Lærerfyringer, gamle maskiner og aflyste kurser. På trods af massive rationaliseringer på landets AMU-centre melder forstanderne om røde tal på bundlinjen af både regnskab og budgetter.

Jeg er bange for, at vi simpelthen ikke kan levere varen i form af den nødvendige opkvalificering.
Ove G. Dalby, AMU-forstander
 

Det viser en rundringning foretaget af Uddannelsesbladet, som udgives af AMU-undervisernes fagforening Uddannelsesforbundet.

- Smertetærsklen er nået, siger Ove G. Dalby, forstander på AMU-Fyn til Uddannelsesbladet.

Han fortæller, at AMU-Fyn har forsøgt at rationalisere sig ud af besparelserne ved blandt andet at fyre 45 lærere i løbet af det sidste år.

Samtidigt har skolen undladt at investerer i nyt udstyr, og udbuddet og udviklingen af nye kurser bliver hele tiden mindre på grund af manglende penge. Det betyder, at færre lærere skal undervise stadig større hold. Et billede som går igen på de øvrige AMU-centre i landet.

- Jeg er bange for, at vi simpelthen ikke kan levere varen i form af den nødvendige opkvalificering, siger Ove G. Dalby, der ærgrer sig dobbelt, fordi alene Odense Kommune budgetterer med anlægsinvesteringer i størrelsesordenen 25 milliarder de næste seks år til blandt andet sygehus og letbane.

Job går til udenlandske arbejdere

Det kunne have betydet en masse gode lokale arbejdspladser, som nu risikerer at gå til udenlandske arbejdere, simpelthen fordi man bliver ved med at sulte de uddannelsesinstitutioner, der kan levere den kvalificerede danske arbejdskraft, mener forstanderen.

Det synspunkt bakkes op af Torben Pedersen, forstander for AMU Vest i Esbjerg og formand for foreningen af forstandere og direktører for AMU-centrene.

- Der er så meget støj omkring reform af erhvervsuddannelserne og behovet for højtuddannede, men man må ikke glemme, at der også er en million ufaglærte eller kortuddannede danskere, der her og nu har brug for uddannelse. Leo Larsen-rapporten (se boks, red.) har forudsagt, at vi får brug for tusindvis af kvalificerede medarbejdere fremover, men hvor dælen skal de komme fra, hvis de ikke bliver uddannet? Det ender med, at Fehmern-forbindelsen bliver bygget med udenlandsk arbejdskraft, fordi man har glemt at fodre systemet, siger Torben Pedersen til Uddannelsesbladet.

I 2007 fik AMU-centrene et løft, da en trepartsaftale betød en milliard kroner ekstra til at styrke erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse fra 2008 til 2010. Det betød en kæmpe stigning i antallet af kursister, der i 2009 rundede en million.

Med Genopretningspakken i 2010 blev satserne på den godtgørelse, kursisternes arbejdsgiver modtager under uddannelsen, sat ned fra 100 til 80 procent af dagpengesatsen. Også tilskud til befordring, kost og logi blev sat ned, mens deltagerbetalingen blev sat op.

Desuden har regeringen indført en karensperiode, der betyder, at arbejdsløse ikke må starte på et kursus før de har gået uden job i fire måneder.

Alt i alt betød det næsten en halvering af kursistantallet, samtidig med at taxametertilskudende blev skåret.

AMU - et godt værktøj

Også forårets lærerlockout har kostet dyrt med et tab på omkring 10 millioner for AMU-centrene. Og med finansloven for 2014 er der igen lagt op til nedskæringer. AMU's taxametertilskud ser lige nu ud til at blive skåret med fire procent.

Den udvikling er for Peter Thomsen, forstander for AMU-Nordjylland, helt uforståelig.

- Vi står over for en periode med vækst, og hvor arbejdsstyrken bliver mindre. Det betyder, at der er færre, som har de nødvendige kompetencer. Og AMU har vist, at de kan sikre fleksible, erhvervsrettede uddannelser af voksne. Det er dét, der står på spil – man er ved at slå et arbejdsmarkedspolitisk strukturelt værktøj ihjel, siger han til Uddannelsesbladet.

- Corydon har sagt, at danskerne skal have værktøjerne til at klare sig selv. Og det er en god tanke. Men det kræver, at man har nogle kompetencer. Og så forstår jeg ikke, at vi ser den kæde af takstreduktioner. Hvordan hænger det sammen, spørger Peter Thomsen.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) lover dog, at regeringen holder fokus på området.

- Jeg er klar over, at flere AMU-udbydere står over for store udfordringer. Kompetenceudvikling af faglærte og ufaglærte er en vigtig del af regeringens uddannelsesdagsorden, og derfor har vi i vækstplanen afsat en pulje på én milliard kroner til voksen- og efteruddannelsesområdet, der skal udmøntes sammen med arbejdsmarkedets parter fra foråret 2014 og frem, siger hun til Arbejderen.