20 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

En dag fuld af protester mod stigende pensionsalder

Reportage

En dag fuld af protester mod stigende pensionsalder

Der blev protesteret foran Christiansborg både før og samtidig med, at Folketinget i går førstebehandlede lovforslaget om at hæve pensionsalderen til 69 år fra 2035. Også inde i selve Folketinget og ude på landets arbejdspladser blev der aktioneret mod stigende pensionsalder.

FOTO: Søren Danholm Andersen
1 af 1

Tirsdag den 1. december: Det er i dag, Folketinget skal førstebehandle regeringens lovforslag, der vil hæve pensionsalderen fra 68 til 69 år fra 2035. Det betyder, at alle, der er født efter den 31. december 1966, først vil kunne gå pension, når de er fyldt 69 år.

Vores arbejdsmarked bliver mere og mere usundt at være på. Det bliver hårdere og hårdere, samtidig med at vi skal arbejde længere og længere tid. Det hænger ikke sammen.
Bolette Rose Jørgensen, 3F BJMF

Fagbevægelsen har gennem hele året protesteret højlydt mod stigende pensionsalder.

Og her klokken 11 om formiddagen er pladsen foran Folketingets indgang da også fyldt op med et væld af fagforeningsfaner og omkring 80 faglige aktivister i en coronavenlig markering af den store utilfredshed med den stigende pensionsalder.

Bag protesten står de to faglige kampagner #68ErMereEndNok og #Stop 68 sammen med en række fagforeninger.

Bolette Rose Jørgensen og Jakob Hougaard Jensen er på plads med hver deres fane. De kommer fra Snedker- og Nichefagenes Brancheklub, der hører under fagforeningen 3F BJMF i København, og samler folk, der arbejder på værksteder som for eksempel møbelpolstrere, snedkere og sadelmagere.

En debat der fylder i skurvognen

– Vi er imod den her systematiske hævelse af pensionsalderen, der allerede nu er rigelig høj. Vi skal vise utilfredsheden med det, siger Jakob Hougaard Jensen. 

Bolette Rose Jørgensen
Søren Danholm Andersen

Han ser det som et lille plaster på såret, at regeringen samtidig er på vej med sit forslag om den såkaldte Arnepension, der også førstebehandles i Folketinget i dag. Den vil give dem, der er startet meget tidligt på arbejdsmarkedet, mulighed for at trække sig tilbage op til tre år før den almindelige pensionsalder. 

– Det er fint nok, men løser ikke det store problem, fastslår han.

– Det er kun få af vores medlemmer, der vil få glæde af Arnepensionen, fordi de er startet på arbejdsmarkedet senere end som 17-19-årige. Det her spørgsmål er virkelig noget, der kan få folk op af stolene ude i skurvognene, indskyder Bolette Rose Jørgensen.

– Da politikerne blev enige om velfærdsforliget i 2006, der betyder, at pensionsalderen skal stige i takt med levealderen, lovede de samtidig at poste en masse penge ind i et bedre arbejdsmiljø, men i stedet er der også blevet skåret ned på det. Arbejdsmarkedet bliver mere og mere usundt at være på. Det bliver hårdere og hårdere, samtidig med at vi skal arbejde længere og længere tid. Det hænger ikke sammen, tilføjer hun. 

De to håber på, at den store opbakning bag protesterne vil påvirke politikerne. Omkring 100 fagforeninger står bag kampagnerne mod den stigende pensionsalder. Og en undersøgelse, som Gallup har lavet for Enhedslisten, viser, at 62 procent af danskerne er uenige eller overvejende uenige i, at pensionsalderen skal stige ud over de 68 år. Modsat er kun 24 procent enige eller overvejede enige i højere pensionsalder.

– Det her undrer ikke mindst, fordi vi har en socialdemokratisk regering. Det her burde være Socialdemokratiets vigtigste kamp lige nu. I stedet er de med til at hæve pensionsalderen igen, konstaterer Bolette Rose Jørgensen. 

Hun er ikke i tvivl om, at det er muligt at finde pengene til at stoppe pensionsalderen ved 68 år. For eksempel ved at tilbagerulle nogle af skattelettelserne til de rigeste, der er indført gennem de seneste mange år. 

Søren Danholm Andersen

– Al politik handler jo om at prioritere, konstaterer hun.

– Når man kigger udover det danske samfund, tænker jeg, at det er muligt at finde de her penge, mener også Jakob Hougaard.

