Hvis ikke du kan bestå 9. eller 10. klasses afgangseksamen, må du droppe drømmen om en fremtid som frisør eller murersvend.

Det vil være konsekvensen, hvis et nyt oplæg fra LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) til styrkelse af erhvervsuddannelserne bliver til virkelighed.

Det gennemgående tema i forslaget fra de to organisationer er flere og større krav til elevernes faglige kunnen.

Dygtige elever

- Eleverne skal have de rette forudsætninger for at kunne tage en erhvervsuddannelse, hvis vi skal kunne give erhvervsuddannelserne det nødvendige kvalitetsløft, siger direktør i DA, Henrik Bach Mortensen.

- Vi vil have fagligheden i højsædet. Aftalen mellem arbejdsmarkedets parter kan genrejse erhvervsuddannelserne og give dem stoltheden tilbage, mener han.

Hvis bare ministeren holder sig til retningslinjerne i det her oplæg, kan det ikke gå helt galt

Morten Ryom, elevformand

De seneste år har et stort frafald på erhvervsskolerne samt en vigende tilgang skabt megen debat om situationen for erhvervsuddannelserne. Skolernes ledere har råbt vagt i gevær og advaret om, at erhvervsuddannelserne var igang med at blive forvandlet til uddannelsessystemets "skraldespand".

Sammen med udsigten til at mangle faglærte arbejdere i en ikke så fjern fremtid har det fået undervisningsminister Christine Antorini til at nedsætte et erhvervsuddannelsesudvalg. LO og DA's oplæg er en del af udvalgets arbejde.

Ny 10. klasse

Står det til LO og DA, skal unge, som vil starte på en erhvervsrettet uddannelse, fremover have bestået folkeskolens afgangseksamen i matematik og dansk samt leve op til en række specifikke krav for optaget på de enkelte faguddannelser.

Derudover skal de uafklarede elever have en nemmere indgang til de erhvervsfaglige uddannelser.

- Der går mange dygtige unge rundt og ved, at de gerne vil gå i retning af en erhvervsuddannelse, men måske uden at vide præcis, hvilken uddannelse de vil have, siger LO-sekretær Ejner K. Holst. 

- Dem vil vi give en chance for at snuse til de forskellige spændende uddannelser, man kan tage på erhvervsskolerne, inden de begynder på den egentlige erhvervsuddannelse. Det skal ske i et erhvervsintroducerende 10. skoleår.

Det 10. skoleår, som skal placeres på erhvervsskolerne, vil samtidigt være en mulighed for de unge til at opkvalificere sig, hvis de ikke opfylder kravene til en uddannelse.

Elever tilfredse

Selvom man i Erhvervsskolernes Elev-Organisation havde håbet på et mere visionært udspil, er formanden Morten Ryom tilfreds med oplæggets hovedlinjer:

- Det er det bedste forslag, vi har set fra LO. Den eneste knast er den, at man skal have bestået dansk og matematik. Idéen er jo, at man vil sikre sig, at folk kan læse og skrive, hvilket er fint.

- Men folkeskolens afgangseksamen viser ikke, om man kan de ting. Der handler det om, om man kan analysere en novelle og løse matematiske problemstillinger i hovedet, siger elevformanden til Arbejderen.

Han mener dog at "knasten" med de beståede eksaminer bliver gjort spiselig med forslaget om oprettelse af det nye 10. skoleår.

- Det er en rigtig god idé, som vi i EEO har kæmpet for, siden Tek10 blev afskaffet i 90'erne, siger Morten Ryom.

Tek10 var et 10. skoleår, hvor man kunne snuse til erhvervsuddannelserne.

Morten Ryom vil nu forsøge at få et møde med ministeren for at komme med elevernes input.

- Jeg vil sige, at hvis bare ministeren holder sig til retningslinjerne i det her oplæg, kan det ikke gå helt galt. Jeg frygter mest, at man vil tage det 10. skoleår ud og lade kravet om bestået afgangseksamen stå tilbage.

Bedre skolepraktik​

For at kunne realisere forbedringerne foreslår LO og DA, at der i finansloven for 2014 afsættes flere penge til erhvervsskolerne. 

Derudover skal skolepraktikken forbedres, så også de elever, som ikke kan få en læreplads, får den bedst mulige uddannelse:

- Der skal være mere reel produktion, så det så vidt muligt kommer til at ligne forholdene i en virksomhed. Sammensat med så mange praktikperioder ude på arbejdsmarkedet som overhovedet muligt, vil det give en bedre uddannelse for skolepraktikeleverne, siger Ejner K. Holst. 

Når erhvervsuddannelsesudvalget er færdige med sit arbejde, vil regeringen ifølge Undervisningsministeriet gå igang med at udarbejde et forslag til en reform af uddannelserne.

Udvalget består af repræsentanter for Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Finansministeriet, Undervisningsministeriet samt LO og DA.