdsstandsninger. I øvrigt et krav, som DA i nogen tid havde varslet, at man ville føre en principiel sag om.

Som beskrevet i Arbejderen i går vækker aftalen og selve timingen undren både hos en arbejdsmarkedsforsker, en stationsbetjent i DSB og en stilladsarbejder. Ingen af dem havde hørt om aftalen, før Arbejderen henvendte sig.

>>LÆS OGSÅ: Uden forvarsel hæver LO og DA bod ved strejker med 40 procent

– Det virker, som om aftalen er lusket igennem. Jeg kan da sagtens forestille mig, at det kommer nu, fordi der har været mange småstrejker og et massivt sammenhold under OK18, siger således DSB-betjenten Kim Olesen.

I forlængelse heraf bemærker Jacob Jespersen, der er formand for Stilladsarbejdernes Landsklub, at forberedelserne af de næste forhandlinger om nye overenskomster på det private arbejdsmarked i 2020, er i gang:

– Det er svært ikke at få den tanke, at nogen måske er nervøse for, om der bliver ballade i forbindelse med OK20. Det kunne godt ligne et forsøg på at lægge en dæmper på de faglige aktiviteter.

Både Jacob Jespersen og Kim Olesen undrer sig over, at bodstaksterne stiger så markant.

Hertil svarer Arne Grevsen:

– Både stigningen i godtgørelserne til eleverne og i bod for arbejdsnedlæggelser er forhandlet med afsæt i lønudviklingen og pristalsreguleringen, men det bør dog nævnes, at stigningen i bodssatserne for de overenskomststridige arbejdsstandsninger er markant lavere end lønudviklingen.

Præventiv virkning

Mens der er sat konkrete beløb på, hvor meget en strejketime koster, så reguleres boden ved andre overenskomstkrænkelser, enten af aftaler mellem arbejdsgiver og fagforening på det respektive område, hvor overenskomsten bliver overtrådt. Eller boden fastsættes af Arbejdsretten. 

"Arbejdsretten bør i den samlede afvejning af bodens størrelse også tage den økonomiske udvikling i betragtning for at sikre, at den arbejdsretlige bod til stadighed har præventiv virkning," står der i LO og DA aftalen.

Kim Olesen og Jacob Jespersen har ikke indtryk af, at bodens størrelse har betydning for deres kollegaers eventuelle beslutning om at strejke, når deres løn og arbejdsforhold er truet.