I denne uge – den 23. marts – var det et år siden, Jensens Bøfhus A/S iværksatte deres lockout. Lockouten betød, at de dengang cirka 750 medarbejdere mistede deres kollektive overenskomst, en overenskomst, der blev indgået af skaberen, Palle Skov Jensen, og som bøf-kæden havde i mere end 30 år.

Samtidigt med at overenskomsten forsvandt, blev lønnen sat 20 kroner ned i timen for de mange tjenere, primært unge kvinder. Det svarer til 3200 kroner om måneden for en fuldtidsansat. Det er kimen i den konflikt, der nu har varet i et år. Men selvom forhandlingssituationen synes helt tilfrosset, har konflikten på ingen måde skortet på mærkværdige og enkelte bizarre situationer.

>> LÆS OGSÅ: Jensens Bøfhus lockouter ansatte

Staten glemte gammelt princip

Lockouten blev iværksat, efter restauranterne blev lukket ned på grund af corona, og efter regeringen sammen med fagbevægelsen og arbejdsgiverne havde lavet aftaler om lønkompensation. Men Jensens Bøfhus A/S kunne ikke få lønkompensation. Det er nemlig et fast princip, at staten ikke støtter parter på arbejdsmarkedet, der er i konflikt.

Det er normalt medarbejdere, der under en konflikt hverken kan få dagpenge eller kontanthjælp, men under coronakrisen var det Jensens Bøfhus A/S, der ikke kunne få refunderet lønudgifter til hjemsendte medarbejdere – eller sådan burde det have været. For 18. maj sidste år havde Beskæftigelsesudvalget indkaldt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til samråd, og her måtte ministeren erkende, at man havde glemt at skrive det gamle princip ind i reglerne om lønkompensation. Det betød, at Jensens Bøfhus A/S fik lønkompensation i strid med det gamle princip – for en stund.

>> LÆS OGSÅ: 3F udsætter strejke mod Jensens Bøfhus

Jensens kamp – og kvindekamp

Et af de, for nogle, mere bizarre indslag i konflikten opstod, da direktøren for Jensens Bøfhus A/S, Anders Nikolaisen, 23. marts 2020 i Ekstra Bladet blev citeret for at sige, at han fremover vil følge konkurrentens overenskomst, og at 3F har skabt konkurrenceforvridende vilkår (ved at indgå en mere fleksibel overenskomst med en anden bøfkæde, red.)

I artiklen toner Anders Nikolaisen frem i en T-shirt med påskriften ”Jensens siger: Lige løn, for lige arbejde”. Det var stærk kost for nogle i fagbevægelsen, fordi sloganet oprindeligt blev skabt af kvindebevægelsen i halvfjerdserne – i kampen for højere lønninger. Nu blev det anvendt af direktøren, samtidigt med at han sænkede lønnen for unge kvinder med 20 kroner i timen.

At følge en overenskomst er ikke det samme som…

Meget bedre blev det ikke, da Anders Nikolaisen 22. februar 2021 i Sjællandske Medier nu lod sig fotografere i en ny T-shirt. Denne gang med påskriften: ”Jensens siger: Vi følger 3F’s overenskomst”. Uden for nogle restauranter var der opsat store skilte med samme tekst.

Også her var reaktionerne skarpe fra 3F’s side, fordi særligt unge medarbejdere kunne komme til at misforstå teksten og tro, at Jensens Bøfhus A/S havde forpligtet sig til en ny kollektiv overenskomst. 3F gik i rette med Jensens Bøfhus A/S og slog fast, at blot at ”følge” en overenskomst ikke betyder, at arbejdsgiveren er forpligtet til at følge den endsige være bundet af den. Medarbejderne i Jensens Bøfhus A/S har fortsat ikke almindelige kollektive rettigheder såsom regler om arbejdstid og pauser, overarbejdsbetaling, genetillæg, løn under sygdom, opsigelsesvarsler, forbud mod usaglige opsigelser og så selvfølgelig, en fair løn på niveau med øvrige sammenlignelige restauranter.