Unge skal arbejde, til de er 74 år

Rundt om hele Rigsdagsgården er opstillet en lang række bannere mod højere pensionsalder.

"Vi har også ret til et liv efter arbejdslivet", lyder budskabet blandt andet.

Henrik Juul Rasmussen, formand Rør & Blik København.
Søren Danholm Andersen

Henrik Juul Rasmussen, formand Rør & Blik København, griber mikrofonen for at holde dagens første tale.

– Vi er her i dag for at standse folkepensionens himmelflugt. Jeg er født i 1963, så min pensionsalder er lovbestemt til 68 år. Dem, der er lidt yngre end mig, skal blive på arbejdsmarkedet, til de er 69 år, men det stopper ikke her. Planen er lagt, så de unge, der er 24 år i dag, skal være 74 år, før de forlader et stadig mere og mere opslidende arbejdsmarked, siger fagforeningsformanden.

– Nogle politikere siger, at man ikke kan sende raske mennesker på pension. Men hvorfor ikke det? Der er da andet i livet end arbejde, som for eksempel tid til at være sammen med børnebørnene eller ses med vennerne, tilføjer han.

Talen bliver modtaget med klapsalver og piften. Mange deltagere skutter sig og forsøger at få gang i blodomløbet ved at bevæge sig lidt. Det er en bidende kold dag. 

Socialrådgivere er hårdt pressede psykisk

Forsamlingen er præget af mange 3F'ere og FOA-medlemmer, men også en lang række andre faggrupper er repræsenteret. Det gælder blandt andre to socialrådgivere, der har medbragt fagforeningsfanerne. 

Søren Danholm Andersen

– Det er vigtigt at være her i dag for at protestere over den stigende pensionsalder. I forvejen er pensionsalderen alt for høj. Vi socialrådgivere har godt nok ikke et fysisk hårdt arbejde, men til gengæld er det psykisk hårdt. Vi er en af de mest stressede faggrupper i Danmark. Det er slet ikke til at holde ud at tænke på, at vi skal arbejde, til vi er sidst i 60'erne eller over 70, samtidig med at vi hele tiden skal være mere effektive og løbe hurtigere og hurtigere, siger Susanne Both, medlem af Dansk Socialrådgiverforening.

– Vores medlemmer er jo ikke i målgruppen for den tidligere pension, som regeringen nu vil indføre, konstaterer hendes fagforeningskollega Charisma Hornum Fries.

– Det er bekymrende, hvis vi ikke får sat en stopklods nu for den stigende pensionsalder. Hvad så om 10, 20 eller 30 år. Hvor går grænsen for, hvor høj pensionsalderen kan blive. Fordi et fåtal godt kan arbejde i mange år, er det ikke repræsentativt for alle ældre, tilføjer hun.

Søren Danholm Andersen

Susanne Both er også skuffet over, at det er en socialdemokratisk regering, der gennemfører en højere pensionsalder. 

– Hvis vi ikke gør oprør og viser fanerne, er der ingen, der gør det, konstaterer hun.

Aktivister fra hele landet

Mange faglige aktivister har taget vejen fra Jylland og andre dele af landet for at være med i protesten foran Christiansborg. Per Nielsen kommer fra Aarhus og er næstformand i buschaufførernes klub i stilling.

Per Nielsen.
Søren Danholm Andersen

– Det er vigtigt for mig at være med her i dag for at vise, at de fleste ude på arbejdspladserne er imod, at pensionsalderen bliver sat op, siger han.

En del af chaufførerne på Per Nielsens arbejdsplads arbejder ud over pensionsalderen. Han har kollegaer, der er over 70 år.

– Der er stor forskel på, hvor nedslidte folk er. Hvis folk har helbred til at arbejde længere, vil de også gerne gøre det. Det viser mine kollegaer mig, men nogle kommer fra brancher som skraldemænd eller havnearbejdere og er mere nedslidte end andre. Holdningen blandt mine kollegaer er, at pensionsalderen skal være 65 år, og så skal folk kunne arbejde længere end det, hvis de kan, siger Per Nielsen. 

Ud af højtaleren drøner kendte arbejdersange som for eksempel: "I dag er det os der taler, arbejderklassens sag". 

Næste taler er formand for 3F Aalborg Allan Busk. Han retter det skarpe skyts mod de folketingspolitikere, der står bag lovforslaget om at hæve pensionsalderen yderligere. 

