I disse uger arbejder økonomiprofessor Nina Smith, der er formand for Dagpengekommissionen, på højtryk for at opnå enighed blandt Kommissionens 10 medlemmer om hvilket nyt dagpengesystem, de skal anbefale regeringen. 

Om en måneds tid skal Kommissionen aflevere sin rapport til regeringen. Den forventes offentliggjort i starten af oktober. 

Der er lagt op til at sænke dagpengene for grupper af arbejdsløse. Det fremgår af lækket rapport.

De seneste måneder er der lækket forskellige oplysninger og papirer fra Kommissionen. De giver et klart fingerpeg om, hvad vi kan forvente os.

Der er lagt op til at sænke dagpengene i hvert fald for nogle grupper af arbejdsløse. Det fremgår af udvalgets udkast til en teknisk analyserapport, som Politiken har fået fingre i. 

Det tyder dermed på, at den nye dagpengereform vil følge den røde tråd i rækken af reformer gennemført under SR-regeringen. En lang række ydelser til kontanthjælpsmodtagere, syge og handicappede er blevet sænket gennem reformerne af førtidspension, fleksjob, kontanthjælp og sygedagpenge.

Forslag i spil

I analyserapporten fremlægger Dagpengekommissionen tre modeller for et nyt dagpengesystem. 

I den første model forlænges dagpengeperioden fra de nuværende to år til tre år. Den forbedring skal betales ved at nedsætte dagpengene enten med seks procent for alle arbejdsløse eller med 12-15 procent for dem, der har været arbejdsløse i mere end et år.

Den anden model fastholder den to-årige dagpengeperiode, men man får mulighed for et tredje år på dagpenge, hvis man har et halvt års arbejde. Det tredje år er til 80 procent af den almindelige dagpengesats, og der er også skåret fem procent af dagpengene i andet arbejdsløshedsår. 

Model nummer tre gør det muligt løbende at optjene dagpengeretten. Her optjener man to måneders dagpengeret ved en måneds beskæftigelse. Når der er et år tilbage af dagpengeretten beskæres dagpengene med fem procent. 

Dagpengekommissionen er blevet pålagt, at ingen af dens forslag må koste mere end i dag. Men bortset fra det, er Kommissionen også af den opfattelse, at det at sænke ydelserne får flere ud i arbejde. 

"En lavere ydelse kan tilskynde ledige til at søge bredere og/eller sænke deres reservationsløn, hvilket øger sandsynligheden for at komme i beskæftigelse", står der på side 15 i den lækkede analyserapport.

Sagt med andre ord; når vi sænker dagpengene, bliver den arbejdsløse mere parat til at tage et underbetalt arbejde langt fra eget fagområde.

Hvad vil fagtoppen?

Harald Bøsting og Bente Sorgenfrey, formand for henholdsvis LO og FTF, sidder begge i Dagpengekommissionen, men de har overfor Arbejderen afvist at udtale sig om det lækkede dokument. 

Kommisionen har også diskuteret forringelse af forholdene for nyuddannede arbejdsløse, såkaldte dimittender. Kilder har oplyst til Berlingske, at der har der været forslag fremme om at sænke dagpengesatsen for dimittender fra de nuværende knap 15.000 om måneden eller udvide den karensperiode på fire uger, der går før nyuddannede kan få dagpenge. 

Der er åbenhed overfor ideen i dele af fagbevægelsen.

- De sidste to-tre forringelser af dagpengesystemet har ikke været på dimittendområdet, så man bliver nok nødt til at acceptere det denne gang, sagde Kim Simonsen, formand for HK, i sidste uge til Børsen. 

Det har også været fremme i medierne, at Kommissionen har droppet den konjunkturbestemte dagpengeperiode, som varierer efter de aktuelle jobmuligheder i samfundet. Til gengæld skulle der være enighed om, at der skal ske en forbedring af reglerne for at genoptjene dagpengeretten.

I forhold til det sidste har Jyllands-Posten fået fat i et internt LO-dokument, der beskriver, at Kommissionen overvejer en model, der vil gøre det lettere for en højtlønnet at optjene dagpengeret end en lavtlønnet.

Venstre og Socialdemokraterne har afvist at udtale sig om de lækkede dokumenter og oplysninger. Begge partier har tidligere sagt, at et nyt system ikke må koste flere penge. Radikale har opfordret de to partier til at stå sammen med dem om at gennemfører en "ansvarlig løsning".

Dansk Folkeparti sagde i valgkampen, at de ville have flere penge til dagpengesystemet, men siger nu, at de ikke har ultimative krav. 

I oktober starter de politiske forhandlinger. Så det haster, hvis der skal kæmpes for reelle forbedringer for de arbejdsløse.