Hvis EU vedtager et direktiv om mindsteløn, bør regeringen gå til EU-domstolen for at få det annulleret. Og hvis den strategi fejler, "bør det i yderste konsekvens udløse en folkeafstemning om det danske EU-medlemskab".

Det er meget alvorligt, at Kommissionen har fremlagt et forslag, som griber ind i den danske aftalemodel.
Jacob Holbraad, DA

Det er budskabet fra Dansk Metals forbundsformand, Claus Jensen, på dagen, hvor EU-kommissionen fremlagde sit forslag til en lovbestemt EU-mindsteløn.

Han mener, i lighed med FH, at en EU-mindsteløn vil være "en bombe under den danske model".

– Vi er normalt meget EU-positive i Dansk Metal, men nu er EU-kommissionen begyndt at snyde på vægten og vil indføre en EU-lov, som vil være et klokkeklart brud på traktaten og en radikal ændring af traktatgrundlaget, siger Claus Jensen til Jyllands-Posten.

Han mener ikke, at der er hjemmel i EU-traktaten til at blande sig i lønfastsættelsen i de enkelte EU-lande. Det synspunkt har også Fagbevægelsens Hovedorganisation forfægtet. 

"Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout", hedder det i Lissabontraktatens § 153, stk. 5.

>> LÆS OGSÅ: Forslag om EU-mindsteløn skaber uro

Udspil

Som ventet lægger EU-kommissionen i sit forslag op til, at en lovbestemt EU-mindsteløn skal gennemføres som et direktiv, det vil sige en lov, der er juridisk bindende.

Direktivet lægger op til, at alle EU-lande, hvor andelen af lønmodtagere dækket af en kollektiv overenskomst er under 70 procent, skal gøre noget for at sikre en bedre mindsteløn. Det defineres ikke i direktivet, hvad mindstelønnen skal være. 

Da Danmark på nationalt plan har en overenskomstdækning på mere end 70 procent, vil vi ikke umiddelbart være forpligtet til at indføre en lovfastsat mindsteløn.

– I det konkrete direktiv har vi etableret en klar bestemmelse, der beskytter det nordiske system for lønfastsættelse, sagde EU's beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit ved fremlæggelsen.

Hen mener derfor ikke, at der er nogen grund til, at Danmark og andre lande frygter et direktiv.

– Der er en frygt for et direktiv, da de tror, at det er en indblanding i deres arbejdsmarkedssystem i bred forstand. Det er ikke tilfældet, sagde han til Ritzau og to nordiske nyhedsbureauer.

>> LÆS OGSÅ: Flertal af EU-lande er imod direktiv om EU-mindsteløn

Politisk indblanding

Nicolas Schmits udmelding beroliger dog på ingen måde Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening, som begge er meget kritiske over for det fremlagte forslag.

– Det er meget alvorligt, at Kommissionen har fremlagt et forslag, som griber ind i den danske aftalemodel. Vi har en yderst velfungerende model, hvor de, som er tættest på arbejdsmarkedet, forhandler løn og vilkår uden politisk indblanding. Forslaget vil netop åbne døren for politisk indblanding, og jeg vil – sammen med fagbevægelsen og regeringen – gøre, hvad jeg kan for, at dette forslag ikke bliver vedtaget i sin nuværende form, siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i DA.

Lizette Risgaard, formand for FH, understreger, at EU skal respektere den undtagelse, der er i traktaten, og undlade at lovgive om lønforhold.

– Vi værdsætter, at Kommissionen har søgt at imødekomme vores bekymringer – men vi føler os ikke betrygget af det, vi læser. Vi har peget på andre metoder til at løse problemerne med, at mange ikke kan leve af deres løn. Det kan godt gøres uden at lave EU-lovgivning om løn, som vi vil bekæmpe med næb og klør, siger hun.

>> LÆS OGSÅ: Europæisk fagbevægelse i svær balanceakt om lovfæstet EU-mindsteløn

To søjler

Heller ikke Enhedslistens EU-parlamentsmedlem Nikolaj Villumsen er beroliget over forslaget.

Han understreger, at selv om direktivet er delt op i to søjler, en for lande der allerede har en mindsteløn, og en for lande der ikke har en mindsteløn, er det på ingen måde en imødekommelse af den danske model, som EU-kommissionen ellers selv kalder det.

– Jeg kan se, at EU-kommissionen har forsøgt at skrive noget ind i direktivforslaget, som reelt kun handler om lande som Danmark og Sverige, men det ændrer bare ikke på, at det stadig er op til EU-domstolen at træffe en afgørelse. Der er ingen reelle muligheder for at frede den danske model, så længe der er et direktivforslag på bordet, siger Villumsen.

Netop EU-domstolens rolle er en vigtig grund til den danske modstand. Det er nemlig før set, at EU-domstolen har fortolket direktiver på en måde, som går langt videre end den oprindelige lovtekst.

>> LÆS OGSÅ: EU vil blande sig i danske lønforhold

Nærmere afklaring

Også den danske regering er bekymret over det fremlagte forslag, selv om EU-kommissionen gør det klart i første afsnit, at forslaget ikke forpligter lande som Danmark til at indføre en lovbestemt mindsteløn eller til at almengøre overenskomster.

– Vi er bekymrede for, hvad et direktiv kan få af betydning – også indirekte – for vores model. Derfor vil vi nu – i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter – nærstudere forslaget og dets mulige konsekvenser for vores model, udtaler beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Det fremgår af en pressemeddelelse, at regeringen vil have afklaret, om EU-kommissionen overhovedet har hjemmel til at fremsætte forslaget, da det fremgår af den bestemmelse i traktaten, Kommissionen anvender, at den ikke kan bruges til at vedtage bestemmelser om lønforhold.

Regeringen vil også have undersøgt, om direktivet på sigt kan risikere at give de lønmodtagere, der ikke er omfattet af en overenskomst, rettigheder og derved ad bagvejen indføre lovbestemt mindsteløn. Også bestemmelsen om, hvilke skridt medlemslandene skal tage, hvis overenskomstdækningen på deres arbejdsmarkedet er under 70 procent, skal afklares nærmere.