Søren Danholm Andersen

– Politikerne vil gerne bruge fagbevægelsen, når der er valg. Men når der ikke er valg, skider de på os. Hvis de gør det her imod os, skal de ikke komme rendende til vores fagforening, næste gang der er valg, erklærer den lokale 3F formand til stor begejstring for de fremmødte. 

– Mennesker, hvis hårdeste arbejde har været at flytte ringbind fra den ene reol til den anden, sidder nu og bestemmer, at mureren og rengøringsassistenten skal arbejde i længere tid, tilføjer han.

Mange medlemmer af 3F Aalborg har taget den lange vej til dagens protest.

Hilsener fra forbundsformænd

Et par forbundsformænd sender hilsener over video til demonstranterne.

– Vi skal have opsagt velfærdsforliget fra 2006, der bliver ved med at hæve pensionsalderen uden skelen til, at den sunde aldring er gået i stå. Forudsætningen for velfærdsforliget var, at der skulle satses massivt på arbejdsmiljø og på uddannelse samt, at efterlønsordningen skulle fastholdes. Men alle tre forudsætninger forsvandt som dug for solen, siger FOA-formand Mona Striib. 

– Stop dette vanvid. 68 er nok. Vi vil ikke længere, slutter hun sin tale. 

Også 3F's formand Per Christensen sender en hilsen.

– Vi har sagt til politikerne: Stop lige op! Lad Pensionskommissionen gøre sit arbejde, før I hæver pensionsalderen. God kamp! siger han.

På skærmen kommer også indslag fra ansatte på arbejdspladser rundt omkring i landet. Blandt andet får en rengøringsassistent ordet.

– Der er mange ensidige bevægelser i et rengøringsjob. Jeg kan mærke det i ryg, skuldre, knæ, albuer og håndled, og det er blevet værre her under corona. Det er hårdt og nedslidende arbejde. Alle mine kollegaer siger, at de ikke kan holde til at arbejde så længe. Politikerne skulle prøve at komme ud i virkeligheden og se, hvordan det er, siger hun.

Fem minutter i 12-aktion

Protesten i Rigsdagsgården er ved at være slut. På facebooksiderne #68ErMerEndNok og #Stop68 kommer der en strøm af billeder fra arbejdspladser rundt omkring i landet, der har fulgt opfordringen til at deltage i fem minutter i 12-aktionen og bruge en del af deres frokostpause på at lægge en støttehilsen og et billede op på Facebook.

Ansatte på Berendsen Part of Elia.
Privat

"De ansatte hos Berendsen Part of Elis i Aalborg bakker op om Stop68 – og det gør deres ledelse også", står der for eksempel ved et af billederne.

>> LÆS OGSÅ: Arbejdspladser siger nej til pensionsalder på 69 år

Debat i folketingssalen

Om kort tid starter dagens møde i folketingssalen. Politikerne begynder at indfinde sig. Først i dagens program er der en lang række afstemninger. Det går hurtigt. 

Ud på eftermiddagen er der førstebehandling af lovforslaget omkring regeringens forslag til Arnepension. Her er salen næsten tom på nær beskæftigelsesordførerne fra de forskellige partier, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og et par enkelte andre.

Gennem hele dagen er der bannere og faner opsat i Rigsdagsgården.
Aage Christensen

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn starter debatten ved at slå fast, at det her lovforslag handler om retten til en anstændig pensionisttilværelse for dem, der i dag hutler sig igennem de sidste år på arbejdsmarkedet med smerter. 

Både Enhedslisten og SF bakker op om Arnepensionen, men peger samtidig på det modsætningsfyldte i, at regeringen med det ene lovforslag vil give nogle grupper ret til at gå tidligere på pension, mens de med det andet lovforslag vil hæve pensionsalderen yderligere for alle.

Modsat har de borgerlige partier på nær Dansk Folkeparti travlt med at tage afstand fra Arnepensionen. Ordførerne fra Venstre og Konservative gør det klart, at når de igen får regeringsmagten, vil de prøve at få flertal til, at få ordningen afskaffet igen. 

Aktion i Folketinget

Debatten tager lang tid. Først omkring klokken 16 er det tid for førstebehandlingen af lovforslag 105 om stigende pensionsalder.

"Det skønnes, at levetidsindekseringen af pensionsalderen bidrager til en styrkelse af den finanspolitiske holdbarhed med størrelsesorden 52 milliarder kroner", står der i lovforslaget.

Regeringens argument for, at det er nødvendigt at hæve pensionsalderen, er, at landets økonomi er baseret på velfærdsforliget og dets krav om, at pensionsalderen skal stige i takt med levealderen.

