Dele af LO's bagland har reageret kraftigt på det fælles integrationsudspil, som den faglige hovedorganisation sent onsdag aften i sidste uge præsenterede sammen med Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Som forslaget ser ud lige nu, er det mere en håndsrækning til virksomhederne, end reel hjælp til flygtningene.
Max Meyer, Blik- og Rørarbejderforbundet

Nu frygter DA, at uroen breder sig og dermed bringer de igangværende trepartsforhandlinger med Venstre-regeringen i fare. Det skriver Børsen, der har fået fingre i en intern mail til arbejdsgiverforeningens medlemmer.

"Til jeres orientering er vi oprigtigt bekymrede for, om trepart er truet, hvis kritikken bliver tilstrækkeligt voldsom," står der ifølge Børsen i mailen.

Og videre: "Vi håber på at committe LO endeligt til aftalen ved hjælp af denne o­fficielle udmelding. Ellers kan al balladen måske få nogen i LO til at ryste på hånden og backtracke."

Nej til 49 kroner i timen

Balladen, som mailen hentyder til, må formodes at være reaktionen i første omgang fra Dennis Kristensen, formand for FOA. Han har stemt nej til udspillet i LO's daglige ledelse.

– Forslaget giver kommunerne mulighed for at ansætte flygtninge til en timeløn på 49 kroner. Det er ren indslusningsløn, udtaler forbundsformanden, der ser en reel fare for at billige flygtninge erstatter FOA-medlemmerne i ordinære stillinger og på overenskomstmæssige vilkår.

LO og DA foreslår, at der etableres en ny integrations-grunduddannelse for flygtninge og familiesammenførte - IGU.

Med en kombination af uddannelse og arbejde på en virksomhed skal den enkelte løftes til at kunne varetage et job på almindelige danske arbejdsmarkedsvilkår eller fortsætte på for eksempel en erhvervsuddannelse, skriver de to vigtige aktører i trepartsforløbet i en pressemeddelelse.

IGU'en varer op til 24 måneder, og flygtningene modtager elevløn, når de arbejder på virksomheden. I løbet af de to år skal flygtningene på skolebænken i 20 uger.

Hjælp til hvem

Både formand for Blik- og Rørarbejderforbundet Max Meyer og Bjarne Sørensen, der er formand for Dansk Metals afdeling i Horsens, tilslutter sig FOA's krtik. 

– Som forslaget ser ud lige nu, er det mere en håndsrækning til virksomhederne, end reel hjælp til flygtningene, siger Max Meyer.

Bjarne Sørensen er ikke enig med LO-formand Lizette Risgaard, når hun påstår, at med IGU'en har "vi endegyldigt aflivet forestillingerne om en konkurrenceforvridende og perspektivløs indslusningsløn." 

Den jyske Metal-formand undrer sig til gengæld højlydt over, at LO og DA, som inden trepartsforhandlingerne afviste enhver tale om indslusningsløn til flygtninge, nu foreslår en timesats, der endda ligger under de 70 kroner til "ikke-vestlige indvandrere", som den borgerlige tænketank Cepos har været ude med.

De tre fagforeningsmænd fremhæver alle problemet med de ansattes manglende indflydelse på flygtningenes ansættelsesforhold. Ifølge aftaleteksten skal arbejdsgiverne ganske vist informere og høre samarbejdsudvalget, når de opretter IGU-stillinger.

– Men det gælder kun i virksomheder med mindst 35 ansatte, og der er jo masser af virksomheder uden samarbejdsudvalg. Spørgsmålet er, hvordan indflydelsen sikres der, spørger Bjarne Sørensen, der tilføjer:.

– Arbejdsgiverne kan reelt indgå aftale direkte med den enkelte flygtning uden unødig indblanding fra hverken fagbevægelse, de ansatte eller tillidsrepræsentanterne. 

Udsigt til lavtlønsmarked

Max Meyer peger på yderligere et kritikpunkt i integrationsudspillet.

– Det forpligter ikke arbejdsgiverne til, at flygtninge efter endt IGU-forløb skal overgå til en almindelig uddannelsesaftale. Derved åbnes der op for social dumping og misbrug, mener Max Meyer.

Han frygter de langsigtede konsekvenser af forslaget, når en flygtning efter endt forløb sendes ud i arbejdsløshed som ufaglært og på laveste dagpengesats.

– Hvis vi ikke passer på, kan det her blive de første skridt til et lavtlønsarbejdsmarked, som vi kender det fra for eksempel Tyskland. Her har mange almindelige lønmodtagere mistet deres almindelige indtægtsgrundlag, og mange har derfor et job, de i realiteten ikke kan leve af, advarer Blik- og Rørarbejderforbundets forbundsformand.