I denne uge er et rekordstort antal unge blevet optaget på en videregående uddannelse. Rekordmange blev også afvist fordi karakterende ikke slog til. Det får, som ved hver skolestart, debatten om karaktérstystemet til at blusse op på ny. Dette år er det dog ikke blot universiteternes karaktérkrav, som fylder i debatten.

Efter al sandsynlighed byder efteråret nemlig på en længe ventet erhvervsskolereform, som skal forsøge at vende det vigene antal ansøgere og et højt frafald, som i en årrække har plaget især de tekniske skoler.

Udsigten til en reform har fået den faglige hovedorganisation LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) til at foreslå adgangskrav til landet tekniske skoler i form af et såkaldt "02-krav".

Folkeskolen er gået fra at være almentdannende til at være et forberedelses-kursus til gymnasiet. Der er ikke plads til dem, der kan noget med deres hænder.

02 er den laveste "bestået-karaktér", man kan opnå på karaktér skalaen, og forslaget går ud på, at unge fremover skal bestå dansk og matematik til 9. klasses afgangseksamen for at kunne starte på en erhvervsrettet uddannelse.

Men ligesom vi i disse dage hører gymnasieelevernes organisation kritisere karaktérsystemet som ubrugeligt i sorteringen af egnede og ikke egnede studerende på landets universiteter, huer idéen om et karaktérkrav ikke Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO).

Forbereder gymnasium

- Argumentet for et 02-krav er, at man skal kunne læse og regne for at blive en god håndværker. Problemet er bare, at dine eksamenskarakterer i dansk og matematik ikke giver noget billede af, om du kan læse og regne. 9. klasses afgangseksamen handler om, hvorvidt man er klar til at starte på gymnasiet. Derfor bliver man testet i, om man kan analyserer en novelle, og det behøver du altså ikke at kunne for at blive en god tømrer, siger formand for EEO og smedelærling Morten Ryom.

- Det er det samme vi ser på universiteterne: Hvor godt du klarer dig kommer ikke an på, hvor gode karakterer du har, men på hvor motiveret du er for den uddannelse, du er startet på. Vi kan jo se, at det er kvote 2 eleverne, der klarer sig bedst. Sådan er det også på erhvervsskolerne, jeg kender mange dygtige håndværkere, der er droppet ud allerede i syvende klasse.

Derfor kan udviklingen, hvor flere og flere vælger gymnasiet fremfor de erhvervsrettede uddannelser, ikke vendes ved at opstille flere begrænsninger i uddannelsessystemet, men ved at ændre folkeskolens fokus, mener Morten Ryom.

- Folkeskolen er gået fra at være almentdannende til at være et forberedelseskursus til gymnasiet. Der er ikke plads til dem, der kan noget med deres hænder, men måske ikke kan finde ud af integralregning eller tekstanalysemodeller. Det betyder, at Faglige Finn altid skal henvende sig til Boglige Bo, når han har svært ved noget - aldrig omvendt. Det er sgu' da derfor, erhvervsskolerne har fået betegnelsen “taberuddannelser”: Fordi det er dem, som altid taber i folkeskolen, der søger herhen, siger han.

Mangel på selvtillid

Han mener, at det nuværende skolesystem sætter sig dybe spor i de elever, der ikke passer ind.

- Man kan mærke på eleverne ude på de tekniske skoler, at de ikke har ret meget selvtillid, når de starter. De har i ti år fået at vide, at de ikke er dygtige nok til en hel masse ting. Til gengæld kan de noget med deres hænder, som ingen andre kan. I stedet for at værdsætte dem for det de kan og lade dem få nogle sejre i et værksted, så får Faglige Finn nederlag på nederlag.

Morten Ryom er bange for, at et adgangskrav på baggrund af eksamenskarakterer vil gøre det værre at være Faglige Finn.

- LO og DA’s 02-krav vil bare være endnu et nederlag i en lang række for de her unge. Hvad fanden skal det nytte? Og hvad er alternativet for de 8000 unge, som hvert år dumper afgangseksamen? Et år mere i skole? spørger Morten Ryom og henviser til et andet forslag fra LO og DA om at oprette en erhvervsrettet 10. klasse, for de der ikke kan gå direkte fra 9. klasse til erhvervsskolen.

- Så kan de, der i forvejen er skide skoletrætte, prøve en gang til. Jeg tror ikke på det. De, der ikke klare sig godt i folkeskolen, trænger ikke til et år mere i skole, men til at komme ud og arbejde.

Forslaget om, at alle teknisk skole-elever skal have bestået dansk og matematik, har mødt opbakning hos SF og Det Radikale Venstre, mens Socialdemokraterne tøver.