Med dagpengereformen kommer Danmark til at ligge på niveau med de andre nordiske lande, og endda bedre end Sverige, når det gælder dagpengeperioden.

Det er tankevækkende, at man i Sverige ikke engang overvejer at smide folk ud.
Verner Sand Kirk, AK-Samvirke

Sådan argumenterede den daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) i 2010, da VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti, De Radikale og Liberal Alliance vedtog at sætte dagpengeperioden ned fra fire til to år og samtidig fordoble kravet til arbejdstimer fra et halvt til et helt år for at genoptjene ret til dagpenge.

I dag er 60.000 arbejdsløse som konsekvens af reformen røget ud af dagpengesystemet, og Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke, er klar i mælet.

– Det er en kendsgerning, at dagpengereformen ikke har bragt Danmark på niveau med de andre nordiske lande - tværtimod. Vilkårene for de arbejdsløse dagpengemodtagere er blevet forringet i sådan en grad, at Danmark nu ligger langt under de lande, vi ellers sammenligner os med, siger AK-direktøren til Arbejderen.

AK-Samvirke, der er interesseorganisation for 32 statsanerkendte a-kasser, lavede i 2012 rapporten "Dagpenge og sociale ydelser i Norden". Som det fremgår af titlen blev der set både på dagpengesystemerne i Danmark, Norge, Sverige og Finland og på andre ydelser, arbejdsløse kan få, hvis de mister deres dagpengeret.

Forskelle

Selv om der er mange ligheder mellem de nordiske lande, er der også områder, hvor landene ikke ligner hinanden, fremgår det af rapporten. Arbejderen har slået ned på nogle af forskellene.

Med halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år, kom Danmark ganske vist tættere på niveau med de nordiske nabolande. I både Norge og Danmark har arbejdsløse ret til dagpenge i 104 uger. Finland følger lige efter med 100 uger, mens Sverige ligger en del lavere med 60 uger.

– Men den sammenligning giver ikke mening, hvis man ikke samtidig korrigerer for landenes forskellige krav til genoptjening af dagpenge. Gør man det, så viser det sig, at dagpengerettighederne for danske arbejdsløse reelt er skåret med tre fjerdedele og ikke kun halveret, lyder det fra Verner Sand Kirk.

Allerede inden genoptjeningskravet blev fordoblet fra 962 timers arbejde til 1924 timer lå Danmark højest sammenlignet med Sverige og Finland. I Sverige skal man arbejde 480 timer og i Finland 612 timer for at optjene retten til dagpenge.

Før dagpengereformen udløste et halvt års fuldtidsarbejde (962 timer) fire års dagpengeret og et helt års arbejde således otte års dagpengeret. Men med 2010-reformen udløser et helt års arbejde kun to års dagpengeret, altså en fjerdedel af de hidtidige regler.

– Både finner og svenskerne har altså langt nemmere ved at få ret til dagpenge end danskerne. Sammenligner man med Sverige, der har sammenlignelige dagpengesystemer, er genoptjeningskravet fire gange så stort i Danmark som i Sverige, bemærker Verner Sand Kirk.

Aktivering

Også når man ser på aktivering er der forskel på Sverige og Danmark. Mens arbejdsløse danskere sendes i aktivering i selve dagpengeperioden, ligger aktiveringen i Sverige efter dagpengenes ophør. 

– I praksis har arbejdsløse i Sverige en ubegrænset dagpengeret og de modtager en ydelse tæt på dagpengeniveau. Det er tankevækkende, at man i Sverige ikke engang overvejer at smide folk ud, siger Verner Sand Kirk.

I de nordiske lande er der også forskelle på, hvilke andre ydelser, arbejdsløse kan få, hvis de ryger ud af dagpengesystemt. Danmark er det eneste nordiske land, hvor der ikke gives ekstra støtte i form af eksempelvis længere dagpengeperiode eller højere ydelse, hvis man har hjemmeboende børn. Svenske arbejdsløse med hjemmeboende børn under 18 år får 150 ekstra dage på dagpenge, hvilket svarer til yderligere 30 ugers dagpenge.

Fleksibilitet

Den 19. oktober fremlægger Dagpengekommissionen en længe ventet rapport med forslag til et nyt dansk dagpengesystem.

Fagbevægelsen har advaret mod en yderligere udhuling af dagpengeforsikringen. Det vil blive modsvaret med krav ved overenskomsterne om længere opsigelsesvarsler, og det vil gå ud over fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, mener de. 

Netop diskussionen om, hvor meget man kan forringe forsikringssystemet, uden at det får konsekvenser for tilslutningen til a-kasserne som en del af det fleksible arbejdsmarked, fylder også i de andre lande.

I den sammenhæng fortæller Verner Sand Kirk, at både Sverige og Finland har forsøgt at gøre det mere attraktivt at forsikre sig mod arbejdsløshed - konkret ved at hæve ydelserne til de arbejdsløse.

Det har de vel at mærke gjort, efter at Danmark indførte den nugældende dagpengereform.