Aktion i Folketinget.
Arbejderen

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører er lige gået på talerstolen for at argumentere for nødvendigheden af stigende pensionsalder, da tre unge lærlinge rejser sig op på tilskuerpladserne og hæver et stort rødt banner med teksten "Ned med pensionsalderen". De tre har tålmodigt siddet i tre timer og ventet på dette øjeblik for at gøre politikerne opmærksom på deres vrede over lovforslaget.

>> LÆS OGSÅ: Ned med pensionsalderen

Men en folketingsbetjent kommer straks løbende og hiver banneret ned. Kun i få sekunder får budskabet lov til at komme frem. Forstyrrelsen er ikke nok til at stoppe Folketingets videre behandling af lovforslaget. De tre lærlinge bliver vist ud af salen, og politikerne fortsætter debatten om lovforslaget.

Bannerborg

Kort inden starten på debatten om lovforslaget er der startet endnu en faglig protest nede i Rigsdagsgården. Det er den samme arrangørkreds som om formiddagen, der nu står bag en bannerborg. Omkring 50 fagligt aktive er mødt frem til manifestationen. 

Aage Christensen

Ligesom om formiddagen er der på grund af coronaepidemien lagt op til en mindre protest.

Her er musik og en række taler. Blandt dem er Kjartan Andsbjerg, der er akademiker og medlem af Dansk Magisterforening og Systemkritisk Netværk.

– Jeg er en af dem, der er faldet om af stress. Det skete nogle måneder, før jeg blev far til en lille datter. Og jeg kan allerede nu se, at hvis jeg skal fortsætte sådan her, til jeg er 75, så er der en overhængende risiko for, at jeg ikke får alle de gode år med hende, som jeg ellers kunne have fået, siger han og fortsætter:

– Det siger jeg ikke, fordi I skal have ondt af mig. Jeg er en af de heldige sammenlignet med de tusindvis af danskere, der fysisk og mentalt er slidt ned til sokkeholderne, før de når pensionsalderen, for slet ikke at snakke om den femtedel af danskerne, der dør, før de overhovedet når pensionsalderen. Nej, jeg siger det, fordi det er afgørende, at vi står sammen på tværs af forskellige faggrupper i den her kamp.

Den melding er der tydeligvis tilslutning til på pladsen. 

Aage Christensen

En ung tømrerlærling, der var med til at lave aktionen i folketingssalen, går også på talerstolen.

– Min pensionsalder står til at blive 74,5 år. Med Arnepensionen kan den måske komme ned på 71,5 år. Jeg har svært ved at se, at jeg skulle kunne arbejde så længe. Det her handler om de kommende generationer, slår han fast til klapsalver fra de fremmødte. 

Protester hele december

Dagens bannerborg er ikke et enkeltstående tilfælde, oplyser Ole Søborg, der er næstformand i Servicegruppen i 3F BJMF.

– Vi fortsætter med at lave bannerborg alle hverdage fra klokken 16 til 17 frem til tredjebehandlingen af lovforslaget. Vi fortsætter kampen mod den stigende pensionsalder, slår han fast. 

Aage Christensen

Den mangeårige faglige aktivist peger på, at kampen også handler om at anerkende betydningen af livsfasen efter arbejdslivet. 

– Der er tre faser i menneskets liv: Ungdoms- og læringsfasen, driftsperioden og perioden derefter, hvor de ældre bringer kultur og gode traditioner for eksempel i forhold til, hvordan vi er sammen som mennesker, videre til de unge. Det er vigtigt, at vi ikke ender op med, at alt efter driftsperioden er skrald. Der er et formål med alderdommen, den har sin egen funktion ved at være kulturbærende, slår Ole Søborg fast.

Med en opfordring til at bakke op omkring de fremtidige bannerborge slutter den faglige protest. 

Andenbehandlingen af lovforslaget om stigende pensionsalder er planlagt til den 18. december, mens tredjebehandlingen og den endelige vedtagelse er sat til den 22. december.

