De ansatte ved Arbejdstilsynet, hvis arbejde består i at føre kontrol med farlige og sundhedsskadelige arbejdspladser, er selv udsat for et psykisk dårligt arbejdsmiljø.

Det fortæller fællestillidsrepræsentant ved Arbejdstilsynets Center Nord Søren Kristensen til Arbejderen.

Vi har levet med midlertidige bevillinger. De skaber uro i organisationen og påvirker også AT's indsats på det øvrige arbejdsmarked.
Søren Kristensen, FTR.

Regeringen har besluttet, at der skal skæres 125 stillinger væk i 2016, svarende til hver femte stilling. Det sætter spor i hele organisationen og går bestemt heller ikke ubemærket hen over den enkelte ansatte, bemærker Søren Kristensen.

– Nogle er triste og kede af det og græder. Andre er vrede. Nogle har skyldfølelse og spørger, hvorfor er det min kollega og ikke mig, der bliver fyret, siger Søren Kristensen og tilføjer:

– Mange af de fyrede har op til fem måneders opsigelse. Det vil altså sige, at det er de erfarne kollegaer og dermed folk med enorm viden, der forsvinder i stor stil.  

Tredje sparerunde

Arbejdstilsynet har været igennem større sparerunder i 2001, 2010 og står nu midt i den tredje af slagsen, som følge af finansloven for 2016.

Center Nord er et af tre i hele landet. Omkring sommer næste år, når fyringerne er endelig effektueret, vil der være 30 færre ansatte til at dække et geografisk område, der løber fra Ringkøbing til Odder og op til Skagen. 

– Som ansatte i Arbejdstilsynet har vi levet med midlertidige bevillinger, der ryger op og ned eller helt ophører. De skaber uro i organisationen selv, som hele tiden skal tilpasses derefter, men den slags bevillinger påvirker også Arbejdstilsynets indsats for arbejdsmiljøet på det øvrige arbejdsmarked, lyder det fra Søren Kristensen.

Som eksempel på en midlertidig bevilling med begrænset løbetid nævner han indsatsen mod social dumping. Den bevilling udløber i 2017.

Derfor råber personalet ved Center Nord nu vagt i gevær.

"Vi må konstatere, at Venstre-regeringen og dens støttepartier ikke forstår Arbejdstilsynets vigtige rolle i velfærdssamfundet", hedder det blandt andet i en udtalelse, som de 130 ansatte vedtog på et fællesmøde i sidste uge.

Nedskæringer koster

De 130 ansatte i Nord advarer mod stigende ulykker, øget nedslidning og stress, som de er overbeviste om bliver konsekvenserne af nye kraftige beskæringer af Arbejdstilsynet.

– Vi synes, det er helt uacceptabelt at spare på arbejdsmiljøindsatsen og er overbeviste om, at det bliver dyrere for samfundet som helhed. Og vi forstår slet ikke, at det sker i en tid, hvor politikerne samtidig snakker om at vi skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Det hænger jo slet ikke sammen, mener Søren Kristensen og hans kollegaer.

Som tilsynsførende i Arbejdstilsynet gennem otte år holder han fast i, at forebyggelse betaler sig. At nedskæringer i tilsynet derfor er dårligt for samfundsøkonomien og mangel på respekt for dem, der hver dag passer deres arbejde.

Han er fuld bevidst om, at han tegner et sort billede af situationen.

– Men jeg mener faktisk vores indsats bliver væsentligt forringet, og derfor bør beslutningen ændres.

Den 10. november var beskæftigelsesminister Jørn Neergaard (V) i samråd i Folketinget for at svare på spørgsmål om nedskæringerne i AT.

Indholdet i Jørn Neergaards svar går på, at AT bare kan integrere den indsats, de laver i dag og arbejde smartere. Derfor tror han ikke, det får de store arbejdsmiljømæssige konsekvenser, som personalet advarer om

Udsatte brancher

Personalet i AT får imidlertid medhold i deres bekymringer fra den faglige hovedorganisation LO.

- Det kommer helt utvetydigt til at forringe Arbejdstilsynets muligheder for at stoppe usundt og farligt arbejdsmiljø ud på arbejdspladserne. Det vil gå ud over udsatte brancher og især ramme tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø og byggeriet, siger Lizette Risgaard til Avisen.dk.

Foruden nedskæringerne i Arbejdstilsynet har partierne i blå blok valgt også at droppe det obligatoriske ID-kort for ansatte på landets byggepladser, som den forrige regering foreslog men ikke fik aftalt på plads.

ID-kortet skulle fungere som et nyt våben i kampen mod social dumping, fordi man så bedre kunne holde øje med uorganiseret udenlandsk arbejdskraft og kontrollere arbejdsmiljøet.

– Vi har ikke haft ambitioner om, at den her regering ville indføre et ID-kort. Vores optimisme har selvfølgelig en grænse, siger Gunde Odgaard, sekretariatschef i BAT-kartellet.

Læs udtalelse på debatsiderne.