>> LÆS OGSÅ: Fagligt aktive unge aktionerer mod Jensens Bøfhus i otte byer

Du skal hæve konflikten! Nej, vi skal aftale at hæve konflikten…

I december 2020 kom anden nedlukning af restaurationsbranchen. Denne gang havde staten indskrevet det såkaldte ”neutralitetsprincip” i lønkompensationsordningen. Jensens Bøfhus A/S kunne derfor ikke få dækket lønudgifter til medarbejdere, der blev sendt hjem. I stedet blev mange fyret, mens nogle indgik aftale med kæden om at gå på ulønnet orlov på ubestemt tid.

Den 3. februar 2021 havde 155 medarbejdere underskrevet et ”opråb” stilet til 3F, men i første omgang sendt til Ekstra Bladet. I opråbet opfordrer medarbejderne 3F til at suspendere konflikten, så de kan få lønkompensation. På spørgsmålet fra journalisten om, hvorfor medarbejderne ikke beder ledelsen i Jensens Bøfhus om at give sig, hvorfor henvende sig til 3F, svarer medarbejderrepræsentanten, ”jeg tror, at det er lettere at trænge igennem til 3F end til Jensens Bøfhus.”

Der bliver hurtigt etableret et onlinemøde mellem medarbejderne og 3F. Der er flere kontakter mellem ledelsen i Jensens Bøfhus A/S og 3F, men forsøgene på at finde en løsning strander.

Jensens Bøfhus A/S vil have, at 3F ensidigt suspenderer konflikten, så vil de udbetale løn med tilbagevirkende kraft og søge lønkompensation. Det vil 3F ikke. 3F vil have en samlet aftale om vilkårene for en suspension af konflikten og vil derfor forhandle med bøfkæden. Det siger Jensens Bøfhus A/S nej til. Der kom ingen suspension af konflikten.

Igen var der spørgsmål til beskæftigelsesministeren, blandt andre fra Troels Lund Poulsen og Naser Khader, men regeringen vil ikke blande sig i konflikten.

>> LÆS OGSÅ: 3F inviterer Jensens Bøfhus til snak om de unge ansattes situation

Status på et-årsdagen

Et år efter Jensens Bøfhus A/S lockout er der ingen udsigt til en løsning. I april og maj åbner restauranterne igen, og så fortsætter konflikten for alvor.

Jensens Bøfhus A/S er med 21 restauranter i Danmark en af de store aktører i restaurationsbranchen. Med sikkerhed en af de mest kendte, på godt og ondt. Da konflikten startede, var der cirka 750 medarbejdere, fortrinsvist meget unge. Mange studerende. Og for 3F er det et af kerneproblemerne.

I 2016 viste en analyse fra FAOS, at 80.000 studerende supplerede deres SU med et arbejde i restaurationsbranchen. De arbejder typisk i cafeer, restauranter, barer og natklubber. Der er ikke tvivl om, at branchen er de studerendes foretrukne arbejdsplads.

Men langt de fleste af de unge studerende arbejder uden en kollektiv overenskomst. På deres arbejdsplads er der typisk ingen regler om arbejdstid og pauser, overarbejdsbetaling, genetillæg, løn under sygdom, opsigelsesvarsler, forbud mod usaglige opsigelser og så selvfølgelig, en fair løn de kan leve af og meget, meget mere.

Mange steder ligger grundlønnen mellem 100 og 115 kroner i timen. Det er ikke usædvanligt, at lønnen ligger 40 procent under overenskomsterne. Ifølge 3F PSHR er unge studerende efterhånden blevet en ny klasse af underbetalt, rettighedsløs arbejdskraft, der let kan udnyttes. Og det bliver den. I restaurationsbranchen. Der er derfor intet, der tyder på, at 3F vil slippe denne konflikt. Den handler nemlig om unge i restaurationsbranchen.

Jensens Bøfhus A/S lockout og angreb på de unges kollektive rettigheder kan meget vel blive startskuddet til en langt mere omfattende, men tiltrængt debat om de unge studerende på arbejdsmarkedet – tiltrængt ikke mindst blandt de unge selv. Og i den sammenhæng vil det være utænkeligt, om 3F tillod en af de mest kendte og udbredte restaurantkæder at tage de kollektive rettigheder fra de unge. Tværtimod synes 3F nu at have iført sig en rød T-shirt med påskriften ”Unge i alle restauranter, foren jer!”