Både elever og undervisere på landets erhvervsskoler er i løbet af de sidste måneder kommet med deres bud på, hvordan en reform af uddannelserne bør se ud.

Nu er også regeringens forslag til en erhvervsskolereform blevet fremlagt. Hvad siger lærerne og eleverne så, kan de genkende deres egne forslag?

Hvis der overhovedet skal indgå boglige krav som adgangskrav, skal det være krav, som er tydelige og relevante i forhold til den konkrete erhvervsuddannelse.

Hanne Pontoppidan

- Der er blevet lyttet til nogle af vores forslag, mener Morten Ryom, formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation, EEO.

Han peger blandt andet på, at lærerne skal efteruddannes i erhvervspædagogik og skal ud på en virksomhed i en periode.

- Det er jeg meget tilfreds med, siger Morten Ryom, som omvendt mener, at der mangler nogle helt basale ting i udspillet. Han nævner et loft over antallet af elever i klasserne, et bud på hvordan man sikre praktikpladser til de mange elever, og så er lønnen under skolepraktik fortsat for lav.

Adgangskrav

Det værste vildskud er dog ifølge Morten Ryom, at regeringen lægger op til at indføre et karakterkrav på 02, som skal være opnået i dansk og matematik til folkeskolens afgangseksamen.

- Det er helt hen i vejret. Det er tydeligt at 02-kravet er opfundet af en eller anden taburet-akademiker, der aldrig har sat benene på en teknisk skole, siger Morten Ryom.

Han mener, at man bør lægge mere vægt på personlige egenskaber end boglig kunnen.

- At være på en arbejdsplads hvor man arbejder på det samme projekt i flere uger, og så kigger mester på en i fem minutter og siger, at det ikke er godt nok og skal laves om, det er hårdt og udviklende. Om man kan klare det, kan ikke måles i karakterer fra folkeskolen, siger Morten Ryom.

Elevformanden er træt af at høre om de 48 procent af erhvervsskoleeleverne, der falder fra.

- Hvad med de 52 procent, der gennemfører? 42 procent af dem har ikke bestået afgangseksamen i dansk og matematik. Man leder de unge på vildspor med de her krav og udelukker en masse dygtige unge.

Erhvervsskolelærernes fagforening, Uddannelsesforbundet, er også fortørnet over karakterkravet, som formand Hanne Pontoppidan kalder misforstået og forsimplet. Hun peger i stedet på, at det først og fremmest er elevens motivation, som er afgørende for, om eleven gennemfører uddannelsen eller ej.

- Hvis der overhovedet skal indgå boglige krav som adgangskrav, skal det være krav, som er tydelige og relevante i forhold til den konkrete erhvervsuddannelse. Kravene bør stilles efter grundforløbet - ved indgangen til den konkrete erhvervsuddannelse - og tage højde for, at der er forskellige faglige krav til de mange forskellige uddannelser, siger Hanne Pontoppidan.

Regeringens begrundelse for 02-kravet har været, at det vil være med til at give erhvervsskolerne et bedre image. Hanne Pontoppidan frygter dog, at kravet vil få den modsatte effekt ved at sende et signal til de bogligt stærke elever om, at hvis du har mere end 02 i karakterbogen, så skal du vælge noget andet.

Gode toner

Der er dog også roser til regeringens reformudspil fra både elever og lærere.

- Jeg kan forstå, at alle folkeskoleelever fremover skal ud på erhvervsskolerne i brobygningsforløb. Det er meget positivt. Man får ikke en fornemmelse af, hvad det vil sige at uddanne sig som smed ved at snakke med en vejleder. Der er kun én måde at finde ud af, om det er noget for dig - nemlig at få hænderne ned i arbejdet, siger Morten Ryom, som også er glad for udsigten til en ny erhvervsrettet 10. klasse for de elever, som ikke ved, hvilken uddannelse de skal vælge.

I reformen bliver de 12 indgange, der i dag er til de 108 erhvervsuddannelser, skåret ned til fire indgange. Det giver mulighed for mere klasseundervisning med faste rammer og klassekammerater, mener Hanne Pontoppidan.

- Det er i sig selv positivt og åbner samtidigt op for, at eleverne på de fire grundforløb kan få nogle af de demokratiserende og almene fag, som vi kender fra gymnasiet. Det er tiltrængt.

Underviserne er også glade for, at eleverne kan skifte retning indenfor de 108 uddannelser, uden at det tæller som frafald.

- Færre unge vil lide nederlag ved at droppe ud. Det giver os et mere retvisende billede af, hvem der falder fra, og hvem der reelt laver et skift.

Også hos LO og Dansk Arbejdsgiverforening, DA, bliver reformforslaget modtaget med mange rosende ord. Regeringens udspil er da også i høj grad baseret på de to parters fælles fælles til en erhvervsskolereform.

- Den enighed, der nu er skabt mellem regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne, er ikke afslutningen på en politisk proces – det er begyndelsen, siger DA's administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen som ligesom LO ser frem til at implementere reformen, når den er endeligt vedtaget.