Brancheorganisationen Danske A-kasser har sendt en appel til samtlige politikere i Folketinget. Budskabet er, at dagpengene skal forbedres – og det bør være en del af næste års finanslov, som netop nu forhandles på Christiansborg.

Hvis man hæver dagpengesatsen, så betaler medlemmerne broderparten af stigningen. Sådan er loven skruet sammen.
Verner Sand Kirk, direktør Danske A-kasser

Over de sidste tyve år er dagpengene nemlig blevet forringet så meget, at det beløb, man som arbejdsløs tidligere fik udbetalt på 10 måneder, nu skal række til 12 måneder.

– Det er et forsøg på at gøre politikerne opmærsomme på, hvor voldsomt der faktisk er skåret i dagpengene, siger Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser.

Han henviser til, at der over år er sket en række tiltag, som tilsammen har forringet dagpengedækningen.

– Forringelserne er kommet gradvist, skive for skive, som når man skærer af en pølse. Derfor kalder vi det salamimetoden, forklarer Verner Sand Kirk og henviser til det notat over forringelserne, som Danske A-kasser har udarbejdet.

>> LÆS OGSÅ: Ansvaret for dagpengenes fald

Prokuratorknebet

En af forringelserne er den lavere satsregulering, som stammer helt tilbage til 1990, hvor Folketinget vedtog at udhule dagpengene med 0,3 procent om året målt i forhold til lønudviklingen. I 2019 betød det en lavere regulering på over 13.000 kroner om året.

Udhulingen af dagpengene fik et ekstra skub med skattereformen i 2012, hvor den daværende SRSF-regering sammen med V og K vedtog skattelettelser betalt blandt andet af nedskæringer i dagpengene.

Dertil kommer det, som Verner Sand Kirk kalder "prokuratorknebet", hvor politikerne i 2004 indførte et beskæftigelsesfradrag, som efterfølgende er blevet hævet flere gange.

Verner Sand Kirk

Danske A-kasser

– Det påvirker jo ikke bruttobeløbet direkte, altså hvad du får udbetalt i dagpenge, men det øger forskellen mellem løn og dagpenge, og dermed påvirker det dækningsgraden for dagpenge.

Og udhulingen af dagpengene fortsætter, hvis politikerne ikke gør noget. 

– Satspuljen er nu nedlagt. I stedet bliver pengene sat ind på en tvangspension – men det ændrer jo ikke ved, at det forringer dækningsgraden for den arbejdsløse. Næste år napper man således 0,75 procent, forklarer Verner Sand Kirk til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Fagligt aktive omringer Christiansborg med dagpengekrav

A-kassernes medlemmer betaler

Udhulingen af dagpengedækningen har været dyr for den enkelte arbejdsløse, men det har også en række afledte effekter.

– Vores højt besungne flexicurity-model forudsætter jo en fair balance på arbejdsmarkedet. Vi kan se, at der nu begynder at komme krav om bedre opsigelsesvarsel til at beskytte mod arbejdsløshed.

>> LÆS OGSÅ: Store faggrupper har reelt ingen mulighed for at tegne lønforsikring

– Hele udviklingen sætter systemet under pres. Der bliver også mere og mere opmærksomhed på dem, som er så heldige, at de kan tegne en tillægsforsikring. Vi frygter, at det fører til, at færre melder sig ind i a-kasserne.

Sker det, kan det faktisk blive dyrt for samfundet. Med den nuværende arbejdsløshed er dagpengene nemlig ikke en udgift for statskassen, men betales af a-kassernes medlemmer.

Danske A-Kasser har tidligere beregnet, at ledigheden skal op på 6,2 procent, før statskassen begynder at betale til dagpengesystemet.

>> LÆS OGSÅ: Staten tjener på dagpenge

– Det betyder også, at hvis man hæver dagpengesatsen, så betaler medlemmerne broderparten af stigningen, forklarer Verner Sand Kirk.

Kontingentet til a-kasserne udgør nemlig en andel af dagpengesatsen. Hvis man eksempelvis hæver dagpengesatsen med ti procent, så stiger medlemskontingentet tilsvarende med ti procent.

– Sådan er loven skruet sammen. Hvis det nu var kontanthjælp eller pension, ville der jo ikke være dette bidrag. Det er noget særligt, der kun er i forhold til dagpenge. 

Forslag i Folketinget

Enhedslisten forsøgte før sommerferien at få vedtaget et forslag i Folketinget om, at regeringen skulle indkalde til forhandlinger med henblik på at stoppe udhulingen af dagpengenes værdi.

>> LÆS OGSÅ: Enhedslisten rejser debat om dagpengenes værdi

Forslaget blev ikke vedtaget, og regeringen stemte imod. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard understregede dog i folketingssalen, at "regeringen er meget optaget af, at vi har et dagpengesystem, som er økonomisk trygt", og at "dagpengesystemet skal være en attraktiv forsikringsordning og et grundlæggende værn mod indtægtstabet, hvis man mister sit job".

– Vi afviser ikke, at vi vil gøre noget ved kompensationsgraden senere, og vi vil følge udviklingen tæt, sagde Peter Hummelgaard.

Dovenskabspræmie

Debatten førte da også til, at Ole Birk Olesen ville have ministeren til at bekræfte, at "hvis man hæver kompensationsgraden, som Enhedslisten foreslår, vil flere melde sig ledige og gå på dagpenge".

Og Peter Hummelggard kunne bekræfte, at "ud fra de beregningsforudsætninger, som der er blevet lagt til grund i den vurdering, så er det antagelsen, at flere vil melde sig som arbejdsløse, hvis det er, at kompensationsgraden forbedres".

Det undrer ikke Verner Sand Kirk:

– De forringelser af dagpengene, der er sket, bygger jo på den her arbejdsudbudsteori, som har som antagelse i deres regnemodeller, at hvis dagpengene bliver bedre, er der færre, som gider arbejde.

– Derfor bliver det så dyrt i regeringens regnemaskine at rette op på dagpengene. De ganger prisen med fem, siger Verner Sand Kirk og tilføjer:

– Med sådanne udtalelser er du jo næsten helt tilbage i Madsen-Mygdals tid i 1920'erne, hvor man kaldte understøttelse til arbejdsløse for "dovenskabspræmie".