På trods af massiv faglig modstand i både de øvrige EU-lande og i Canada, lægger LO-toppen i Danmark op til et anerkendende nik til handels- og investeringsaftalen CETA. 

CETA-aftalen indeholder tilstrækkelige sikringer af den offentlige service.
LO's daglige ledelse

Det står i et referat fra et møde i LO's daglige ledelse, som Arbejderen er kommet i besiddelse af. Her kan man læse, at "LO stiller sig positivt over for CETA-aftalen".

Uden for Danmarks grænser venter fagforbund og faglige hovedorganisationer ellers, at aftalen vil få store negative konsekvenser for løn- og arbejdsforhold i både Canada og EU, fordi den lægger op til at ensrette lovgivning, der regulerer handlen.

Samtidig vil den på flere områder hindre, at regeringer, kommuner og regioner kan hive udliciterede og privatiserede opgaver tilbage i offentligt regi. Og så skal virksomheder have mulighed for at lægge sag an mod stater, hvis regeringer vedtager lovgivning, der kan skade deres indtjeningsmuligheder.

Ifølge referatet anerkender den daglige ledelse i LO, at CETA-aftalen "på området ”arbejdstagerrettigheder” vurderes at være svagere end de krav, vi har stillet til TTIP", som er den frihandelsaftale, EU i øjeblikket forhandler med USA om.

"USA’s og Canadas arbejdsmarked er dog meget forskelligt indrettet, og Canada har i højere grad end USA tilsluttet og forpligtet sig til ILO’s (FN's faglige organisation red.) kernekonventioner", lyder det i referatet.

Desuden vurderer LO-toppen, i modsætning til deres kollegaer i både Europa og Canada, at "CETA-aftalen indeholder tilstrækkelige sikringer af den offentlige service".

Nødvendigt med særdomstol

Det mest kontroversielle ved CETA er oprettelsen af den særlige overnationale domstol, som vil gøre det muligt for investorer at sagsøge stater i tilfælde af lovændringer, som kan skade investorens profit.

Netop den del af aftalen har fået 101 juraprofessorer i 24 forskellige EU-lande til i en fælles erklæring, at advare om, at CETA udgør en trussel mod offentlige interesser, demokratiet og de offentlige budgetter.

>> LÆS OGSÅ: Jurister støtter CETA-modstand

Professorerne frygter, at investordomstolen vil påvirke de folkevalgte beslutningstagere og dermed underminere demokratiet. Medunderskriver af den fælles erklæring og juraprofessor ved Copenhagen Business School Andrej Savin forklarer til Arbejderen:

– Politikerne kan vedtage den lovgivning, de vil. Men de risikerer at skulle udbetale store erstatninger til de investorer, som bliver påvirket af deres beslutninger. Disse erstatninger - og alene truslen om erstatningskrav - vil lægge et pres på de folkevalgte regeringer. Det kan betyde, at de helt vil afholde sig fra eller udvande legitime politiske beslutninger om eksempelvis sundhed eller at tage privatiserede jernbane, vand- eller energiforsyning tilbage på offentlige hænder.

Men LO's daglige ledelse mener, at det "kan være vigtig for danske virksomheder og investorer, at der findes mekanismer, som sikrer, at man ikke udsættes for diskrimination i forhold til indenlandske investorer, når man ivesterer i udlandet".

LO-ledelsen bakker derfor op om investordomstolen og bryder derved med den fælles kritik, som den europæiske fagbevægelses fællesorganisation EFS og Canadisk LO har rejst af CETA-aftalen.

Begge organisationer har stillet som ultimativt krav, at afsnittet om investeringsbeskyttelse bliver skrevet helt ud af aftalen, og at den særlige overnationale domstol bliver droppet. Sker dette ikke, vil hverken EFS eller Canadisk LO bakke projektet op.

Store forbund er kritiske

LO's officielle indstilling til handels- og investeringsaftalen skal dog endeligt vedtages af LO’s hovedbestyrelse, som tæller repræsentanter for LO's medlemsforbund. Det skal efter planen ske den 25. november.

Det er imidlertid ikke alene den fælles europæiske og canadiske fagbevægelse, LO lægger sig ud med ved at give deres samtykke til CETA-aftalen. Også blandt LO's egne medlemsforbund er der kritiske ryster. Det er derfor langt fra sikkert, at det ender med en enstemmig tilslutning til den omstridte aftale i hovedbestyrelsen.

Danmarks største fagforbund 3F er blandt kritikerne i LO's hovedbestyrelse:

– Jeg ved godt, at LO’s jurister ser noget mere positivt på CETA, end jeg gør. Men når jeg spørger alle mulige andre, er der en række bekymringer, som gør, at jeg ikke er så skråsikker, siger 3F's formand, Per Christensen, til Ugebrevet A4.

Hos fagforbundet FOA, som også stiller sig kritisk overfor aftalen, er det først og fremmest frygten for yderligere udliciteringer og privatiseringer af velfærdsopgaver, der bekymrer:

– Jeg er for frihandel generelt, men der er en række problemer i CETA og de lignende handelsaftaler TTIP og TISA, som man ikke kan lukke øjnene for. Vi er især bekymrede for, om den risikerer at føre til en yderligere liberalisering af velfærden, siger FOA-formand Dennis Kristensen til Ugebrevet A4.