18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Danskerne kræver praktikpladser

Krav til trepartsforhandlinger

Danskerne kræver praktikpladser

Over 66 procent af danskerne mener, at manglen på praktikpladser er et stort problem. Emnet er på bordet ved trepartsforhandlingerne, hvor runde to blev startet op i fredags.

Et stort flertal af danskerne vil have arbejdsgiverne til at ansætte flere lærlinge.
FOTO: Bille
1 af 1

To ud af tre danskere mener, at manglen på praktikpladser er et stort problem. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har lavet for Avisen.dk.

Manglen på lærepladser er jo et stort problem, og et problem der har eksisteret meget længe.
Morten Egede, EEO.

Det lægger pres på arbejdsgivere, fagforeninger og regering for at finde en løsning under trepartsforhandlingerne, hvor runde to blev startet op i fredags.

I undersøgelsen siger hver fjerde, at manglen på praktikpladser er et problem, men at andre problemer skal løses først. Mens 1,7 procent slet ikke ser det som et problem, at 11.000 unge står på venteliste til en praktikplads, og hele 3000 af dem slet ikke kan gøre deres uddannelse færdig af samme grund.

Glad for opbakning

Morten Egede, der er formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, EEO, er glad for, at så mange danskere kalder på en løsning på praktikproblemet.

– Manglen på lærepladser er jo et stort problem, og et problem der har eksisteret meget længe. Det sender et signal om, at regeringen og arbejdsgiverne må tage sig sammen og løse problemet nu, siger han til Avisen.dk.

Han tilføjer, at manglen på praktikpladser afholder mange unge fra slet ikke at søge ind på en erhvervsuddannelse

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har luftet forslaget om at stille noget, der minder om en praktikpladsgaranti til de unge, mens arbejdsgiverne i DA slår sig i tøjret. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. apr. 2016 - 06:31   21. apr. 2016 - 06:40

Praktikplads

noc@arbejderen.dk
Danskerne om praktikpladsmangel

Det mener danskerne om manglen på praktikpladser:

Et stort problem: 66,9 procent

Der er større problemer: 26,2 procent

Ikke et nævneværdigt problem: 1,7 procent

Ved ikke: 5,2 procent

Analyseinstituttet Wilke har spurgt 1001 repræsentantivt udvalgte danskere over 18 år i perioden 31. marts 2016 - 11. april 2016.

Kilde: Avisen.dk