Arbejdsretten skal nu tage stilling til, om DSB kan melde sig ind i Dansk Industri (DI) og opsige den statslige overenskomst med samtlige tilhørende lokalaftaler.

Vi kan ikke få svar på, med hvilket retsgrundlag den statslige virksomhed DSB, fra den ene dag til den anden, kan opsige sin overenskomst.
Henrik Horup, Dansk Jernbaneforbund

Det er nemlig ikke sket før, at en statslig offentlig virksomhed har meldt sig ind i DI, og dermed tvunget de ansatte over på en industri-overenskomst. 

Stort set samtlige DSB's ansatte, heriblandt togførere, lokoførere, banearbejdere, stationspersonale og kontorpersonale har fået opsagt deres overenskomst.

– Vi kan ikke få svar på, med hvilket retsgrundlag i hånden, den statslige virksomhed DSB, fra den ene dag til den anden, kan opsige sin overenskomst og lade flere hundrede statsansatte overgå til en privat overenskomst. Så længe vi ikke kan få svar på, om lovgrundlaget er i orden, kan vi ikke komme i gang med forhandle eventuelle nye aftaler, siger formanden for Dansk Jernbaneforbund, Henrik Horup til Arbejderen.

Dansk Jernbaneforbund organiserer cirka 3000 DSB-ansatte. Halvdelen er tjenestemænd og halvdelen er overenskomstansatte.

Må ikke se dokumenter

Med DSB's indmeldelse i DI er de nuværende mere end 100 lokalaftaler med Dansk Jernbaneforbund blevet opsagt. Lokalaftaler regulerer eksempelvis løn og arbejdstid for både overenskomstansatte og tjenestemænd.

– Vi ønsker, at bevare de nuværende lokalaftaler og kotymer. De bygger på 150 års kamp og forhandlinger med DSB og staten. Det, vil vi ikke bare stiltiende se på, bliver ødelagt, uddyber Henrik Horup.

Indmeldelsen betyder, at størstedelen af DSB’s 7300 ansatte fra 1. april 2018 bliver omfattet af en ny overenskomst. Det kan dog trække ud, så længe det ikke er afgjort, om DSB's indmeldelse i DI overhovet er lovlig.

>> LÆS OGSÅ: DSB opsiger overenskomster

Det er DSB's ejer, Finansministeriet, der har besluttet, at DSB's ledelse skal melde de statslige baner ind i DI.

Dansk Jernbaneforbund kræver svar på, hvad der er lovgrundlaget for denne beslutning. Men Dansk Jernbaneforbund kan ikke få svar hverken hos DSB eller i Finansministeriet.

Forbundet har også søgt om aktindsigt i Finansministeriet for at få belyst det retslige grundlag, men har kun fået udleveret 11 sider, hvoraf flere er overstreget med sort, ud af de i alt 112 sider, der er i sagen.

– Hvorfor må vi ikke få lovgrundlaget at se? Det burde da være en smal sag at vise os dokumenterne, hvis de findes. Det eneste svar, vi har fået, er, at det har finansministeren besluttet. Det svar kan vi ikke bruge til noget, siger Henrik Horup.

Principiel sag

På torsdag i næste uge er der hovedbestyrelsesmøde i Dansk Jernbaneforbund. Her vil jernbanearbejderne debattere det videre forløb.

Stemningen mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund bliver ikke bedre af, at de to parter i månedsvis har brugt en masse tid og kræfter på at forhandle en række lokalaftaler på plads med udgangspunkt i den nuværende statslige overenskomst.

Den seneste lokalaftale blev underskrevet den 14. december – samme dag bekendtgjorde DSB's direktør, at DSB har meldt sig ind i DI og dermed opsagt overenskomsten og alle lokalaftalerne. 

– DSB har altså i månedsvis siddet og forhandlet lokalaftaler med os, velvidende, at man ville opsige dem igen. Det er i den grad utroværdigt, siger formanden for jernbanearbejderne.

Der findes i alt 14 selvstændige, offentlige virksomheder i Danmark. 

– Der er altså tale om en principiel sag. Hvis det lykkes for DSB at slippe afsted med uden videre at melde sig ind i DI og opsige overenskomsten, hvem bliver så de næste?, sprøger Henrik Horup.

Hverken DSB eller DI ønsker at udtale sig til Arbejderen om beslutningen om at melde DSB ind i DI.