05 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Et symbolsk løft af kvindefag og lavtlønnede

Særlige puljer

Et symbolsk løft af kvindefag og lavtlønnede

Samlet set er der afsat 110 millioner kroner i overenskomstforliget til et særligt løft af lavtlønnede og kvindefag. Et beskedent beløb, men meget vigtigt, mener FOA.

3F og FOA havde ønsket at få lønstigningerne i kroner og ører i stedet for i procenter.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

I overenskomstaftalerne for kommunerne og regionerne er der afsat særlige pengepuljer til løft af lavtlønnede grupper og kvindefagene. 

De to puljer er et skridt hen imod et mindre løngab. Det er en vigtig start.
Mona Striib, FOA

Selvom puljerne er meget beskedne, mener FOA's formand Mona Striib, at de har en vigtig signalværdi.

– De to puljer er et skridt hen imod et mindre løngab. Det er meget vigtigt, at vi får taget hul på det, uagtet der er tale om små beløb. Det er en start på vejen til en mere retfærdig løn, siger Mona Striib.

Samlet set er der afsat knap 42 millioner kroner til lavtlønspuljen i kommunerne og regionerne. Det betyder en ekstra lønstigning til de laveste løntrin på mellem 400 og 600 kroner om året.

Kroner eller procenter

De to fagforbund FOA og 3F foreslog ved forberedelserne af overenskomstforhandlingerne, at lønstigningerne blev givet i kroner og ører i stedet for i procenter. 

FOA lavede et regnestykke, der viste, at mens en forvaltningschef samlet set fik en lønstigning på 54.000 kroner ud af overenskomstaftalen i 2015, fik en pædagogmedhjælper kun godt 14.000 mere i løn samlet set i den tre år lange periode. 

Men det var umuligt at opnå enighed i Forhandlingsfælleskabet om, at lønstigninger skulle gives i kroner og ører. I stedet støttede alle forbund i Fællesskabet kravet om en lavtlønspulje og en ligelønspulje.

Og begge dele er nu en del af forligene i kommuner og regioner. Der er afsat godt 68 millioner kroner til ligelønspuljerne i både kommuner og regioner.

>> LÆS OGSÅ: Stærkt sammenhold sikrer aftale for alle kommunalt ansatte

Pengene skal fordeles blandt de faggrupper, hvor lønnen er lavere end gennemsnitslønnen i kommuner og regioner, og hvor der arbejder mere end 60 procent kvinder. 

Pengene vil først og fremmest gå til grupper i FOA, BUPL, HK, Sundhedskartellet og Socialpædagogerne. Pengene går ikke til kønnet, men til de fag, hvor kvindeandelen er størst. For eksempel får en mandlig dagplejer eller SOSU-assistent også lidt ekstra.

– Det vil i starten kun rykke lidt til fordel for de særlige kvindefag. Men der er tale om et historisk gennembrud. 2018 bliver året, hvor den danske fagbevægelse ikke bare med ord, men også med handling, begynder at gøre op med uligelønnen, siger Mona Striib.

Kvinder er bagud

Sundhedskartellet, BUPL, FOA og Socialpædagogerne er gået i spidsen for at rejse kravet om ligeløn ved overenskomstforhandlingerne. Kvinders løn halter i gennemsnit godt 13 procent efter mændenes lønninger, viser de nyeste beregninger fra Danmarks Statistik.

Organisationerne peger på, at man tilbage i 1969, da der blev indført et nyt lønsystem, skabte grundlaget for uligeløn mellem mænd og kvinder. Traditionelle kvindefag blev indplaceret på et lavere løntrin end mandefag, fordi kvindens løn blev set som en biindtægt, mens manden var hovedforsørger.

Sidste år sendte de fire faglige organisationer en appel til Folketingets medlemmer om at afsætte en særlig pulje penge til at løfte de traditionelle kvindefag.

Enhedslisten og Alternativet fulgte opfordringen og rejste et forslag i Folketinget om, at der skulle bevilges fem milliarder kroner til en særlig ligelønspulje ved overenskomstforhandlingerne. Men ingen andre af Folketingets partier støttede forslaget, da det var til førstebehandling den 23. marts.

Rekruttering

Arbejdsgiverne var i udgangspunktet afvisende overfor et særligt løft af lavtlønnede og kvindefagene. Kommunernes Landsforening lancerede i stedet ideen om en rekrutteringspulje, der skulle give et lønløft til SOSU'er og sygeplejersker, som der er særlig stor mangel på. 

Det er endt med, at der er sat 522 millioner kroner af til et lønløft for disse faggrupper. 

>> LÆS OGSÅ: Kampen handler om, hvilket samfund vi vil ha'

I forhold til SOSU-området er det ansatte med nogle års erfaring, der samlet set vil få mest ud af det samlede overenskomstforlig inklusiv både de generelle lønstigninger, diverse puljer med mere.

En SOSU-hjælper med fire års erfaring, der arbejder 32 timer om ugen, vil få 1654 kroner mere i nettoløn om måneden. 

En SOSU-assistent med samme erfaring og timetal vil få 2755 kroner mere netto om måneden. 

Lige nu er de enkelte fagforbund ved at afslutte forhandlingerne om de såkaldte organisationspuljer. Når det er sket, skal alle forligene til afstemning ude i de enkelte forbund. 

Den 4. juni offentliggøres det samlede afstemningsresultat.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. maj. 2018 - 06:53   14. maj. 2018 - 09:11

OK 2018

ur@arbejderen.dk
OK18-puljer
  • Lavtlønspulje: I kommunerne er der afsat 34 millioner kroner og i regionerne 7,5 millioner til at løfte de laveste løntrin. De lavtlønnede vil få en ekstra lønstigning på mellem 400 og 600 kroner om året. 

  • Ligelønspulje: Der er afsat 51 millioner kroner i kommunerne og 17,5 millioner i regionerne til at løfte særlige kvindefag. Pengene går til faggrupper, hvis løn er lavere end gennemsnitslønnen i kommuner og regioner, og hvor der er over 60 procent kvinder.

  • Rekrutteringspulje: Derudover er der i den kommunale aftale afsat 522 millioner kroner til lønstigninger for SOSU-arbejdere og sygeplejersker, som der er særlige problemer med at rekruttere. På SOSU-området går pengene først og fremmest til assistenter og elever.