19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dom i Ryanair-sagen falder i dag

Nu bliver konfliktspørgsmål afgjort:

Dom i Ryanair-sagen falder i dag

Hvis dommerne når frem til, at en konflikt og sympatikonflikt kan træde i kraft, vil det ske natten mellem den 6. og 7. juli.

FPU's krav om overenskomst har bred opbakning i befolkningen. Her fra den markering, der fandt sted, da Arbejdsretten holdt det første indledende møde 26. marts.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

I dag klokken 14:00 falder den længe ventede afgørelse i Ryanair-sagen i Arbejdsretten.

Hvis LO/Flyvebranchens Personale Union (FPU) medhold, så vil en konflikt og sympatikonflikt træde i kraft natten mellem mandag den 6. juli og tirsdag den 7. juli 2015 kl. 00.00.

Hvis FPU får medhold kan konflikt og sympati-konflikt træde i kraft natten mellem 6. og 7. juli.

Forud er gået måneders tovtrækkeri mellem det irske lavprisselskab og FPU. 

Det lille LO-forbund har siden Ryanair annoncerede, at de ville etablere base i Københavns Lufthavn forsøgt at få Ryanair til at underskrive en dansk overenskomst.

Ryanair har afvist det fra start med henvisning til, at flyfirmaet er irsk og derfor ikke forpligtet til at leve op til reglerne på det danske arbejdsmarked.

LO bad derfor den 3. februar Arbejdsretten tage stiling til om en konflikt/sympatikonflikt er lovlig.

Det er blevet til tre retsmøder siden - to indledende henholdsvis den 26. marts og 20. maj. Mandag den 15. juni fandt den endelige behandling af sagen sted i Arbejdsretten.

Ved retsmøderne har hundredevis af aktive fra brede dele af fagbevægelsen mødt op foran Arbejdsretten for at vise deres støtte til den danske model. Også i dag er der indkaldt til markering foran retten på Sant Annæ Plads 5 i København klokken 13.30 til 14.30.

>> Læs mere og spred eventet her

Op til afgørelsen har kampagnen Luftens Helte lavet en video, der illustrerer hvilke konsekvenser det kan få for hele det danske arbejdsmarked, hvis Ryanair får held til at etablere en base uden overenskomst i Københavns Lufthavn.

Se videoen her:

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. jul. 2015 - 07:40   01. jul. 2015 - 09:13

Ryanair

noc@arbejderen.dk
Ryanair
  • Det irskbaserede lavprisflyselskab Ryanair Ltd. blev etableret i 1985 og var Europas første af sin slags. I dag er det Europas største flyselskab målt på kunder.
  • Ryanair kritiseres af nuværende og tidligere ansatte for elendige løn- og arbejdsforhold, som også fører til løn- og arbejdspres hos konkurrerende flyselskaber. Kunder og konkurrenter kritiserer også dets prispolitik med talrige gebyrer, der først fremkommer sent i bestillingen af billetter.
  • Selskabet flyver ofte til mindre lufthavne for at minimere handlingomkostningerne på jorden. For eksempel lander dets fly til Stockholm i en lufthavn 100 kilometer syd for Stockholm. Københavns Lufthavn har i overensstemmelse med denne strategi ikke hidtil været befløjet af Ryanair, men det ændrede sig fra marts 2015, hvor Ryanair åbnede en base i lufthavnen.
  • Ifølge forbundet 3F har ansatte i Norge arbejdet for en månedsløn på 10.000 kroner, ingen løn under sygdom og ingen fast arbejdstid. Dertil kommer, at de ansatte selv skal betale 200 kroner månedligt for leje af uniform de første 12 måneder, og hvis de vil sige op, koster det et gebyr på 1500 kroner.

>> Se temasite om Ryanair-konflikten her