07 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dagpengepolitik fik Inge til at kæmpe

På gaden i dag

Dagpengepolitik fik Inge til at kæmpe

Inge Sørensen er en af de over 30.000 danskere, der er røget ud af dagpengesystemet. Hun kæmper nu for at få ændret dagpengereglerne.

Inge Sørensen blev fagligt aktiv, da hun ved en rådighedssamtale i sin fagforening hørte om HK's dagpengekampagne.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

I april mistede den 42-årige butiksassistent Inge Sørensen dagpengeretten som en konsekvens af den omstridte dagpengereform, som regeringen har overtaget fra VKO.

Nu kæmper hun for at få ændret reglerne. Inge Sørensen har aldrig været politisk eller fagligt aktiv før, men nu mødes hun hver fredag med andre arbejdsløse i sin fagforening, HK Hovedstaden, for at planlægge aktiviteter, der kan lægge pres på regeringen for en anden dagpengepolitik.

Vi bliver behandlet, som om vi er dovne og uduelige, men virkeligheden er jo, at der ikke er nogen job.
Inge Sørensen, arbejdsløs

- I foråret gik vi på gaden for at samle underskrifter for et mere retfærdigt dagpengesystem. Nu deler vi løbesedler ud foran det lokale jobcenter, for at få flere med i gruppen, og hjælper hinanden med at skrive jobsansøgninger, fortæller Inge Sørensen.

>> LÆS OGSÅ: 85.000 KRÆVER BEDRE DAGPENGEREGLER

Gruppen er også med i dag, når fagligt aktive, elever, studerende og politiske partier i dag demonstrerer foran Christiansborg for at kræve en anden politik.

Skuffet

Inge Sørensen var en af de mange danskere, der i 2011 stemte på et af de nuværende regeringspartier. Ligesom mange andre var det i håbet om, at de ville føre en anden politik end 00'ernes borgerlige regeringer, og ligesom mange andre er Inge Sørensen skuffet og føler sig snydt af S-SF-R-regeringens ministre.

- De får ikke min stemme igen. Det er helt sikkert. De lover guld og grønne skove for at få stemmer, men når de så sidder der, løber de fra det hele. De er overhovedet ikke til at stole på.

Det er især den hårde kurs imod arbejdsløse, der har skuffet hende.

- Vi bliver behandlet, som om vi er dovne og uduelige, men virkeligheden er jo, at der ikke er nogen job, siger Inge Sørensen.

Fagforeningen støtter

For Inge Sørensen og de andre medlemmer i gruppen er noget af det hårdeste den ensomhed, som følger i kølvandet på arbejdsløsheden. Og så er det følelsen af ikke at være noget værd.

- Men der er fagforeningen bare rigtig god til at støtte os og give os ansvar. Vi bliver inviteret med til rådighedssamtalerne for arbejdsløse, som står til at miste dagpengene, hvor vi fortæller om ledighedsgruppen og hvad vi laver. At tale til sådan 250 mennesker der allesammen klapper af en... Det har fået min selvtillid til at vokse 100 procent, siger Inge Sørensen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. okt. 2013 - 07:15   01. okt. 2013 - 07:30

Samfund

as@arbejderen.dk
Dagpengeforringelser
  • Den nuværende regering valgte efter valget at fastholde de dagpengestramninger, som den forrige regering besluttede i 2010.

  • Aftalen om dagpengereformen blev indgået af den daværende VK-regering sammen med Dansk Folkeparti den 25. maj 2010. Siden har SSFR-regeringen sammen med Enhedslisten aftalt en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden med et halvt år.

  • VK-regeringen skar dagpengeperioden ned fra fire til to år og fordoblede samtidig genoptjeningskravet fra et halvt til et helt år. Stramningerne trådte i kraft den 1. januar 2013.

  • Forringelserne betyder, at omkring 34.000 mennesker mistede dagpengeretten i 2013. I 2014 skete det for yderligere 16.700 arbejdsløse. Pr. 1. april 2015 har over 54.000 mistet retten til dagpenge

  • Regeringen og Enhedslisten har lavet midlertidige aftaler, der i dag sikrer arbejdsløse, der falder for toårsgrænsen, en ydelse på 60 procent af dagpengesatsen for ikke-forsørgere, 80 procent for forsørgere. Ydelssperioderne aftrappes og ophører helt fra 1. juli 2016. Den samlede længde af dagpenge- og ydelsesperioder kan dog maksimalt udgøre fire år.

  • Den nuværende SSFR-regering og Enhedslisten har i efteråret 2011 aftalt en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden med et halvt år