Første del af artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. dec. 2020 - 08:33   02. dec. 2020 - 09:55

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Pensionsalderens udvikling
  • I 1956 bliver folkepensionen en realitet. Pensionsalderen er 62 år for enlige kvinder og 67 år for alle andre.
  • I 1984 bliver pensionsalderen 67 år for alle.
  • I forbindelse med efterlønsreformen i 1999 bliver folkepensionsalderen nedsat til 65 år. Det sker i et ønske om at spare penge. Efterløn, som mange er på, koster staten mere end folkepensionen.
  • I 2006 bliver velfærdsforliget vedtaget med støtte fra VK-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale. Ifølge forliget skal pensionsalderen hæves fra 65 år til 67 år fra 2024 til 2027 og efterlønsalderen fra 60 år til 62 år fra 2019-2022. Herefter skal pensions- og efterlønsalder justeres hvert femte år i takt med den stigende levealder. Pensionsalderen skal fortsat stige, indtil en folkepensionist i gennemsnit kun har 14,5 år tilbage at leve i. Fortsætter udviklingen, kan en ung, der starter på arbejdsmarkedet i dag, først gå på pension i en alder af 74,5 år.
  • I 2011 bliver forhøjelsen af pensionsalderen fremrykket i forbindelse med tilbagetrækningsreformen eller efterlønsreformen, som den også kaldes. Bag reformen står VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale. Pensionsalderen bliver hermed 67 år fra 2022. Efterlønsperioden indskrænkes fra fem til tre år, og der indføres den såkaldte seniorførtidspension til nedslidte. 
  • I 2015 beslutter Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale og Konservative, at pensionsalderen skal stige til 68 år i 2030.
  • I 2016 fremlægger Venstre-regeringen en 2025-plan, der vil hæve pensionsalderen fra 67 år til 67,5 år allerede fra 2025. Forslaget giver store protester og bliver aldrig vedtaget.
  • I december 2020 skal politikerne tage stilling til endnu en forhøjelse af pensionsalderen til 69 år fra 2035. Mange fagforeninger protesterer mod planerne.
Aftale om ret til tidlig pension
  • Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har den 10. oktober 2020 indgået aftale om en ny ret til tidlig pension.

  • Retten til tidlig pension er baseret på objektive kriterier og tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.

  • Ud over beskæftigelse, hvad enten der er tale om lønmodtagere eller selvstændige, tæller også perioder med dagpenge, sygedagpenge, deltidsarbejde, barselsorlov og obligatorisk praktikperioder med elevløn/SU med. Uddannelse senere i livet tæller med i tid på arbejdsmarkedet.

  • Ydelsesniveau for tidlig pension er på 13.550 kroner per måned før skat (2020-niveau) og er uafhængigt af ægtefælle eller samlevers indkomst og formue. Det er muligt at have arbejdsindtægt på op til 24.000 kroner årligt før skat, uden at ydelsen sættes ned.

  • Ydelsen sættes ned for personer med pensionsformuer svarende til mere end 2 millioner kroner og er helt aftrappet, hvis pensionsformuen overstiger cirka 5 millioner kroner.

  • Efterlønsberettigede, som får tilkendt ret til tidlig pension, gives mulighed for, at de kan få udbetalt de indbetalte efterlønsbidrag kontant. Desuden gives der mulighed for frivillig skattefri udmeldelse af efterlønsordningen i en begrænset periode for personer, der ikke har nået efterlønsalderen per 1. januar 2022.

  • I aftalen indgår, at flere får mulighed for at blive visiteret til seniorpensionsordningen. Dette gøres ved at lempe kravet til en persons arbejdsevne i seniorpensionsordningen fra 15 timer til 18 timer. Lempelsen skal aftales nærmere med partierne bag seniorpensionen.

  • For at styrke arbejdsmiljø og forebygge nedslidning afsættes 30 millioner kroner årligt (2022-2024) til udsatte arbejdsområder i den offentlige sektor. Ligeledes afsættes 100 millioner kroner i 2023 til en særlig pulje til arbejdsmiljø. Der afsættes 6 millioner kroner årligt (2022-2025) til et forskningsprojekt hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø om de økonomiske effekter af godt arbejdsmiljø.

  • Aftalen finansieres blandt andet gennem en ny særlig selskabsskat fra den finansielle sektor, en løbende beskatning af værdistigninger på selskabers ejendomme og besparelser på den kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentrene.

  • 41.000 helårspersoner ventes i 2022 at få ret til tidlig pension. Otte ud af ti er ufaglærte eller faglærte. Det skønnes, at 24.000 helårspersoner vil benytte retten, og at 6.000 af dem vil komme fra beskæftigelse, mens resten vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster.

  • Der skal være et politisk serviceeftersyn af ordningen i 2030 med henblik på at vurdere, om udviklingen på arbejdsmarkedet har ændret forudsætningerne for ordningen, og om den fortsat omfatter de personer, den var tiltænkt.