Ledelsen i DSB har besluttet at melde selskabet ind i Dansk Industri (DI), der er en privat arbejdsgiverorganisation med egne overenskomster. I dag er DSB-personalets forhandlingsmodpart Finansministeriet.

Skiftet til DI får konsekvenser for en masse ansatte i DSB, som derfor skal skifte overenskomst. Størstedelen af de ansatte i DSB skal have helt nye lokalaftaler og overenskomster allerede fra 1. april næste år.

Det har været et ønske fra DSB’s ledelse, at DSB får markedsorienterede aftalevilkår.
Flemming Jensen, adm. direktør i DSB

Direktøren i DSB lægger ikke skjul på, at formålet med indmeldelsen i Dansk Industri er at få "markedsorienterede aftalevilkår".

– DSB oplever stigende konkurrence fra private selskaber indenfor andre transportformer, ligesom DSB igennem flere år er sammenlignet med private togselskaber. Det har derfor været et ønske fra DSB’s ledelse, at DSB får markedsorienterede aftalevilkår, samt at have en mere direkte indflydelse i centrale overenskomstforhandlinger, siger DSB's administrerende direktør Flemming Jensen.

Forudser uro

Lokomotivførerne i DSB er dybt berørte af planerne om privatisering og af beskeden om, at DSB har meldt sig ind i DI, fortæller Thomas Bryan-Lund, der er fællestillidsmand for lokomotivførerne. Han forudser, at det kan blive svært at holde kollegaerne "i ro".

– Jeg har netop skrevet til vores direktør, og bedt om at blive fritaget fra kravet om at sikre ro på arbejdspladsen. Stemningen er på nulpunktet i øjeblikket blandt lokomotivførerne, siger Thomas Bryan-Lund til Arbejderen.

Han uddyber:

– Alle vores lokalaftaler bliver nulstillet per 1. april, og vi risikerer dårligere forhold. Det er vores lokalaftaler, der beskriver en række rettigheder som eksempelvis løn, ferie og hvordan vi tilrettelægger vores arbejde og de ture, vi skal køre. Alt det bliver nulstillet og skal genforhandles. Lige nu aner vi ikke, hvad der skal ske. Det er dybt utilfredsstillende.

Samtidig med at DSB-ledelsen har opsagt overenskomster og lokalaftaler, har et flertal i Folketinget bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og de Radikale besluttet at privatisere S-togsdriften og at indføre førerløse S-tog. 

De første førerløse tog skal i 2023 køre på Ringbanen fra Ny Ellebjerg til Hellerup, som kommer til at udgøre en prøvestrækning, før de føreløse tog ruller ud på de øvrige baner i perioden frem til år 2036, hvor det sidste af de eksisterende S-tog forventes at være udskiftet.

Det betyder, at 500 S-togschauffører står til at blive arbejdsløse.

– Vi kræver en jobgaranti for alle kollegaer i forbindelse med overgangen til førerløse tog. Hvis ikke der sker noget, så er der risiko for uro, siger Thomas Bryan-Lund.

Frygter for lønnen

HK Trafik & Jernbane, der organiserer kontoransatte og sikkerheds- og driftsfolk, frygter, at DSB med indmeldelsen i DI vil forsøge at skære i lønnen.

– DSB-direktøren har gjort det klart, at et af formålene med at melde DSB ind i DI er at komme af med lokalaftalerne. HK har indgået 43 lokalaftaler med DSB. Aftalerne udgør en vigtig del af lønnen. Aftalerne sikrer blandt andet, at DSB kan ringe til ansatte i døgnets 24 timer, 365 dage, året rundt i tilfælde af ulykker, sne, osv. De her aftaler kommer både DSB, passagererne og de ansatte til gode, siger formand for HK Trafik & Jernbane Dennis A Jørgensen til Arbejderen.

Arbejderen har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra Dansk Jernbane Forbund, der i går var til møde med netop DI om DSB's indmeldelse.