Lederne på landets AMU-centre er bekymrede for fremtiden efter længere tid med nedskæringer, stramninger og røde tal på bundlinjen. En bekymring der deles af arbejdsmarkedets parter.

Det er sindsygt vigtigt, at AMU-centrene overlever. Det kan ikke være rigtigt, at politikerne bliver ved med at barbere deres takster.
Søren Heisel, 3F

- Det har været et hårdt år for dem, ikke mindst med lærer-lock-outen som kostede dem rigtigt mange penge. Vi bruger AMU utroligt meget indenfor byggeriet, hvor vi har mange ufaglærte. Det kan være til stilladskurser, forskellige specialkurser, sikkerheds- og miljøkurser men også ledelseskurser til sjakbajser eksempelvis, siger Louise Pihl, uddannelseschef i arbejdsgiverforeningen Dansk Byggeri.

Hun kan godt frygte, at nogle kurser simpelt hen vil forsvinde, hvis AMU-centrene gå nedenom.

- Risikoen er, at hvis vi mister de fire AMU-centre, er der en række vigtige kurser, der forsvinder med dem, fordi de ikke er rentable, siger hun til Arbejderen og pointerer, at hun ikke tror, at der er nogen private udbydere, som kan overtage AMU-centrenes rolle.

Bekymring hos 3F

Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, Ann B. Poulsen, er heller ikke i tvivl om AMU-centrenes vigtige rolle:

- AMU-systemet er skabt til at sikre mobilitet, omstilling og fleksibilitet på det danske arbejdsmarked og fremme en livslang læring for ufaglærte og faglærte og sikre deres tilknytning til arbejdsmarkedet, siger hun til Arbejderen.

Ifølge Ann B. Poulsen er AMU-centrene afgørende for at sikre danske virksomheders fremtidige konkurrenceevne.

I 3F er bekymringen for AMU-centrenes overlevelse stor.

- Vi ved, at ufaglærte har større risiko for at blive arbejdsløse, derfor kan det ikke være rigtigt, at jobcentrene kun bruger fem procent af deres resurser til aktivering på uddannelse, siger forbundssekretær Søren Heisel til Arbejderen.

- Politikerne må sørge for, at få flere arbejdsløse bliver uddannet til at få arbejde på de kommende store byggeprojekter som supersygehuse og brobygning istedet for at sende mennesker, der har været på arbejdsmarkedet i 10 år, i jobtræning. De ved sgu godt, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads, de skal bare opkvalificeres, så de kan få et job.

Hvad gør regeringen?

Søren Heisel mener, at regeringen må sætte ind for at holde AMU-centrene i live:

- Det er sindsygt vigtigt, at AMU-centrene overlever, og derfor kan det heller ikke være rigtigt, at politikerne bliver ved med at barbere centrenes takster.

3F's bekymring deles ikke helt af LO's uddannelseskonsulent Anne Bruvik-Hansen, som ikke forstår, hvorfor AMU-forstanderne råber sådan op.

- De risikerer at grave deres egen grav, fordi arbejdsgiverne ikke tør benytte deres tilbud, hvis de er nervøse for, at AMU-centret ikke kan levere varen.

Hun mener istedet, at AMU-centrene bør blive bedre til at sælge sig selv.

- Jeg vil ikke udelukke, at en justering af taksterne er helt nødvendig, og LO er også kritiske over for, at arbejdsløse ikke må uddanne sig før efter fire måneder, men det er altså ikke udelukkende de forhold, som har betydning for den økonomiske krise, AMU-centrene oplever, de er i, siger hun til Arbejderen og slår fast, at hun stoler på, at regeringen har fokus på området.